Skip to main content
DA / EN

Kvalitetssikring

Retsmedicinsk Institut arbejder efter et kvalitetssystem, som omfatter aktiviteterne ved instituttets retskemiske undersøgelser. Den retspatologiske afdeling er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020 ”Generelle kriterier for organer, der foretager inspektion”, og den retskemiske afdeling er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025. 

Akkrediteringen foretages af Den Danske Akkrediterings- og metrologifond (DANAK).

DANAK er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark i overensstemmelse med EU forordning Nr. 765/2008.

DANAK er omfattet af de multilaterale aftaler for prøvning og kalibrering i European co-operation for Accreditation
(EA) og i International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) baseret på peer-evaluering. Dette
indebærer, at akkrediterede prøvningsrapporter og kalibreringscertifikater udstedt af laboratorier akkrediteret
af DANAK anerkendes på tværs af landegrænser af medlemmer i EA og ILAC på linje med prøvningsrapporter
og kalibreringscertifikater udstedt af disse medlemmers akkrediterede laboratorier.

Anvendelse af akkrediteringsmærket på prøvningsrapporter og kalibreringscertifikater eller henvisning til akkreditering,
er dokumentation for, at ydelsen er udført som en akkrediteret ydelse under virksomhedens DANAK-akkreditering.

Akkrediteringen af Retsmedicinsk Institut er en bekræftelse af instituttets kompetence. Akkrediteringen betyder, at Retsmedicinsk Instituts undersøgelsesresultater vil have umiddelbar accept i en lang række lande.

 

Sidst opdateret: 01.03.2018