Ny biostatistiker hos OPEN

Sören Möller er tilknyttet OPEN som biostatistiker pr. 1. februar 2016.

Sören Möller er uddannet cand. scient. i matematik i 2011 og ph.d. i matematik i 2013 fra Syddansk Universitet. Han starter som biostatistiker i OPEN og adjunkt på Klinisk Institut 1. februar 2016 efter i 2014-2016 at have været ansat som postdoc og senere adjunkt i biostatistik på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU. Sören har arbejdet med statistiske analyser for epidemiologisk registerforskning, specielt overlevelsesanalyser, samt rådgivet og støttet kliniske forskere i den statistiske analyse af klinisk forskning. Desuden har han de sidste år undervist i biostatistiske metoder og i brug af STATA og R til gennemførsel af statistiske analyser.

I OPEN skal Sören indgå i den klinisk epidemiologiske registerforskning i tæt samarbejde med vores epidemiologer. Endvidere vil han støtte OPENs brugere med statistisk vejledning til planlægning og gennemførsel af deres forskningsprojekter og indgå i OPENs undervisning på ph.d.-kurser og workshops.

Sören vil være en del af OPEN Advice gruppen og kan kontaktes via OPEN.