Udvikling i lagune overrasker biologer

De første resultater i den nyoprettede Gyldensteen-lagune lover godt. Efter at alger og muslinger i første omgang dominerede området, er mange af dem døde i år. Det kan betyde bedre vilkår for det øvrige dyre- og planteliv

Allerede kort efter oversvømmelsen af Gyldensteen Strand på Nordfyn i marts sidste år, kunne biologerne se de første tegn på liv i det 214 hektar store tidligere landbrugsområde. Indvandringen af dyr og planter, som biologerne skal studere over de næste fem år, var begyndt.

Især de større, hurtigtvoksende alger som blågrønalger, rørhinde og vandhår koloniserede området. I sensommeren sidste år overtog algerne fuldstændigt og dannede et 20-30 centimeter tykt lag, der strakte sig mere end 100 meter ud i vandet fra kysten.

Algerne levede godt af de mange næringsstoffer, som 140 års landbrugsdrift havde efterladt i jorden. Derfor havde biologerne også forventet, at algerne igen i år ville brede sig i lagunen. Men i år er der næsten ingen.

Hvorfor så det? Biologerne arbejder stadig på at finde en forklaring hjemme i laboratorierne, men de har et par bud.

Måske ikke så påvirket af landbruget

En forklaring lyder, at den kolde sommer i år har gjort det svært for algerne at vokse.

En anden at de mange næringsstoffer i jorden tilsyneladende ikke påvirker miljøet i lagunen så meget alligevel.

– Det er nærliggende at tro, at de mest letomsættelige næringsstoffer i overfladejorden blev frigivet det første år efter oversvømmelsen. Det er i så fald en hurtigere frivigelse end forventet. Og resten ser ud til at være hårdt bundet i jorden, så de frigives meget langsomt og derfor ikke rigtig påvirker miljøet, siger postdoc ved SDU Thomas Bruun Valdemarsen, der undersøger jordkemien i lagunen ved Gyldensteen.

Mere stabilt og mangfoldigt miljø

Samtidig med, at algerne er forsvundet fra lagunen, er muslingerne – der koloniserede lagunen i stort antal sidste år – også døde. Det kan ifølge Thomas Bruun Valdemarsen også hænge sammen med, at næringsstoffrigivelsen fra jorden er kraftigt aftagende.

– Man kan fristes til at tro, at der nu ikke er nok for muslingerne at leve af. At miljøet er blevet for næringsfattigt, siger han.

Men faktisk er det godt, at næringsstofferne fra landbruget tilsyneladende ikke påvirker lagunen i så høj grad som sidste år, pointerer Thomas Bruun Valdemarsen.

– Det betyder, at der ikke er negative følgevirkninger af for mange alger. Når mange alger nedbrydes, kan de forbruge så meget ilt i vandet, at andre dyr dør. Så når de større alger ikke er til stede, er der plads til flere plante- og dyrearter, siger han.
Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden