Nedslidning

Spørg eksperten om nedslidning

Nedslidning sker ikke fra den ene dag til den anden. Men hvordan kan man sikre sig mod at måtte forlade arbejdsmarkedet i utide, og hvordan skal arbejdspladserne tage vare på medarbejdernes arbejdsevne?

Af Katrine Findsen, , 23-09-2019

Hvad dækker begrebet nedslidning egentlig over?

Nedslidning er noget, der sker over lang tid. Nedslidning er en nedgang i kapacitet og arbejdsevne, der er større end det almindelige aldersbetingede fald i fuktionsevnen. Nedslidning er ikke jævnt fordelt over det danske arbejdsmarked. Man kan se, at nedslidning i meget høj grad hænger sammen med nedsat funktion og smerter i muskler og led. Når man forskningsmæssigt arbejder med forebyggelse af nedslidning, kan man med fordel bruge begrebet arbejdsevne.

Arbejdsevne er forholdet mellem den kapacitet, du har, og de krav, der bliver stillet til dig. Heri ligger der både et fysisk, et mentalt og et socialt element. Og når de to ting ikke matcher, altså krav og kapacitet, får vi en nedslidning eller en nedsat arbejdsevne.

Hvad kan man som arbejdsplads og medarbejder gøre for at undgå tab af arbejdsevne?

Vi ved, at fysisk træning er det mest effektive middel til at behandle muskel- og ledsmerter og vedligeholde arbejdsevnen, men dette kræver en kulturændring. I sidste ende er det kun arbejdstageren selv, der kan tage ansvaret for at lave den fysiske træning.

Vi tilbringer meget tid på vores arbejde, og derfor giver det god mening med sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen. Samtidig kan man tage højde for, at træningen bliver målrettet de arbejdskrav, man har i sit daglige arbejde.

Rengøringsassistenten, der går cirka 20.000 skridt om dagen, skal træne anderledens end kontormedarbejderen

Karen Søgaard, professor

Rengøringsassistenten, der går cirka 20.000 skridt om dagen i sit arbejde, skal træne anderledens end kontormedarbejderen, der sidder ned med skærmarbejde i en stor del af arbejdsdagen.

Vi har vist, det kan lade sig gøre at målrette træning til så forskellige grupper som social- og sundhedspersonale, helikopterpiloter, rengøringsassistenter, kontorpersonale, tandlæger og musikere.

Hvad er fordelen ved at træne i arbejdstiden?

Træning har god effekt i forhold til at forebygge skader og smerter, men træning har samtidig også positiv effekt på allerede eksisterende smerter. Alligevel er træning på arbejdspladserne så godt som ikke-eksisterende. Der er positive resultater af kortvarige træningsindsatser, men på trods af disse mister medarbejderne ofte interessen og stopper med træningen efter en til to måneder.

Selv om det i sidste ende kun er medarbejderen selv, der kan tage ansvaret for eget helbred, har arbejdsgiveren et stort ansvar for at give plads til, at medarbejderne kan lave fysisk træning i løbet af arbejdsdagen og i tilknytning til arbejdspladsen.

Grafik: Mikkel Larris.

Mød forskeren

Karen Søgaard er professor i arbejds- og miljømedicin på SDU og leder af forskningsgruppen Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies