Strategiplan

Præambel

Historisk og kulturanalytisk forskning er uundværlig i et demokratisk samfund. Solid viden om kultur, samfund og historie er med til at præge, hvem vi er, ligesom den kan bidrage til at modvirke teknokratiske eller autoritære samfundstendenser. Det er derfor ikke tilfældigt, at demokratiske samfund og de førende universiteter i disse lande har stærke traditioner for kritisk humanistisk og historisk forskning. Denne forskning kan også bidrage med vigtig viden i forhold til de udfordringer, vi som verdenssamfund står overfor. Det gælder for eksempel for de samfundsmæssige problemstillinger, der er udtrykt i FNs verdensmål, og som står centralt i SDUs strategi. På Institut for Historie afsøger og opsøger vi så vidt muligt og på forskellig vis sådanne perspektiver i vores forskning og undervisning.
          Institut for Historie på SDU rummer flere forskellige fagligheder: Religionsstudier, Amerikanske studier, Klassiske studier, Mellemøststudier, Historie og Middelalderlitteratur. Forskere inden for instituttets fag søger alle en høj international standard i deres forskning og vægter desuden formidling og engagement i det omgivende samfund højt. Flere af instituttets fag er desuden grundsten i den samfundsmæssige dannelse helt fra de tidlige skoletrin, ligesom vores forskningsresultater nyder bred interesse i befolkningen. Institut for Historie bidrager således i høj grad til at skabe værdi for og med det omgivende samfund.
          Institut for Historie er et dynamisk og velfungerende fagligt miljø. Det skal det også være i fremtiden. Med denne strategi ønsker vi at skitsere rammerne for, hvordan instituttet skal udvikle sig i de kommende år. Planen er udarbejdet af instituttets ledelse og medarbejdere i fællesskab på møder for alle medarbejdere, i ad hoc-udvalg og i institutrådet, og det har i alle disse led været målsætningen, at der skulle formuleres en plan, der er både rummelig og ambitiøs.
         Vores mål er at udvikle og udfolde talenter og profilere forskning og undervisning inden for vores fagområder til højest mulige niveau. For at nå dette mål forfølges to strategier. For det første er det vores overbevisning, at god forskning og undervisning udvikles bedst i frie rammer og under hensyntagen til den diversitet i opgaver, arbejdsformer og interesser, der allerede findes i vores forsknings- og undervisningsmiljøer. Instituttet søger derfor at værne om den enkelte medarbejders frihed til at tilrettelægge sin egen forskning og undervisning og til at indgå i relevante faglige netværk. Det er til gengæld alle medarbejderes forpligtelse at bruge denne frihed til at søge det højest mulige niveau i både forskning og undervisning. For det andet understøttes dannelsen af faglige miljøer af forskellig karakter, fra særlige satsningsområder, der er udviklet over længere perioder, til bottom up-tiltag. Det er således vores opfattelse, at åbne og dynamiske miljøer og akademisk ’good citizenship’ er vigtigt for opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø og for den fortsatte fornyelse af vores fag. Det omfatter ikke mindst understøttelse af talentfulde yngre forskere og mangfoldighed. 

