1969: Hug til lyntogs-professorer
Tilbageblik på SDU - Ny Viden september 2018.
I en artikel i Fyens Stiftstidende fremgår det, at omkring 25 procent af underviserne på Odense Universitet ikke har fast bopæl på Fyn.
I de efterfølgende uger bliver underviserne døbt lyntogs-professorerne, og tidligere undervisningsminister K.B. Andersen truer med at rejse spørgsmålet om bopælspligt i Folketinget.Under en efterfølgende høring går professor Tage Kaarsted på talerstolen:
- Vi skal være her, synes jeg. Vi skal drikke Albani-bajere, og vi skal ryge Tørringcigarer. Vi skal på normal måde glide ind i det lokale liv.
Med disse opblødende ord fra en professor, der selv er flyttet til Odense fra Aarhus, ender debatten om lyntogs-professorerne. Og ledelsen på universitetet kan nøjes med en opfordring til fremtidige fastansatte om at bosætte sig på Fyn.
Andre historiske nedslag fra Ny Viden september 2018:
-
Præsident og æresdoktor
Universitetets første æresdoktor promoveres ved årsfesten. Det er Islands daværende præsident, dr. Kristjan Eldjarn, som også er en anerkendt arkæolog og historiker. -
Doktorgrad i stavefejl
Magister Preben Kihl forsvarer doktordisputats, hvori han analyserer stavefejl i 1200 ord fra skoleelev. -
Stor fusion
Efter en fusion etableres Campus Kolding, Campus Esbjerg og Campus Sønderborg, og Odense Universitet bliver til Syddansk Universitet. -
Filosofisk værk
Professor David Faurholdt udgiver det filosofiske hovedværk ”Filosofisk codex”. -
Officiel hovedindgang
SDU i Odense får en officiel hovedindgang og bryder princippet om, at ingen indgange må være finere end andre. -
Jordens udvikling
Nordisk Center for Jordens Udvikling oprettes under ledelse af professor Donald Canfield. Danmarks Grundforskningsfond står bag.