Skip to main content

Business-guru besøger SDU

Mød ophavsmanden til The Business Model Canvas, Alexander Osterwalder, når han kommer til SDU den 25. september.

Verdens førende ekspert inden for innovation af forretningsmodeller, Alexander Osterwalder, kommer til Syddansk Universitet. Han er manden bag den såkaldte Business Model Canvas og har hjulpet utallige virksomheder med at skabe mere konkurrencedygtige forretningsmodeller, blandt andre Microsoft, Google, IBM, Telenor og Nørgård Mikkelsen.

Den 25. september får 450 studerende mulighed for at møde Alexander Osterwalder på SDU. Her vil han bl.a. tale om sin model The Business Model Canvas – et rammeværktøj som entreprenører og virksomheder bruger til at udvikle og disrupte deres forretningsmodel og derved skabe vækst.

Modellen er ligeledes et fast element i undervisningen på flere af universitetets uddannelser, heriblandt de erhvervsøkonomiske uddannelser og ingeniøruddannelserne.

Det begyndte hos Nørgård Mikkelsen

Faktisk blev Alexander Osterwalders model The Business Model Canvas første gang benyttet til at beskrive og udvikle en forretningsmodel hos Nørgård Mikkelsen i 2007.

Siden har mere end 5 millioner praktikere verden over brugt modellen til at skabe klarhed over strategiudvikling og forretningsmæssige beslutninger.

I 2017 blev Alexander Osterwalder kåret til #7 business thinker, og han er blandt hovedtalerne, når businesstænkere og erhvervsledere fra hele verden samles til Thinkers50 European Forum i Odense i dagene den 26.-27. september.

Tid og sted:
Arrangementet foregår tirsdag den 25. september 2018 kl. 9.15-11.00
Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, auditorium U45.

Du kan se programmet og tilmelde dig arrangementet her.

Om Alexander Osterwalder

  • Schweizisk entreprenør og business-guru
  • Manden bag The Business Model Canvas
  • Medstifter af strategyzer.com
  • Verdens #7 business thinker på Thinkers50’s liste
  • Forfatter til bogen Business Model Generation, som han og Yves Pigneur udgav i 2010. 470 praktikere fra 45 lande var med til at skabe indholdet til bogen

 

Redaktionen afsluttet: 12.09.2018