Mikroalger kan bane vejen for en ny type biofabrik

Carotenoider er en gruppe af gule og røde farvepigmenter, der findes naturligt i alt fra gulerødder til efterårets blade på træerne. Stofferne er ikke bare kraftige farvestoffer, de er også meget sunde, og derfor er de blevet eftertragtede, bl.a. som kosttilskud.

Problemet er bare, at de, som det er lige nu, er dyre og energikrævende at producere. For eksempel kan man dyrke blomster for derefter at hive carotenoiderne ud af bladene, eller man kan skabe dem syntetisk i laboratorium, men begge dele er en langsommelig og bekostelig affære.

Nu er forskere fra SDU’s Institut for Grøn Teknologi måske på vej med en bedre løsning. 

Postdoc Luca Morelli vil sammen med lektor Michele Fabris fra SDU Biotechnology forsøge at modificere en bestemt type mikroalge, så den kan producere carotenoiderne billigt, bæredygtigt og hurtigt.

- Algen, vi arbejder med er en en-cellet mikroalge, et diatom, der hedder Phaeodactylum tricornutum, og den er kendetegnet ved at være forholdsvis nem at modificere, siger Luca Morelli.

- Algerne producerer i sig selv carotenoider, men vi vil forsøge at flytte produktionen ud af det område i cellen, man kalder kloroplasten, som er der, hvor fotosyntesen finder sted, og hvor carotenoiderne normalt er. Det vil ikke alene øge mængden af carotenoider, men også gøre det nemmere at ekstrahere dem. På den måde kan vi skabe en bæredygtig og skalerbar måde at producere i carotenoider.

Grundforskning i mikroalger

Forskningsprojektet hedder SORTED og er finansieret af EU’s prestigefyldte Marie Curie-program. Og selv om udsigterne til en mere effektiv carotenoid-produktion kan føre til forbedringer af f.eks. den globale folkesundhed, er perspektiverne større end det.

-  Projektet er en slags proof of concept. Det vil være et stort fremskridt, hvis vi kan vise, at man rent faktisk kan flytte hele metaboliske processer til andre celleområder i alger, fortæller Luca Morelli

- Det vil betyde, at man f.eks. kan kombinere gener fra forskellige organismer og flytte dem til steder i algen, hvor de ikke bliver modificeret af algen selv. Det er en modulær og langt mere fleksibel tilgang til syntetisk biologi, som kan være meget værdifuld, f.eks. i medicinalindustrien.

Fordelen ved at bruge alger i biofabrikker er, at de kun skal bruge saltvand og lys – i mange tilfælde endda bare dagslys – hvilket gør dem meget mere effektive end f.eks. planter.

Men, understreger forskeren, der ligger der et stort arbejde i laboratoriet forude. Og eftersom alger er levende organismer, der ikke altid reagerer, som man regner med, kan de ikke være sikre på, at alt forløber efter planen.

- I teorien kommer det her til at virke, men det er aldrig helt til at sige, hvad resultatet bliver. Det er imidlertid det gode ved denne her type forskning: Selv hvis det ikke lykkes, er det et stadig fremskridt, for så er vi bare blevet klogere på algernes biologi.