Ny Ph.d.-studerende ved OPEN

Andreas Rieckmann er tilknyttet OPEN som ph.d.-studerende med projektet ”Long-term non-specific effects of BCG and smallpox vaccinations”.

Andreas Rieckmann er uddannet cand.scient.san.publ. i 2014 ved Københavns Universitet. Den 1. januar 2015 har Andreas påbegyndt sit ph.d. projekt ved OPEN under Klinisk Institut med titlen ”Long-term non-specific effects of BCG and smallpox vaccinations”. Projektet omhandler forskningsfeltet om uspecifikke effekter af vacciner, hvor man har observeret at levende svækkede vacciner er associeret med reduktion i sygelighed og dødelighed, der ikke kan forklares med beskyttelsen mod vaccines målsygdom. Projektets formål er at undersøge langtidseffekter af vaccinerne mod tuberkulose og kopper på overlevelse, infektionssygdomme og modermærkekræft blandt voksne i Danmark og Guinea-Bissau. Der er planlagt fem studier, der alle baserer sig på spørgeskemaer og registre. Hovedvejleder er Henrik Ravn, lektor i biostatistik ved OPEN.