Skip to main content
Bevilling

8 naturvidenskabelige projekter modtager tilsammen 25 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond

I dag modtager alle fire institutter under Det Naturvidenskabelige Fakultet bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal undersøge blandt andet lungebetændelse, kvanteafstande og menneskehjernen.

Af Majken Brahe Ellegaard Christensen, , 08-05-2019

I dag uddeler Danmarks Frie Forskningsfond 753 millioner kroner til i alt 215 nye forskningsidéer, hvoraf de 25 millioner kroner går til Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU.

Med bevillingerne vil fonden være med til at igangsætte banebrydende forskning på universiteter, hospitaler og i foreninger og institutter med forskningsformål landet over inden for alle videnskabelige hovedområder.

Projekter på alle fire institutter

Det er i alt 6 forskere, der modtager bevillinger fordelt på 8 projekter. Bevillingerne er hver på mellem 2,4 og 6,2 millioner kroner, og forskerne er fordelt på alle institutter under Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Marianne Holmer, dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, udtaler begejstret:

– Jeg er stolt af, at alle vores institutter modtager bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Det viser, at vores kompetencer spænder bredt, og vores faglighed er høj. Det er vigtigt for os at forske i områder, som bidrager til løsningen af globale udfordringer. Disse bevillinger styrker vores ambition om at levere topklasse-forskning inden for eksempelvis havforskning og sygdomsbekæmpelse.

Det er vigtigt for os at forske i områder, som bidrager til løsningen af globale udfordringer.

Marianne Holmer, dekan

Herunder ses en liste over forskningsprojekterne samt beløbet.

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

Brage Storstein Andresen modtager 2,9 millioner kroner til projektet “Pseudoexon activation an underreported disease mechanism with a unique potential for tailored therapy - In vivo investigation of pseudoexons as disease cause and modifiers of gene expression.

Jakob Alfred Møller-Jensen modtager 2,6 millioner kroner til projektet ”Streptococcus pneumoniae immune evasion by a small non-coding RNA.

Martin Røssel Larsen modtager bevillinger til to projekter på hhv. 2,9 og 2,5 millioner kroner til projekterne ”Revealing signalling pathways underlying synaptic transmission in nerve-terminals derived from human brain organoids” og ”Development of a post-translational modification specific biomarker discovery platform.

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

Jan Oskar Jeppesen modtager bevillinger til to projekter på hhv. 6,2 og 2,9 millioner kroner til projekterne ”Molecular Machines Made to Order” og ”Development of a New Sensing Platform for Nitroaromatic Explosives.

Institut for Matematik og Datalogi

David Kyed modtager 2,4 millioner kroner til projektet ”Classical and Quantum Distances.”

Biologisk Institut

Laura Bristow modtager 2,8 millioner kroner til projektet ”Recycling versus loss in the marine nitrogen cycle: the pivotal role of nitrite.

For mere information

Kontakt venligst presseansvarlig Majken Brahe Ellegaard Christensen, majken@sdu.dk, 6550 2936.

Læs mere om Danmarks Frie Forskningsfond

Fotos af forskere

Jan Oskar Jeppesen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.
David Kyed, Institut for Matematik og Datalogi.
jakob Møller-Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.
Redaktionen afsluttet: 08.05.2019