Skip to main content

Ekstremister taler samme sprog

Tidligere medlemmer af islamistiske og højreekstremistiske grupperinger beskriver de samme negative og positive følelser, når de interviewes om deres vej ind i radikaliserede miljøer

Hvorfor bakker unge, der er født og opvokset i Danmark, op om islamistisk terror? Hvorfor er Hizb ut-Tahrir lovlig i Danmark?

Kirstine Sinclair er lektor på Mellemøststudier på Syddansk Universitet og en af dem, journalisterne ofte ringer til med den type spørgsmål, når islam – og især islamisme – trækker overskrifter i medierne. