Laboratoriepraksis

  • Forbered dig på, hvad der skal ske, FØR du ankommer til laboratoriet. Dette indebærer bl.a.:
    • At man læser forskrifter eller vejledninger.
    • At man orienterer sig om de forskellige kemikalier i databasen Kemibrug.
  • Orienter dig i laboratoriet, så du hurtigt kan handle på en evt. ulykke - se også vores sider omhandlende Beredskab.
  • Man bærer altid kittel og sikkerhedsbriller i laboratoriet, og disse holdes væk fra fællesområder, så andre ikke udsættes for en utilsigtet kemikaliepåvirkning.
  • Alle handlinger dokumenteres (gerne med både billeder og skreven tekst).
  • Overskydende kemikalier eller rester hældes i de mærkede affaldsdunke.
  • Når man forlader sin plads/stinkskab, skal denne enten være klargjort til den næste bruger (ren uden spor af kemikalier), eller der skal forefindes en tydelig mærkning og beskrivelse af den reaktion, der er under udførelse.