Fokus

Fokus

Center for Gymnasieforskning er fokuseret på løbende at: 1) møde omverdenens krav om mere forskningsbaseret viden om gymnasieskolen ved at kvalificere og kapacitetsudvide SDUs gymnasieforskning, 2) opdatere og udbyde strukturelt robuste gymnasielærer-uddannelsestilbud samt kompetenceløftende efter- og videreuddannelse rettet mod nuværende og kommende gymnasielærere og 3) bidrage til at udvikle og deltage i dialogen om kvalitet i gymnasieskole og -undervisning.

Centret har indholdsmæssigt fem ben:

Forskning:
Herved forstås i bred forstand al den gymnasierelevante forskning der finder sted på SDU

Rekvireret forskning:
Den del af forskningen der gennemføres på opdrag fra eksterne partnere

Formidling:
Forskningsformidling i videnskabelige publikationer og andre publikationer rettet til gymnasiesektoren

Laboratorium:
Praktiker-forskersamarbejde om didaktisk udvikling og skoleudvikling

Uddannelse og efteruddannelse: 
Forskellige uddannelsesaktiviteter af kortere og længere varighed rettet direkte til kommende og nuværende lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.

Der vil løbende blive afholdt didaktiske og organisatoriske udviklingsseminarer med deltagelse af både forskere og praktikere mhp. at udpege forskningsområder og udbrede ny viden, ligesom der afholdes jævnlige lyttepostmøder for at sikre den tætte kontakt til det gymnasiale felts spørgsmål.