Offentlig debat skal hjælpe dronemarkedet på vingerne

 Af: Jannek K. Sommer, Syddansk Universitet

Danmarks første dronestrategi lettede i 2016 med store ambitioner. Potentialet forekom enormt for de små fjernstyrede luftfartøjer, som var begyndt at effektivisere og overtage opgaver indenfor bl.a. energiforsyning, landbrug, fiskeri og miljøbeskyttelse.

Men strategien fik ikke den luft under vingerne, som man havde regnet med. Trods erhvervsfremmende initiativer landet over har væksten været afdæmpet, og mange danske dronevirksomheder kæmper med at holde sig flyvende.

Regeringen er efter sigende snart klar med en ny dronestrategi, og den vil sætte rammerne for markedets fremtidige udvikling; visioner er nemlig ikke bare tomme ord. Forventninger er stærke drivkræfter der skaber nye horisonter for handling, binder aktører sammen og fungerer som pejlemærker for politiske beslutninger.

Når nye markeder udvikles, handler det altså først og fremmest om at få skabt offentlig legitimitet omkring den nye teknologi. Men i øjeblikket ser vi, at mens de professionelle droner vinder accept i takt med at teknologisk innovation og regulering harmoniseres, møder hobbydroner i stigende grad modstand. Privatlivskrænkelser, støj og uforudsigelig adfærd i det nære luftrum, skaber utryghed og bidrager til dårlig omtale.

For at imødekomme den slags bekymringer, kræver det at man får inddraget dem, som teknologien rent faktisk påvirker. Men når visioner formuleres i ministerier, styrelser og bestyrelseslokaler uden nævneværdig offentlig debat, så kommer der ingen forløsning på den dårlige omtale.

Hvis offentligheden reduceres til et passivt publikum, overser man hele det kulturelle bagtæppe, der er indlejret i den nye teknologi. Droner er nemlig ikke kun nye, innovative værktøjer. Droner trænger sig ind på og mellem mennesker: de ændrer det rum, de bevæger sig i. Dronens mobilitet er ikke bare en fysisk bevægelse i den tomme luft, men en handling der ændrer menneskers forståelse af, hvad det nære luftrum er og kan være.

Dronens potentiale til at overskride sociale grænser afslører, at luftrummet over os ikke kun handler om tekniske zoner, men om menneskelige oplevelser og tilstedeværelse. Det nære luftrum, luften over vores boliger, baggårde og altaner, ser måske tom ud, men den er smækfyldt med sociale normer, sansninger og forestillinger.

Visioner, som inddrager luftrummet, er derfor ikke neutrale. De rummer politiske målsætninger, hvis formål er at fastlægge rammer for droners rolle i fremtidens urbane infrastruktur – rammer som forudsætter ændringer i vores opfattelse og oplevelse af grænserne mellem det private og offentlige rum.

En af de mest toneangivende visioner i dronedebatten er drømmen om Urban Air Mobility (UAM) – et luftbåret transportinfrastruktursystem, hvor droner og små elektriske luftfartøjer skal supplere den kollektive trafik og aflaste de tætpakkede veje i storbyerne. Visionen visualiseres ofte med billeder af flyvende taxier, sværme af droner, der leverer pakker på altanen, luftbårne ambulancer, der lander midt i trafikerede byrum, og passagerdroner, der forbinder lufthavn med bycentrum på få minutter.

Men før det kan realiseres, skal den eksisterende infrastruktur være klar. De spektakulære UAM-visioner kræver helt nye forudsætninger. Derfor begynder man allerede i 2010, at arbejde på en fælles europæisk regulering der skal garantere, at droner frem mod 2030 kan operere sikkert i det lave luftrum.

Man samler aktører fra industri, forskning, reguleringsmyndigheder og medlemsstater i et fælles projekt om at definere de tekniske og politiske rammer for fremtidens ubemandede luftrum (U-Space). I den nye reguleringsvision, forestiller man sig et nyt digitalt styresystem for det lave luftrum – hvor droner kan flyve sikkert side om side med den bemandede luftfart.

Dronernes fremtid er dermed ikke et isoleret dansk anliggende, men en del af en bredere europæisk og global ambition om at definere det lave luftrum og hvilke værdier, der skal præge den udvikling. Men det er en asymmetrisk udvikling, hvor de sociale og kulturelle konsekvenser af droneteknologien typisk først håndteres, når de bliver en påtrængende del af hverdagslivet.

Det er ikke svært at forestille sig, at det ikke er nogen særlig god idé. Undersøgelser peger endda på, at uden dialog, relevans og indlevelse, bliver den brede offentlighed skeptisk. Teknologier som lanceres i et tomrum uden oplysning og inddragelse, risikerer at møde modstand eller apati. Forskning fra bl.a. Storbritannien peger på, at borgernes tilbageholdenhed handler mere om mistillid til hvordan teknologien vil blive anvendt, end til selve teknologien.

Men når borgerne inddrages i scenarier og høringer, hvor de kan udtrykke bekymringer for ansvar, sikkerhed og data, falder modstanden markant. Derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at marked og offentlighed er to adskilte sfærer. De er vævet ind i hinanden og en samhørig teknologiudvikling kræver, at begge bringes i spil. Derfor er det vigtigt med visioner der inkluderer borgernes erfaringer og bekymringer. Virksomheder, politikere, medier, jurister og borgere skal involveres i arbejdet.

Men risikoen for at bekymringer kan udvikle sig til generel modstand skræmmer. Derfor udvikles nye teknologier ofte bag lukkede døre – og på den korte bane kan det ligne en rationel strategi. Problemet er bare, at ved at begrænse dialogen til eksperter, interesseorganisationer og erhvervslobbyer, skabes der ingen kollektiv forståelse af, hvorfor teknologien er værdifuld og hvordan den skal sameksistere indenfor hverdagslivets rammer.

Hvis visionerne for dronemarkedet skal udvikles i et demokratisk samspil, kræver det derfor, at nogen tager ansvar for at stille den nødvendige information til rådighed og aktivt driver den offentlige samtale. Det kan være staten, forskningsinstitutionerne eller medierne. Men uden en konkret indsats risikerer vi, at de civile droner reduceres til et eliteprojekt, hvor vigtige beslutninger træffes langt væk fra de mennesker, der skal leve i det luftrum, teknologien forandrer.

Det er vigtigt at huske, at droner indgår i en bredere tidsånd, hvor mobilitet, autonomi og effektivitet er nøgleord i fremtidens teknologidrevne samfund – og hvis den kommende danske dronestrategi skal lykkes, må den derfor ikke blot være en plan for professionelle drone- og luftfartsbrugere. De flyvske dronevisioner skal afstemmes med befolkningens erfaringer, både de positive og de negative. Tag ordet, før dronerne tager luften; det vinder vi alle sammen på – og gør det inden din nabo lander en Amazon-pakke på din altan, uden at du har haft et ord at skulle have sagt om det.

Se også artiklen på: https://erhvervplus.dk/it-og-tech/offentlig-debat-skal-hjaelpe-dronemarkedet-paa-vingerne