Retskemisk Afdeling

I tilfælde med mistanke om forgiftning, narkomandødsfald, drabssager og uafklarede sager foretages undersøgelse for lægemidler og -afhængigt af de konkrete omstændigheder - misbrugsstoffer.

Personundersøgelsessager

Personer, der undersøges på Retsmedicinsk Institut på politiets foranledning, får ofte udtaget blod- og urinprøve til analyse. Det kan dreje sig om voldssager (eksempelvis voldtægtssager), hvor både den formodede gerningsmand og offeret får taget prøver. Formålet er at vurdere, om påvirkning med lægemidler eller misbrugsstoffer kan spille en rolle i sagen. Lægemidler og misbrugsstoffer forsvinder relativt hurtigt fra blodet, men kan påvises lidt længere tid i urin, typisk i nogle dage afhængig af hvilket stof, der er tale om.

 

Fakta

Der udføres stofidentifikation

  • ved retsmedicinske obduktioner
  • ved personundersøgelser på ofre og gernings-personer
  • af beslaglagte narkotika-effekter

Analyser

Analyserne foretages på begæring af politi og retsvæsen fra Instituttets optageområde, som er Fyn og Syd og Sønderjylland. Analyserne foretages med henblik på at identificere og koncentrationsbestemme eventuelle lægemidler, misbrugsstoffer eller andre fremmede stoffer. Som regel foretages først en screeningsanalyse, hvor indholdsstoffer af ukendt karakter identificeres vha. gaskromatografi med -massespektrometri (GC-MS)-teknologi. Herefter koncentrationsbestemmes og verificeres fundne stoffer vha. højtryks væskekromatografi (HPLC)-teknologi overfor kendte standard-stoffer. Negative såvel som positive fund rapporteres i en retskemisk erklæring, der indgår i den endelige retsmedicinske sag.

Afdelingen leverede i 2015 svar på i alt 1902 sager fordelt på alkohol-, toksikologiske- og illegale stoffer og narkoeffekt-analyser.

Om afdelingen

Retskemisk afdeling hører organisatorisk under Retsmedicinske Institut ved Syddansk Universitet. Afdelingens faste personale består af 1 afdelingsleder, 5 retskemikere og 8 laboranter samt et antal vikarer efter behov. Afdelingen er beliggende i Winsløwparken, bygning 17 i nærheden af Odense Universitetshospital.

Alkoholbestemmelse

Retskemisk afdeling udfører alkoholpromillebestemmelser i obduktionsundersøgelsessager, hvor alkoholbestemmelsen ofte indgår i et større analyseprogram af lægemidler og misbrugsstoffer. Alkohol-indholdet kan i disse sager bestemmes i blodprøver, urin eller øjenvæske.

Prøverne samles herefter i hold og analyseres sammen med kontrolprøver med kendt indhold. Analysen foretages ved såkaldt headspace-gaskromatografi med flammeionisationsdetektor. Ved analysen opvarmes prøverne i et lukket glas, hvorefter mængden af alkohol i luften over prøven analyseres. Selve analysen består i, at alkohol separeres fra andre stoffer ved passage gennem en analysekolonne, hvorefter alkoholen giver et udslag i detektoren. Ved at kalibrere analyseapparatet med en række opløsninger med kendt indhold af alkohol omsættes detektorudslaget til en koncentration, som opgives i promille (gram pr. kg. blod).

Undersøgelsesresultaterne udfærdiges på en erklæring, hvor resultatet efter fradrag - den såkaldte mindsteværdi - lægges til grund for politiets vurdering og den eventuelle efterfølgende dom. 

Fakta om afdelingens væsentlige analyserepertoire og eksempler på stofnavne: 

  • Opioider (Morfin, Oxycodon, Methadon, Naloxon, Ketogan o.lign.)

  • Misbrugsstoffer af centralstimulerende stoffer (amfetamin, methylphenidat o.lign.)

  • Euforiserende stoffer (Khat, MDA, Metamfetamin)

  • Kredsløbstimulerende stoffer (Dopamin, Aderenalin, Noradrenalin o.lign.)

  • Lokalbedøvende midler (Lidocain, Xylocain o.lign.)

  • Antipsykotika (Flupentixol, Chlor-prothixen, Quetiapin, Levomepromazin o.lign.)

  • Antidepressiva (Venlafaxin, Sertralin, Imipramin. Nortriptylin  o.lign.)

  • Βeta-blokkere (Propranolol)

  • Antikolinerge midler (procyclidin)

  • Hæmmere af adrenerge receptorer (Mirtazapin, Mianserin)

  • Antihistaminer (Hydroxyzin, Alime-mazine o.lign.)

  • Benzodiazepiner (7-amino-nitrazepam, Diazepam, Clonazepam o.lign.)

  • Analgetika (Tramadol, Levorphanol, Para-cetamol, Ibuprofen o.lign)

 

    Toksikologiske analyser

    Analyse for lægemidler og misbrugsstoffer foretages ved, at stofferne oprenses fra fortrinsvist blod, lever, urin eller muskel ved en ekstraktionsproces, hvorefter der screenes og stoffer identificeres. Ved ekstraktionsprocessen fjernes biologisk materiale som proteiner og fedtstoffer m.m.

