Skip to main content
Spørg eksperten: Ung i Mellemøsten

Hvorfor er det svært at være ung i Mellemøsten?

Millioner af unge i Mellemøsten og Nordafrika tænker på at forlade deres hjemlande for at gøre deres drømme om et godt liv til virkelighed. Hvorfor er det så udfordrende at være ung i regionen og kan vi på nogen måde hjælpe? Det spurgte vi mellemøstforsker Peter Seeberg om.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 29-04-2022

Hvordan er livet som ung i Mellemøsten og Nordafrika?

De arabiske unge, jeg kender til, drømmer om præcis det samme som danske unge – at få sig en uddannelse, et job og en familie. Men deres muligheder for en god fremtid er helt anderledes end danske unges.

Der skal skrabes mange penge sammen til at få sig en uddannelse, SU findes ikke, både uddannelses-systemet og samfundene generelt er præget af diskrimination og korruption. Og får man adgang til uddannelse er den frie kritiske debat, vi kender fra danske uddannelser, meget begrænset. Derudover er der store problemer for de unge med at få et arbejde, arbejdsløsheden blandt unge i Mellemøsten og Nordafrika er den højeste i verden, når man ser på tværs af alle regioner.

Konference om Mellemøstens unge

Knap halvdelen af befolkningen i den arabiske verden er under 24 år. Det er unge, der alle sammen inden for de næste par år skal finde deres vej i livet med alt, hvad det indebærer af jobs og familie – men hvordan ser den unge generation selv på fremtiden? Hvad er deres muligheder, udfordringerne, og hvor ligger potentialet?

Det er temaerne, når Syddansk Universitet 11.- og 12. maj byder velkommen til den internationale konference ”Future Development for Arab Youth – Challenges and Opportunities” på SDU i Odense.

Konferencen er arrangeret i samarbejde med Udenrigsministeriet, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, Dansk Institut for Internationale Studier, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Så de unge kæmper en brav kamp for at klare sig uden noget synderligt sikkerhedsnet fra samfundsinstitutionerne. Entreprenørskab er på den måde meget håndgribeligt i regionen; de unge kører taxa eller arbejder på restaurant ved siden af studierne eller skifter mellem studier og arbejde for at få det hele til at hænge sammen.

Hvorfor er ungdomspolitik så vanskelig i landene?

I denne del af verden er magten i hænderne på en ældre mandlig befolkningsgruppe, som agerer både konservativt, undertrykkende og korrupt. De er meget forsigtige i forhold til forandringer og vil først og fremmest have fuld kontrol over tingene. Udenomsparlamentariske aktiviteter skal for enhver pris undgås. Det er kort sagt nogle utrolig træge systemer, som først og fremmest kæmper for at undgå udvikling og store forandringer i samfundet.

Dem med magten er der først og fremmest for at sikre sig selv og deres egen gruppering i den interne kamp om ressourcer i regionen.

Er det realistisk, at vi i Europa kan hjælpe?

Et årti efter Det Arabiske Forår må vi være ærlige og sige, at regionen er i en tilstand, hvor det er gået slemt baglæns på mange områder, på trods af de muligheder for bedring, som åbnede sig dengang.

Her er det dog værd at understrege, hvordan Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika har vist resultater den seneste periode. Fx ved at forhindre tortur, gennem arbejdsmarkeds- og juridiske reformer, voksende ungedeltagelse og forstærket indflydelse for kvinder i forfatningsmæssige processer. Især styrerne i Tunesien, Marokko og Jordan er i bevægelse, hvor der åbner sig nogle muligheder og potentialer.

I øvrigt er det væsentligt, at vi i Europa er varsomme med at tro, der findes nemme løsninger. Det er den lange seje kamp gennem institutionerne, der skal til for gradvist at kunne fundere noget, som kan blive et levedygtigt nyt system i regionen.

Mød forskeren

Peter Seeberg er lektor emeritus ved Institut for Historie på SDU og forsker bl.a. i migration og sikkerhed i Mellemøsten og Middelhavsområdet og relationerne mellem EU og Mellemøsten.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 29.04.2022