Frederik Waage

Foto af Frederik Waage

Af Marlene Jørgensen, marl@sam.sdu.dk

Hvorfor blev du forsker?

Da jeg i 2009 udformede beskrivelsen til det, som blev til min doktordisputats fra 2017, var jeg 3.-årsfuldmægtig på et af de store advokatkontorer i København. På det tidspunkt gjorde jeg mig mange overvejelser om min fremtidige juridiske karriere. Jeg vil faktisk gerne klappe mit lidt yngre jeg på skulderen her. Jeg valgte forskervejen ud fra et helt grundlæggende ønske om, at mine gode år som forholdsvis ung jurist kunne materialisere sig i noget blivende, noget videnskabeligt, et værk.

 

Hvad overvejede du ellers at blive?

Advokat eller embedsmand. Jeg nåede at arbejde kort tid i et mindre departement inden min beskæftigelse i advokatbranchen og kunne sagtens overveje at arbejde begge steder igen. Både livet som embedsmand og advokat har sin charme. Men det har den frie universitetsverden også.

 

Hvilket spørgsmål vil du allerhelst finde svar på?

Hvordan man skaber den ideelle retsstat. Vi er rigtig godt med i Danmark, idet der er betydelig tillid til myndighederne, og både domstolene og forvaltningen ligger i top på de internationale lister, som sammenligner antikorruption og ’access to justice’. Men effektiv retssikkerhed kræver, at vi konstant finjusterer. At vil ligger lunt i svinget i disse år er ingen garanti for, at det varer ved. Den offentlige sektor har på det seneste været ramt af et stigende antal korruptionssager. Selvom der er tale om isolerede tilfælde, er udviklingen bekymrende.

 

Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?

At borgerne i 1849 fik mulighed for at sagsøge det offentlige i sager om myndighedsudøvelse. Den mulighed har været helt afgørende, for uden ret til søgsmål, ingen retsstat. Hele forvaltnings- og store dele af forfatningsretten har rødder i, at statens immunitet mod søgsmål blev opgivet i Danmark og mange andre lande i anden halvdel af det 19. århundrede.

 

Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Som forsker i retsplejelovens regler om førelse af retssager og forvaltningsrettens regler om sagsbehandling i det offentlige håber jeg, at jeg kan være med til at påvirke retspraksis og administrativ praksis en lille bitte smule.

 

Hvilken anden forsker beundrer du mest?

Den del af mig, som er forfatningsretsjurist, befinder sig fortsat i vid udstrækning i det 19. århundrede, hvor vi finder fortolkningsbidragene til forståelsen af vores grundlov. Derfor vil jeg pege på Anders Sandøe Ørsted, som må betragtes som grundlæggeren af den danske retsvidenskab, som vi kender den i dag. Han var bror til H.C. Ørsted, og for os danske jurister er hans opdagelser mindst lige så vigtige som broderens opdagelse af elektromagnetismen. Blandt meget andet opfandt han Ugeskrift for Retsvæsen.

 

Hvilken anden person ville du helst være?

Jeg tror, jeg vil begrænse mig til at sige, hvilken jurist jeg allerhelst ville være, og der er retspræsidenten for den amerikanske Højesteret, US Supreme Court, på toppen af listen.

 

I hvilket land tilbringer du helst en ferie?

I mine tidlige studier, og før jeg stiftede familie, flød arbejde og ferie fuldstændig sammen. Jeg tilbragte to hele somre i Hamburg og Berlin. I Tyskland opfattes jura som en vaskeægte videnskab, og man kan finde svar på næsten alt i deres enorme universitetsbiblioteker, hvilket var super motiverende for en ung stipendiat.

Som destination for en familieferie i dag har jeg en svaghed for USA. Jeg rejste alene tværs over landet i en greyhound bus som 17-årig, og det var en fantastisk oplevelse. Vores datter er delvist opkaldt efter byen Santa Barbara i Californien. Den stat slår alle andre steder i verden, jeg kan tænke mig.

 


Gå tilbage til Gæstehjørnet