Forskning på Indvandrermedicinsk Klinik

Indvandrermedicinsk Klinik (IMK), som er en del af Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Universitetshospital, er et tilbud til den gruppe af flygtninge- /indvandrerpatienter, som har særlige komplekse behov, som vanskeligt kan håndteres i normalsystemet. IMK henvender sig altså ikke til patienter, der kan håndteres i normalsystemet, det vil sige at ikke alle patienter med en indvandrerbaggrund nødvendigvis skal komme i IMK.

IMK fungerer allerede i dag i praksis som et videnscenter, der stiller ekspertise til rådighed for praktiserende læger, andre sygehusområder i Region Syddanmark, øvrige hospitals afdelinger på OUH samt kommuner. Kompetencen i IMK nyttig gøres dermed decentralt med henblik på decentral aktivitet på øvrige sygehuse. IMK kompetencer anvendes endvidere nationalt i referencegrupper og i sundhedsstyrelsens U-kurser for læger. IMK er udpeget til at deltage i en national tænketank om lighed i sundhed og er med i referencegrupper om Indvandrermedicin i Region Midt og Region Hovedstaden.

IMK satser på at udvikle konceptet ved at opnå status som en udviklings funktion i henhold til Sundhedsstyrelsens opfattelse af specialefunktioner.  IMK har en forsknings funktion funderet i den kliniske forskning og Global Health. 

Indvandrermedicinsk Klinik, tilbyder dig muligheden for at forske inden forskellige spektre af det danske sundhedsvæsen med fokus især på smerter problematikker, D vitamin, PTSD, Compliance, sundhedsforståelse mm.

Vores forsknings enhed kan tilbyde vejledning indenfor både kvalitativ og kvantitativ forskning. 

Er du intresseret i et forskningsår så kontakt Morten Sodemann overlæge, ph.d., professor i Indvandrermedicin og global sundhed på følgende mail: 

msodemann@health.sdu.dk