Skip to main content

Hvordan måles en gymnasielærer?

SDU-forsker opfordrer til, at offentligt ansatte tages med på råd, når der skal sættes mål på deres daglige arbejde

Før i tiden var resultatmålinger noget, der mest foregik på det private arbejdsmarked. De seneste årtier har de vundet mere og mere indpas i den offentlige sektor, og for blot et par måneder siden affødte en rapport om kommende resultatmålinger af statens 185.000 ansatte en del debat i medierne.

Men hvordan ansatte i den offentlige sektor oplever resultatmålinger, og hvad deres holdninger til dem er, det har man faktisk ikke vidst ret meget om. Derfor har Niels Dyhrberg-Nørregaard fra SDU’s Institut for Statskundskab kigget nærmere på det i sin ph.d.-afhandling.

Hans undersøgelser tager udgangspunkt i gymnasielærere. På både almene gymnasier, handelsgymnasier og tekniske gymnasier er lærerne gennem en kortere eller længere årrække blevet resultalt-målt på karaktergennemsnit, frafaldsprocent og elevtilfredshed.

Langt fra undervisning til mål

Hvad gymnasielærerne så synes om disse målinger, har Niels Dyhrberg-Nørregaard spurgt til i 31 interviews og 800 spørgeskemaundersøgelser blandt lærerne på alle tre gymnasie-former.

- Helt overordnet set, så deler resultatmålingerne vandene lidt. Generelt er eksempelvis lærere i natuvidenskabelige, økonomiske og tekniske fag mere positivt stemt over for resultatmålinger, end lærere i humanistiske fag er, siger Niels Dyhrberg-Nørregaard.

Men han fortæller, at mange lærere, uanset om de har naturvidenskabelig, økonomisk, teknisk eller humanistisk baggrund, er negativt stemt i forhold til resultatmål på karaktergennemsnit og frafaldsprocent. To tal, der typisk kommer til at stå på gymnasiernes hjemmesider.

- Rigtig mange lærere har svært ved at se koblingen mellem deres undervisning og to tal på hjemmesiden. De kommer altså til at sidde tilbage med en oplevelse af, at det, der bliver målt på, ikke afspejler deres daglige arbejde, siger Niels Dyhrberg-Nørregaard.

- De fleste af lærerne får på den måde ingen følelse af, at den indsats, de yder, afspejler sig i resultatet, som omvendt kan have store konsekvenser: Hvis eleverne eksempelvis har højt frafald, mister gymnasierne penge og skal måske fyre personale, uddyber Niels Dyhrberg-Nørregaard.

Rart med direkte feedback

Når det kommer til resultatmålinger på gymnasiernes elevtilfredshedsundersøgelser, viser Niels Dyhrberg-Nørregaards forskning, at nogle af lærerne er ret positive:

- Disse målinger virker meget mere konkrete på lærerne, end målingerne på karaktergennemsnit og frafaldsprocent gør. Der er selvfølgelig dem, der mener, at elever ikke er i stand til at bedømme, hvad god undervisning er. Men mange synes, det er utrolig rart at få den direkte feedback. Andre kan eksempelvis godt lide elevtilfredshedsundersøgelserne, fordi de får anerkendelse fra ledelsen, hvis eleverne vurderer dem og deres undervisning højt, fortæller han.

Svært at måle

Niels Dyhrberg-Nørregaard har valgt at koncentrere sine undersøgelser om gymnasielærere, da de – på lige fod med mange andre offentligt ansatte – har det, man i professions-fagsproget kalder en høj grad af ”professionalisme”. Ofte hører man ordet ”professionel” brugt til at beskrive ulasteligt udført arbejde. Men brugt i fagsproget dækker betegnelsen over faggrupper, som blandt andet er kendetegnet ved, at de i stor udstrækning trækker på en abstrakt vidensbaggrund i deres daglige arbejde.

Ud over gymnasielærere er det eksempelvis også læger, sygeplejersker, advokater, præster og forskere, forklarer Niels Dyhrberg-Nørregaard.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle typer af arbejde bedre lader sig måle end andre. Hvordan kan man eksempelvis sætte resultat-mål på præstens arbejde, som i udpræget grad hviler i humanistisk kompleksitet, etik og mangfoldighed? spørger Niels Dyhrberg-Nørregaard.

Med på råd

Skal der imidlertid sættes mål på det daglige arbejde, anbefaler Niels Dyhrberg-Nørregaard, at medarbejderne tages med på råd:

- Jeg tror, det er afgørende, ligegyldigt hvilken sektor man måler i, at medarbejderne er med i processen om, hvilke mål der skal ligge til grund for deres arbejde. Rammer målene ikke kerneydelsen særlig præcist, har de svært ved at se sig selv i det, siger Niels Dyhrberg-Nørregaard.

Af Trine Bergman, trb@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden:

Redaktionen afsluttet: