Mangfoldighedsledelse sigter mod konstruktiv anvendelse af menneskelige forskelle. Den gør således op med den fremherskende managementfilosofi herunder Taylors Scientific Management, hvor homogenitet og konformitet i organisatoriske sammenhænge efterstræbes. Det er nødvendigt i en verden, hvor der er en stigende internationalisering og differentiering af handelsmarkeder.
Selv for danske virksomheder, som ikke befinder sig på den globale scene, er det en nødvendighed, eftersom den tiltagende immigration- og flygtningestrøm bevirker, at Danmarks etniske demografi og erhvervslivs sammensætning er under forandring.
Der tages udgangspunkt i de to multinationale virksomheder; IBM og IKEA.
Det overordnede formål er at undersøge disse virksomheders incitament for anvendelse af etnisk mangfoldighed med henblik på at belyse de forskelle og ligheder, som kan være tilstede mellem en vidensintensiv virksomhed og en produktionsvirksomhed. Endvidere tages der forbehold for,
at IBM er amerikanskejet, og IKEA er svenskejet, og hvordan disse landes historiske, juridiske
og politiske forhold udgør en determinerende faktor for den mangfoldighedsledelse, der praktiseres.
For hvor mangfoldighedsledelse i USA er reguleret af et omfattende lovkompleks og sigter mod, at forskellige ansatte skal behandles forskelligt, er denne tilgang inkompatibel og modstridende med den dominerende institutionelle logik i det danske samfund, hvor der eksisterer en lighedsideologi om, at alle mennesker skal have en lige og homogen behandling. Med mangfoldighedsledelsens indtog udfordres den skandinaviske lighedsideologi og homogenitetsforestilling om, at ”lige børn leger bedst” (Rennison 2009). Formålet er at afdække de væsentligste aspekter på både individ-, organisations- og samfundsniveau. Herigennem er ambitionen at belyse den kompleksitet og flertydighed, der råder på mangfoldighedsfeltet i organisatoriske sammenhænge.