Instituttets organisering
Instituttet er dynamisk organiseret i langsigtede og mere kortsigtede enheder. Det sikrer, at der er plads til ændringer og tilpasninger, når det er gavnligt for instituttets overordnede mål.
 Fagmiljøerne er mest langsigtede og baserer sig på de store uddannelser, der hører hjemme under instituttet, i øjeblikket Historie, Klassiske studier, Religionsstudier, Amerikanske studier og Mellemøststudier. Alle instituttets medarbejdere er knyttet til et fagmiljø og bidrager derfor til dets udvikling.
 Centrene er ligeledes langsigtede. De har egen statut og giver ofte en fast ramme til samarbejdet med eksterne partnere, fx museer eller andre institutter på SDU. Instituttet huser Center for Amerikanske Studier, Center for Koldkrigsstudier, Center for Maritim- og Erhvervshistorie, Centre for Medieval Literature, Center for Mellemøststudier, Center for Middelalder- og Renæssancestudier, Danish Centre for Welfare Studies og Center for War Studies. Centrene organiserer forskning og i nogle tilfælde også undervisning, ligesom de danner den naturlige ramme for større forskningsansøgninger. Institut for Historie råder også over forskellige samlinger: vase, skulptur og kartografisk samling. Centrene står centralt i instituttets forskningsstrategi, og de er på forskellig vis alle anerkendte i nationale og/eller internationale fagmiljøer.
 Forskningsprogrammerne er mellemsigtede og har til formål at inspirere forskning og samarbejde på tværs af fagmiljøerne, fx gennem seminarer, interne præsentationer, gæsteforelæsninger og udgivelser. I øjeblikket er der tre programmer: Autoritet, materialitet og medier, Kulturmøder og Politisk historie. Alle medarbejdere opfordres til at deltage i og bidrage aktivt til et eller to forskningsprogrammer. Programmerne evalueres løbende af deltagerne i dem samt af institutrådet, der også beslutter, om de skal videreføres eller erstattes af nye.
 På det mest kortsigtede plan tilskynder instituttet bottom up-tiltag, der dannes inden for eller på tværs af fagmiljøerne. Udgangspunktet kan fx være en læsegruppe, en ansøgning eller en antologi. Sådanne aktiviteter bidrager til sikringen af dynamiske faglige miljøer. Bottom up-tiltag kan være midlertidige aktiviteter eller udvikle sig til forskningsprogrammer eller centre.

Forskning
Det er Institut for Histories kerneambition at støtte fri, fremragende og nytænkende forskning ved at give frugtbare rammer til udviklingen af nye forskningsideer og -samarbejder, der fører til fremragende publikationer på internationalt niveau, internationale og nationale forskningsansøgninger mhp. eksterne bevillinger og nye center- og netværksdannelser. Instituttet har en stærk publikationsratio og en solid historik for hjemtagning af eksterne midler. Vi ønsker at fastholde og videreudvikle begge dele.
 Hvad angår hjemtagning af eksterne midler er det vores konkrete målsætning at indsende stærke ansøgninger til nationale og internationale bevillingsmyndigheder hvert år, og i forhold til meget store projekter er det instituttets ambition at kunne indsende en stærk konkurrencedygtig ansøgning hvert 2. eller 3. år. For at nå dette mål er det vigtigt, at instituttets medarbejdere er motiverede og ambitiøse, og at der sker en løbende udvikling af organisationens kollektive strukturer. Vi deler således den opfattelse, at et godt og åbent forsknings- og arbejdsmiljø præget af forskellige menneskers bidrag er af afgørende betydning for fortsat udvikling af relevante, gennemtænkte og konkurrencedygtige projekter.
 Instituttet støtter således både kortsigtede og langsigtede, individuelle og kollektive forskningsprojekter, større satsninger, internationale og nationale faglige netværk samt mere kortvarige initiativer. Der lægges stor vægt på vigtigheden af at have levende, internationale og samarbejdende forskningsmiljøer, ligesom udviklingen af nye forskningsinitiativer vægtes højt. Instituttet har et forskningsudvalg, hvori center- og forskningsprogramledere i samarbejde med institutlederen løbende afsøger mulighederne for samarbejder og nye initiativer; dette gælder også med henblik på mulige samarbejder vedr. humanistiske bidrag til løsning af større samfundsudfordringer. 

