Skip to main content

Giv dem et værktøj i hånden og masser af ros

Hver anden erhvervsskole-elev dropper ud. Der er for meget fokus på, hvad erhvervsskole-elever ikke kan med hovedet, frem for hvad de kan med hænderne, siger SDU-forsker

Der kommer til at mangle håndværkere i fremtiden. Derfor er det nye sort at tage en erhvervsuddannelse. I hvert fald hvis man spørger politikerne. Men cirka halvdelen af de unge, der starter på erhvervsskolernes håndværkeruddannelser falder fra igen.

Nu har SDU-forsker Betina Bang Sørensen kigget nærmere på trivslen på skolerne, og på hvordan man kan mindske og forebygge, at fremtidens tømrere og murere stopper, før de overhovedet har eksamensbeviset i hus.

Og skal hun give nogle gode råd til, hvad der kan gøres anderledes på erhvervsskolerne, er ”anerkendelse” et af de første ord, der falder hende ind. Hun nævner eksempelvis det nyligt indførte krav om, at eleverne skal have mindst 02 i folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsskole.

Citat

Det lidt den dér ”Du går her, fordi du ikke er god nok til at komme på gymnasiet.”

Ph.d. Betina Bang Sørensen

– Det kan godt være, at det er et lavt krav, men dansk og matematik er to boglige fag, og det er typisk ikke erhvervsskole-elevernes styrke. Med karakterkravene kommer der derfor, allerede inden eleverne er optaget, fokus på det, de ikke kan og ikke er så gode til, siger Betina Bang Sørensen.

– Jeg mener, det er et politisk fejlgreb at måle eleverne i hovedet i stedet for i hænderne. Man kunne vælge en meget mere anerkendende linje ved at sige: ”Du skal gå her, fordi du simpelthen er så god til at skrue, og så klarer vi lige det andet med bøgerne også”. Men det bliver i stedet lidt den dér ”Du går her, fordi du ikke er god nok til at komme på gymnasiet.”

– Jeg ville ønske, at eleverne meget mere blev bedømt på, hvad de kan med deres hænder, i stedet for hvad de er dårlige til. For hvis der er for meget fokus på det, så er det jo ikke sikkert, man har så meget lyst til at komme tilbage på skolen næste dag, uddyber hun.

Ingen intro til eleverne

I sin forskning har Betina Bang Sørensen arbejdet tæt sammen med fire erhvervsskoler – to jyske, en fynsk og en sjællandsk. Sammen med lærerne på de fire erhvervsskoler stykkede hun blandt andet nogle forløb sammen, hvor lærerne skulle gøre tingene på en anden måde, end de plejede.

Noget af det, hun arbejde med på de fire erhvervsskoler, var introforløb. Det er nemlig typisk for erhvervsskolerne, at de ingen introforløb har.

– Grundforløbet på erhvervsskolerne varer kun få uger, så derfor er man presset på tiden, og det kan være en af årsagerne til, at man vælger introforløbene fra. Men der er også en stemning af, at det næsten ikke kan betale sig at lave et introforløb, fordi der alligevel er så mange elever, der dropper ud, siger Betina Bang Sørensen. Og det får hende til at vende tilbage til ordet ”anerkendelse”

– Hvis man ikke får lov til at sige, hvad man hedder, kommer man ikke til at mærke, at man er vigtig, og at det betyder noget, at man er på skolen., siger Betina Bang Sørensen.  

Af Trine Bergman, trb@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden