Skip to main content

Affald bliver til energi

Hvordan kan vi skabe energi på en hensigtsmæssig og bæredygtig måde i fremtiden? Professor Henrik Wenzel leder efter svar. Blandt andet i vores affald

Hvad forsker du i?

– Jeg ser på tekniske systemer i et helhedsperspektiv, såkaldte systemanalyser. I min forskergruppe – Livscyklusgruppen på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi – beskæftiger vi os med industrielle systemer og produkter samt samfundets infrastruktur, for eksempel energi-, transport- og affaldssystemer. Vi ser på, hvordan vi kan forbedre systemerne i forhold til teknik, økonomi, energibalancer og energieffektivitet.

Selv fokuserer jeg meget på analyse og design af energisystemer. Et eksempel er brugen af bioenergi i fremtidens vedvarende energisystem, for eksempel halm fra landbruget. Halm kan anvendes i både halmkedler, kraftvarmeværker, bioethanol-produktion og biogas. Men der er ikke nok halm til alle, så ressourcen vil i fremtiden blive prioriteret der, hvor den er mest værd. Vi kigger blandt andet på, hvor attraktivt det er at omdanne halm til biogas, der kan give restfibre og næringssalte tilbage til landmanden. Det får han ikke, hvis halmen anvendes i et kraftvarmeværk eller et halmfyr. Vi forsøger at kvantificere og kvalificere fordele og ulemper, så vi kan pege på, hvad der er mest holdbart og konkurrencedygtigt.

Hvilke projekter arbejder I med?

– Et af projekterne er Energiplan Fyn, hvor vi samarbejder med de fynske energiselskaber, landbrug og kommuner om at udvikle fremtidens vedvarende energisystem på Fyn – i forhold til blandt andet vindkraft, bioenergi, transport og affaldshåndtering.

I andre projekter forsøger vi at afklare, hvordan affaldssystemer optimeres i et fremtidigt vedvarende energisystem. I dag brænder vi det meste affald og omsætter det til el og varme, men i en fremtid med billig vindproduceret el er det måske ikke så attraktivt for affaldsselskaberne at lave el. Vi hjælper dem med at tage stilling til, om det er bedre at lave ren varme.

Derudover støtter vi de fynske kommuner i at afklare, om vi skal sortere husholdningsaffald eller ej, og hvis vi skal, hvor mange fraktioner vi så skal sortere det i. Det er bedre at forudse så tidligt som muligt, hvilke løsninger der har mest medvind på cykelstierne, end at gå ned med stor smerte efter at have investeret en masse.

Hvordan arbejder I mere konkret?

– Vi laver mange modelleringer og beregninger på computer og arbejder med scenariemodeller. Fremtiden kan udforme sig på mange måder, så vi forsøger at identificere forskellige scenarier. Men vi er også i marken: for eksempel skiller vi affald ad for at forstå, hvad det indeholder af materiale, og vi ser på, hvordan de forskellige dele bedst genanvendes.

Der er nogle spændende udfordringer, som eksempelvis for bioenergi, der ikke er lige til højrebenet, fordi vores afhængighed af fossile brændsler er så enorm, at de biologiske systemer ikke kan holde til at erstatte det. Der er simpelthen ikke ressourcegrundlag nok. Hvis ikke vi agerer fornuftigt, kan vi skabe væsentligt større problemer end dem, vi løser.

Ser du ressourcespørgsmålet som den største udfordring?

– Jeg vil næsten sige, at den største udfordring er, at der endnu ikke er noget, der kan konkurrere med de fossile brændsler på markedsbetingelser. Klimaeksperter siger, at omkring 2/3 af de kendte fossile reserver bør blive i jorden. Det er en udfordring at få det til at ske. Vi har en verden, der opererer på markedsbetingelser, og det er sundt, for konkurrencen skaber fremdrift.

Men så kan man også regne samfundsøkonomisk på det, som vi har gjort. Det koster kun cirka otte procent ekstra at indrette hele det danske energisystem til at være 100 procent vedvarende. Det er 0,5 procent af vores BNP. Til sammenligning er værdien af vores fødevarespild 0,7 procent af BNP. Så samfundsøkonomisk er det nogle meget små tal og dybest set ikke noget problem. Men markedsøkonomisk! Det er en interessant problemstilling at være så tæt på den ultimative bæredygtighed i et fuldt vedvarende energisystem samfundsøkonomisk, og dog så langt væk markedsøkonomisk.

Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk

Foto: Michael Yde Katballe 

Se hele artiklen i Ny Viden:

Redaktionen afsluttet: