Gymnasiereform 2017

Gymnasiereform 2017

Regeringen indgik den 3. juni 2016 en aftale om styrkede gymnasiale uddannelser. Aftalen indebar en reform af de gymnasiale uddannelser, hhx, htx, stx, hf og gymnasial supplering (vuc), som implementeredes fra skoleåret 2017/2018.

I lyset af reformen igangsatte Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, et stort og ambitiøst longitudinelt fireårigt forskningsprojekt, Reform 2017, på 48 gymnasier. Hensigten med projektet er at udvikle solid viden om to forhold: på den ene side viden om, hvordan den nye reform mødes og håndteres på skolerne, hvilken betydning den får, og hvordan den opleves af de involverede aktører, og på den anden side viden om gymnasieuddannelserne og deres aktører i lyst af den længere reformerings- og moderniseringshistorie (Qvortrup m.fl. 2018). Vi er i projektet ikke optagede af, hvorvidt reformernes mål er nået. Vi er derimod optagede af, hvordan ledere, lærere og elever – i dialog med deres bestyrelser – har reformuleret og reformulerer de indsatser og ændringer, der lægges op til i reformen, og hvordan ledere, lærere og elever forhandler mening i tilknytning hertil og i tilknytning til centrale temaer i gymnasiets hverdag. Der er altså tale om at undersøge gymnasiale og aktørers udviklingsprocesser, der reelt forekommer over et treårigt perspektiv, og den forhandling af mening, der finder sted.

Forskningsprojektet er baseret på et panelstudie-design, hvor adfærd og oplevelser hos elever, lærere, ledere og bestyrelser undersøges gentagne gange over tid (Torres-Reyna 2007). Den afgørende fordel ved et paneldesign er muligheden for med fokus på bestemte respondenter eller grupper af respondenter over tid at kunne undersøge udvikling (Bryman 2016: 57). Panelet udgøres af 48 gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der er udvalgt i forhold til at opnå et repræsentativt udsnit af populationen for hver gymnasial uddannelsestype. Panelet er etableret gennem stratificeret proportionel udvælgelse, hvor den samlede population først inddeles i forskellige dele (strata), i vores tilfælde uddannelsesprogrammer (stx, htx, hhx og stx). Da vi samtidig udtager et antal respondenter fra hvert stratum, der er proportionalt med stratums størrelse, er der taler om proportionel stratificeret udvælgelse (Thomsen 2012).

Metodisk er projektet funderet i en mixed methods-tilgang med kvantitative surveyundersøgelser og kvalitative interviewundersøgelser. Ifølge mixed method-traditionen består forskelle mellem kvantitativ og kvalitativ metode ikke nødvendigvis i paradigmatisk uforenelige forskelle, og den er karakteriseret ved en bestræbelse på at kombinere metoder som forskellige, gensidigt berigende blikke på samme genstand i såvel dataindsamling som -behandling og -analyse (Greene 2007). Med reference til Greenes og Brymans taksonomier for mixed method designs kan designet beskrives som ’perspektivmangfoldighed’ og ’perspektivskifte’ samt ’komplementering’ (Greene m.fl. 1989; Greene 2007; Bryman 2006). Med hensyn til perspektivskifte søger vi at øge både bredden og dybden af vores forståelse af reformprocesser og af gymnasieuddannelserne og deres aktører ved at analysere fra og skifte mellem forskellige perspektiver eller paradigmer. Med hensyn til komplementering sigter vi på at udvide og styrke vores fortolkning af feltet og den mening, vi skaber, gennem kombinationen af forskellige datakilder.

Projektets analysestrategi kan beskrives med reference til følgende figur (efter Onwuegbuzie, Slate, Leech & Collins 2009):


Figuren illustrerer, hvordan analysen af data (kvantitative og kvalitative) i projektet knyttes til såvel procesorienterede som variabelorienterede og caseorienterede analyser. Samtidig illustrerer den, hvordan de variabel- og caseorienterede analyser kombineres i en løbende dialog, hvor resultater udvikles netop ved at bevæge sig frem og tilbage mellem fokuseringen på case-dynamikker og opmærksomheden på bestemmende variable (Miles & Huberman 1994: 208). I de procesorienterede analyser er tid den centrale analysekategori. Analyserne orienterer sig mod, hvordan handlinger og oplevelser udspiller sig over en given tidsperiode. De caseorienterede analyser beskriver forandringer og udviklinger ift. den enkelte skole eller et uddannelsesprogram som helhed. De variabelorienterede analyser undersøger enkeltvariable (input, initiativer, modifikatorer, resultater) eller sammenhænge mellem variable (hypoteser om sammenhænge) på tværs af uddannelser, årgange og respondentgrupper. Samlet set giver disse orienteringer grundlag for et skabe solid viden om det danske gymnasium funderet i følgende antagelser: A) Gymnasieskolerne i Danmark er meget forskellige, bl.a. hvad angår uddannelsesprogrammer, organisering af lærernes arbejde, elevgrundlag, grad af digitalisering mv., og reformarbejdet og betydningen af dette vil variere fra gymnasium til gymnasium. B) De initiativer, der igangsættes i reformarbejdet, påvirkes af ledernes og lærernes opfattelse af initiativerne og de didaktiske muligheder heri. Forandring skabes af mennesker og ikke af aktiviteter, og derfor påvirkes reformaktiviteterne af aktørernes opfattelser. C) Fokusering på specifikke kontekster og konkrete udviklinger i perioden 2017-2021 er nødvendig for at kunne producere et solidt vidensgrundlag, men komparative betragtninger på mange niveauer er også relevant for at forstå tværgående mønstre.

 

Leder af projektet er professor Ane Qvortrup, men projektet gennemføres i samarbejde med professor Nikolaj Elf, professor Ellen Krogh, lektor Torben Spanget Christensen, lektor Peter Hobel, lektor Anke Piekut, lektor Tina Høegh, lektor Peter Henrik Raae og lektor Lilli Zeuner. Resultaterne fra projektet formidles løbende med henblik på at nå alle aktører i og omkring de gymnasiale uddannelser. For indeværende henvises der til følgende publikationer:

Qvortrup, A. (red.). Gymnasiet i udvikling. København: Hans Reitzels forlag
Læs om bogen her.

Gympæd 2.0 nr. 20
Læs bladet her.

Gympæd 2.0 nr. 17
Læs bladet her.