Skip to main content

Kvindekamp i dødvande

Den politiske debat om kvinders ligestilling er ebbet ud. I stedet fokuserer politikerne på andre grupper

Selv om mange politikere sandsynligvis vil fejre 100 års dagen for kvindernes stemmeret den 5. juni, er kvinders ligestilling ikke længere et populært politisk tema.

Sådan lyder vurderingen fra historikeren Sissel Bjerrum Fossat fra Syddansk Universitet. Hun er i gang med et forskningsprojekt, hvor hun undersøger ligestillingsbegrebet i henholdsvis Danmark, Sverige, Tyskland, England og Spanien.

Sissel Bjerrum Fossat peger på, at politikernes fokus har flyttet sig, så de i stedet diskuterer ligestilling for mange andre grupper som eksempelvis homoseksuelle, etniske minoriteter, socialt udsatte og ældre.

Forøget fokus på homoseksuelle

- Det er en udvikling, som allerede begyndte i 1990’erne. Den foregår både i Danmark og i EU, påpeger Sissel Bjerrum Fossat og tilføjer:

- I dag opfatter politikerne ikke kvinden som centrum for ligestillingsdebatten. Ligestilling er derimod noget som skal gælde alle, og som skal tænkes ind i al lovgivning.

- Derfor oplever kvinder ikke nogen særlig politisk bevågenhed, men til gengæld er der for eksempel sket noget for de homoseksuelle, som nu kan blive viet i en række lande.

Op til kvinderne selv

Ifølge Sissel Bjerrum Fossat skyldes udviklingen også, at politikerne har en holdning om, at de har givet de nødvendige lovmæssige rammer, og at ligestillingen herefter skal komme af sig selv.

Det gælder især på arbejdsmarkedet, fortæller hun.

I sit forskningsprojekt ser Sissel Bjerrum Fossat blandt andet på, hvordan de fem EU-lande har udviklet deres syn på kvinders ligestilling.

Parkeringspladser for kvinder

Generelt har Spanien og Tyskland et mere konservativt syn på kvinden.

- Hun er en, der skal beskyttes, og nogle steder i Tyskland har man ligefrem parkeringspladser, som er specielt beregnet til kvindelige bilister. Tidligere var det også forbudt for kvinder at have natarbejde, fordi det blev betragtet som noget, der var for hårdt for dem, fortæller Sissel Bjerrum Fossat.

Den konservative holdning kommer især til udtryk i de to landes familiepolitik.

Konservativ familiepolitik

I Spanien har den nuværende regering eksempelvis udtrykt ønske om at afskaffe den fri abort.

Den konservative fløj i de to lande ser også gerne, at moderen er hjemme hos børnene i de første år, og den holdning kan man ifølge Sissel Bjerrum Fossat udtrykke på flere måder:

- I Tyskland er de konservative politikere for eksempel typisk imod, at staten opretter flere børnehaver. De siger, at det ville være et signal om, at kvinder blot skal opfattes som fødemaskiner, der hurtigt skal ud på arbejdsmarkedet igen, siger SDU-forskeren.

Uenighed om kvotepolitik

Kvotepolitikken kan også dele vandene. Her har partierne i Spanien og Sverige indført mindstekvoter for, hvor mange af landets politiske sæder, der skal udfyldes af kvinder.

I EU ønsker nogle lande at indføre et fælles minimumskrav for, hvor mange kvinder der skal være i børsnoterede bestyrelser, mens Danmark er imod positiv særbehandling.

- Det viser, at det er svært for EU-politikerne at blive enige om en fælles ligestillingspolitik mellem kønnene, påpeger Sissel Bjerrum Fossat.
 Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden: