Skip to main content
DA / EN

Ytringsfrihed og privatliv i en digitaliseret medieverden

Torsdag debatterer førende eksperter ytringsfrihed i en tid, hvor mediebilledet har ændret sig markant.

Forståelse for, hvad det er tilladt at ytre og i det offentlige rum, er vigtigere end nogensinde, mener Sten Schaumburg-Müller, der er Danmarks første professor i medieret.

Han er nyansat på SDU og en af oplægsholderne på et seminar om ytringsfrihed og privatliv i en digitaliseret verden, som universitetet holder på torsdag i Det Adelige Jomfrukloster i Odense.

- Tidligere var mediepolitik i høj grad et nationalt anliggende, og medierne var professionelt redigerede. Nu er medierne i stigende omfang internationaliserede, og med internettet, sociale medier og blogs er medierne blevet demokratiserede og af-professionaliserede.  Dette giver uanede muligheder for kommunikation, men også vid mulighed for overvågning og påvirkning, samtidig med, at retlig regulering er temmelig vanskelig. Vi står over for nye retlige og indholdsmæssige udfordringer, siger Sten Schaumburg-Müller.

Temaerne på seminaret er blandt andet journalisters brug af sociale medier, meningsbobler og spændingen mellem privatliv og offentlighed.

Blandt de øvrige oplægsholdere er Vincent Hendrick, professor i filosofi på KU, og Vibeke Borberg, som er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.   

Redaktionen afsluttet: 12.03.2015