    Fra fortrinsvist leverblod og urin vha. GC-MS foretages en screening, som er en sammenkobling af to teknikker. I gaskromatografen adskilles indholdsstofferne, som herefter fortsætter videre til massespektrometret i en rækkefølge, der bl.a. afhænger af stoffernes kogepunkt. I massespektrometret optages kontinuert massespektre af stofferne. Massespektret er et kemisk aftryk af stoffet og er derfor velegnet til specifik identifikation af både kendte og til en vis grad ukendte stoffer.

    Såfremt der under screeningen påvises stoffer af interesse for sagen, foretages derefter bekræftende og kvantitativ analyse. De oprensede lægemidler og misbrugsstoffer separeres herefter fra hinanden ved passage gennem en HPLC-analysekolonne, hvorefter de påvises i et detektorsystem (Diode Array Detector). Prøverne analyseres i hold sammen med referencestoffer i kendt koncentration, således at mængden (koncentrationen) af lægemiddel eller misbrugsstof kan positivt identificeres og stofmængde bestemmes.

    Retstoksikologiske vurderinger

    Resultatet af den retskemiske undersøgelse rapporteres i en såkaldt retskemisk erklæring. Denne indeholder i hovedtræk en kort omtale af, hvilke stofgrupper der er undersøgt for, dernæst hvilke stoffer der er påvist, samt koncentrationen af de påviste stoffer. Retskemisk afdeling udfærdiger en toksikologisk vurdering. I den toksikologiske vurdering beskrives, i forhold til den aktuelle sag for hvert stof, om den påviste koncentration er i behandlingsmæssigt, forgiftningsmæssigt eller dødeligt område, og ofte indsnævres denne ”graduering” yderligere. I tilfælde med mange stoffer, hvor der er mulighed for indbyrdes forstærkende virkninger, anføres også en samlet vurdering. Endelig gives en kort karakteristik af hvert stof, for eksempel om det er et lægemiddel, og hvad virkningen forventes at have i forbindelse med den enkelte sag.

    Den toksikologiske vurdering er en hjælp til dem, der skal bruge den retskemiske erklæring. Vurderingen er baseret dels på Retskemisk Afdelings løbende indsamling af erfaringer, dels på internationale referencesamlinger. Endelig kræver vurderingen kendskab til de enkelte analysemetoders ydeevne. Disse vurderinger er ofte af afgørende betydning for opklaring af den egentlige dødsårsag. Den samlede vurdering foretages af retspatologen, der beskriver fund og foretager den endelige vurdering af sagen, og samler alle sagens akter, herunder den toksikologiske vurdering, til en samlet konklusion.

     

    Undersøgelse af illegale stoffer

    Retskemisk Afdeling udfører undersøgelser for politiet af beslaglagte effekter, som politiet mistænker for at indeholde ulovlige, euforiserende stoffer eller dopingmidler (hhv. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nr. 557 af 31. maj 2011 og Lov om forbud mod visse dopingmidler, nr. 232 af 21. april 1999). Der kan være tale om fx pulvere, tabletter, plantemateriale eller genstande, hvorpå der kan være pulverrester eller usynlige spor af narkotika.

    En typisk undersøgelse består af to dele: En screeningsanalyse og en bekræftelsesanalyse (se afsnit om analyser ovenfor). Det modtagne materiale homogeniseres, hvorefter de to analyser så vidt muligt udføres på to uafhængigt udtagne delprøver. Ved kvantitativ bekræftelsesanalyse bestemmes desuden koncentrationen eller mængden af ulovligt stof, fx et amfetamin-pulvers styrke i procent eller mængden af ecstasy i en tablet.

    Herudover kan der efter anmodning fra politiet foretages supplerende opgaver, fx deltagelse i høstaktioner, udbytteberegninger vedrørende cannabisdyrkning, massefyldebestemmelser m.m.

    Undersøgelsesresultaterne udfærdiges på en erklæring, som indgår i retssagen mod den/de sigtede. I erklæringen foretages også en vurdering af hvorvidt de enkelte stoffers er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende stoffer og hvilke lister/stofgrupper, de fundne stoffer tilhører.

    De retskemiske analyser indgår desuden i Sundhedsstyrelsens overvågning af forekomsten af euforiserende stoffer. Fund af nye, euforiserende stoffer indberettes til Sundhedsstyrelsen, som undersøger stoffets eventuelle misbrugspotentiale og sundhedsskadelige virkninger. På basis af dette vurderes, om stoffet bør optages på listen over euforiserende stoffer.

     

    Projekter

    Udover ovennævnte hovedopgaver deltager afdelingen også i undervisningsopgaver, forskning og løbende i internationale og nationale projektopgaver, som f.eks. overvågning af narkomandødsfald i Danmark, monitorering af narkotika på gadeplan, monitorering af nye stoffer i Danmark (Early Warning System), kortlægning af risikomarkører for dødsfald blandt psykisk syge (Survive) m.fl.

    Til afdelingen er der til tider tilknyttet ph.d.-studerende. Der er tidligere gennemført et ph.d.-projekt i samarbejde med Afdeling for Klinisk Farmakologi.