Undervisning
Undervisningen er en højt prioriteret del af de videnskabelige medarbejderes aktivitet. Instituttet driver en række uddannelser, der er knyttet til fagmiljøerne. Derudover underviser instituttets medarbejdere på en bred vifte af uddannelser fordelt på flere fakulteter på SDU. Det er ambitionen i vores undervisningsaktiviteter, at vi leverer høj faglig kvalitet med fokus på rettidig gennemførelse. Undervisningen er forskningsbaseret, og det er et kendetegn ved instituttets undervisning, at der er en høj grad af fastlærerdækning.
 Uddannelserne ses som et centralt og kollektivt ansvar for instituttets medarbejdere, og udviklingen af tidssvarende undervisningskompetencer opfattes som en væsentlig opgave for instituttets medarbejdere. Det prioriteres højt at inddrage de studerende i undervisningen på forskellige måder lige fra aktiv deltagelse til projektorienterede forløb med studieture, samarbejder med museer, alternative eksamensformer, mundtlige oplæg/fremlæggelser og praktikophold.
 Institut for Historie prioriterer arbejdet i studienævnene højt, herunder at videreudvikle og evaluere sine uddannelser. Instituttet ønsker, når dette er relevant at etablere nye uddannelser og ser dette som en væsentlig fælles opgave. Som en betydningsfuld del af sine uddannelsesrelaterede aktiviteter arbejder Institut for Histories studiemiljøer tæt sammen med sine aftagerpaneler og opfatter disse og sine alumneforeninger som vigtige instanser for videreudvikling af aktive studie- og fagmiljøer. Ligeledes ses disse aktiviteter som en bestræbelse på at etablere de bedst mulige forudsætninger for kontakt til potentielle arbejdsgivere for vores kandidater. Uddannelserne rummer karrierefremmende tiltag og forskellige former for brobygning til arbejdsmarkedet. Konkret vil instituttet i de kommende år udvide de studerendes kompetenceområder og styrke vores samarbejde med potentielle aftagere.
 Institut for Historie er præget af en betydelig faglig variation, og instituttet støtter initiativer og projekter, der bringer dets medarbejdere sammen om forskning og undervisning, som tager afsæt i og udbygger denne flerfaglighed. Instituttets uddannelsesudvalg søger løbende at finde måder, hvorpå denne ambition kan realiseres, ligesom instituttets forsknings- og uddannelsesudvalg. regelmæssigt mødes for at diskutere mulige synergier på tværs af fag, institutter og fakulteter.
 Det er desuden instituttets strategi, at flerfagligheden og de forskellige teoretiske og metodiske styrker, som instituttet besidder, anvendes i videreudviklingen af instituttets forskeruddannelsesprogram. Det prioriteres således højt, at ph.d.-studerende tidligt integreres i miljøet og oplever instituttet som et sted, hvor der eksperimenteres med projekter og ideer. Forskeruddannelsen ved instituttet indgår i et tæt samarbejde med såvel fakultetets forskerskole som forskeruddannelsesprogrammer ved andre danske og udenlandske universiteter. Instituttet har som mål i de kommende år at styrke den internationale dimension af forskeruddannelsen samt at fastholde og udvikle det tætte samarbejde med aftagerinstitutioner (fx. museer og arkiver) om samfinansierede ph.d.-forløb. 

Samfundsengagement

Humanistisk og historisk viden er essentiel for at forstå verden omkring os og for at forstå sammenhænge mellem mennesker, samfund, natur og teknologi. Det er derfor instituttets ambition, at dets medarbejdere fortsætter og videreudvikler deres store indsats inden for formidling og samfundsengagement – en indsats, der er kendetegnet ved en bred berøringsflade, mangeartede formidlingskanaler og klar samfundsmæssig relevans.
 Instituttets medarbejdere er i kontakt med et meget bredt udsnit af det omgivende samfund, herunder private virksomheder, offentlige myndigheder, kulturinstitutioner, uddannelsessektoren, NGO’er, private foreninger og medieorganisationer – både i Danmark og i udlandet. Instituttets forskning og ekspertise når således meget bredt ud og instituttet har ambition om at bevare og udbygge denne brede kontakt.
 Instituttets formidling og samfundsengagement foregår via mange forskellige kanaler, fx rådgivning, rekvireret forskning, brede og specifikke foredrag og foredragsrækker, bidrag til årbøger samt populærvidenskabelige artikler og bøger, oversættelser, bestyrelsesarbejde, kronikker, debatindlæg, interviews og tilstedeværelse i massemedier og på sociale medier. Samarbejdet er i høj grad gensidigt og eksterne aktører bidrager med nødvendig inspiration til instituttets virke, eksempelvis gennem deltagelse i advisory boards.   
 Instituttet og dets medarbejdere har betydelig gennemslagskraft og bidrager til, at virksomheder og offentlige myndigheder træffer politiske og forretningsmæssige beslutninger på et mere oplyst grundlag. Instituttets medarbejdere tager del i aktiviteter og projekter, så arbejdet i organisationer og kulturinstitutioner kvalitetssikres og videreudvikles, ligesom en stor del af befolkningen i alle aldersgrupper får adgang til formidlet forskning, hvilket bidrager til deres vidensgrundlag, øger deres livskvalitet og kvalificerer deres adgang til samfundsdebatten og den demokratiske proces.

Besluttet på Institutrådet den 19. februar 2020

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies