Skip to main content

Ny viden om fordøjelsesenzymer hos kødædende plante

Forsker fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi er med i forskningssamarbejde, der finder nye enzymer i den kødædende plante ’Venus Fluefanger’.

Henrik Karring, som er lektor i bioteknologi ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi (KBM), har været med til at opdage de enzymer, som den kødædende plante Venus Fluefanger (Dionaea muscipula) anvender til at fordøje sine byttedyr med.

Forskningsresultaterne er netop offentliggjort som forsidehistorie i Molecular & Cellular Proteomics, der er et anerkendt tidsskrift inden for proteinforskning.

Charles Darwin og kødædende planter
De fleste kender den fascinerende kødædende plante Venus Fluefanger, som med sine takkede blade aktivt fanger insekter og fordøjer dem.
Venus Fluefanger har således også betaget forskere i mange år. Bl.a. var Charles Darwin meget fascineret af kødædende planter og kaldte netop Venus Fluefanger-planten for ”one of the most wonderful in the world”.

Men indtil nu har videnskaben kun haft begrænset viden om, hvilke fordøjelsesenzymer den kødædende plante bruger til at nedbryde sine byttedyr med.

Nye enzymer med industrielt potentiale
Muligvis kan enzymerne bruges i industrien, fortæller Henrik Karring:

”Med de nye forskningsresultater har vi fået et mere detaljeret billede af, hvordan kødædende planter nedbryder deres byttedyr vha. forskellige typer enzymer. Desuden har opdagelsen kommerciel interesse, og yderlig forskning vil afdække om enzymerne i fremtiden kan anvendes af fx foder- og fødevareindustrien,” siger han.

Om undersøgelsen
Forskningen er udført i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Max Planck Institut für Molekulare Pflanzenphysiologie (Potsdam), Heinrich-Heine-Universitaet Duesseldorf, og Universität Würzburg. Foruden Henrik Karring fra SDU har professor Peter Højrup (BMB, SDU) deltaget i forskningssamarbejdet.
Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Molecular & Cellular Proteomics.  
Forskningsprojektet ledes af professor Jan J. Enghild fra Aarhus Universitet (NOVENIA projektet).


For mere information kontakt
Lektor Henrik Karring på hka@kbm.sdu.dk / mob. 21356350

Redaktionen afsluttet: 13.11.2012