Skip to main content

Stephanie Mann

Stephanie Mann

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, anbrun@sam.sdu.dk

Hvorfor blev du forsker?

Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle være ph.d.-studerende. Da jeg tidligere fravalgte at blive uddannet bratschist, blev min passion at finde en vej, hvorpå jeg kunne hjælpe klassiske musikere med deres kropslige problematikker. Jeg blev uddannet fysioterapeut og havde både i min bachelor og i mit speciale fokus på musikere og deres muskulære problematikker. Min specialevejleder sagde, at jeg havde så mange gode idéer til forskningsprojekter, så i stedet for at lave dem privat skulle jeg vælge én af mine idéer og få den struktureret til et ph.d.-projekt. Derfor sidder jeg her i dag, og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

 

Hvad overvejede du ellers at blive?

Jeg startede til ballet som femårig og dansede i 10 år, indtil jeg fik en skade, som førte mig videre til folkemusikken og den klassiske musik. Her kastede jeg min kærlighed på bratschen, da den er større end en violin og passer perfekt til mine lange arme. Så både balletdanser og klassisk musiker har været inde i billedet.

 

Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?

Jeg vil allerhelst kunne give et svar på de spørgsmål, som jeg har opstillet i mit ph.d.-projekt. Hvad er egentlig den generelle arbejdsbelastning hos violinister, og kan en ergonomisk løsning som et hagebræt være med til at nedsætte den høje belastning på nakke- og skuldermusklerne? Hvis den ergonomiske løsning kan have en positiv virkning, hvordan kan vi så få violinister på konservatorierne til at benytte den i kombination med intelligent træning, som er træning individuelt tilrettet den enkelte violinist?

 

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Jeg håber, at jeg kan få implementeret min forskning ude i den “virkelige” verden, og at det ikke bare bliver et projekt, som bliver gemt i skuffen. Jeg ved, at min forskning er yderst relevant for musikerne, så jeg har via sociale medier valgt at dele mine resultater og min forskning. Ligeledes ønsker jeg at kunne komme ud på konservatorier, musikskoler og koncerthuse og undervise noget mere i, hvad et sundt musikerliv kan indebære.

 

Hvilken anden forsker beundrer du mest?

Det er rigtig svært at sige, da jeg beundrer rigtig mange forskere i min egen arbejdsgruppe, som ser på tingene på en anden måde end jeg. Jeg er meget glad for at være i det team, som jeg er i. Hvis jeg skulle nævne en udenlandsk forsker, som jeg følger tæt og virkelig gerne vil møde en dag, må det være Dr. Bronwen Ackermann fra Australien. Hun er fysioterapeut, og hendes forskning er meget praksisnær og interessant. Jeg tror, at jeg kunne have nogle spændende samtaler med hende om musikforskning.

 

Hvilken anden person ville du helst være?

Jeg har ikke lyst til at være en anden end mig selv, men at have den samme nysgerrighed og forundring over tingene og stille anderledes spørgsmål, som man gør som barn, ville jeg da gerne have lidt af igen. Man glemmer nogle gange at stille spørgsmål til de ting, man tænker er de mest logiske, men som egentlig ikke er det, men bare er blevet en del af ens hverdag og ens verdensbillede. Det er som forsker utrolig vigtigt at kunne stille anderledes spørgsmål og udfordre den gængse tankegang. Det er dér, man udvikler sig mest.

 

Hvad laver du i fritiden?

Lige nu har jeg ikke så meget tid til mig selv, da jeg har en datter på halvandet år, som jeg bruger al min tid med. Jeg nyder at lave alle mulige ting med hende såsom at spille klaver, tegne og lege ude i naturen, men jeg ville meget gerne genoptage mit spil på bratschen og få lidt mere tid til at dyrke pilates.

 


Gå tilbage til Gæstehjørnet