1971: Statistikker og gamle gaslygter
Tilbageblik på SDU - Ny Viden maj 2018.
Bølgerne gik højt, da historiker i 1971 forsvarede disputats om jernbanesabotage.
800 tilhørere er sammen med adskillige medier mødt op, da historikeren, Aage Trommer, skal forsvare sin doktordisputats om dansk jernbanesabotage under 2. Verdenskrig.
Disputatsen forholder sig kritisk til jernbanesabotagens militære betydning og konkluderer, at den kun havde beskeden betydning for krigsindsatsen. Mange finder derfor, at Trommer i sin afhandling piller ved den nationale stolthed og selvforståelse. Det gælder især de tidligere modstandsfolk, som er blandt publikum. En af dem, Jens Toldstrup, går på talerstolen, hvor han først kalder Aage Trommer for en skrivebordsgeneral og derefter afleverer følgende kritik:
- De med Deres statistikker! Ved De ikke, at statistikker har det som gamle gaslygter: De giver dårlig oplysning, men de er gode at støtte sig til.
Det hele ender dog med, at Aage Trommer får sin doktorgrad, og siden er hans udlægning af historien blevet bredt anerkendt.
Andre historiske nedslag fra Ny Viden maj 2018:
-
Bibliotek flytter ind
Universitetsbiblioteket, som ellers har holdt til i en nedlagt skjortefabrik midt i Odense, flytter ind i universitetets lokaler på Campusvej. -
Verdenscenter for H.C. Andersen
Et nyoprettet center på Odense Universitet skal være kraftcenter for den globale forskning af H.C. Andersen – verdens mest læste forfatter. -
Universitetet går på nettet
Universitetet ønsker som et af de første herhjemme at være digitalt og ansætter derfor en webkoordinator – i første omgang dog kun på halv tid – til at etablere en hjemmeside. -
Sigmunds planet
Fysikeren Peter Sigmund hædres af internationale kolleger. Som en anerkendelse af hans arbejde omdøbes asteroide nummer 6571 til ”Sigmunds planet”. -
Kur mod influenza
Professor Sven Erik Svehag opnår et international gennembrud i arbejdet med at udvikle en influenzabehandling. -
Kunstigt liv
Center for Fundamental Living Technology (FLinT) etableres under ledelse af professor Steen Rasmussen. Forskerne på centret arbejder på at skabe kunstigt liv.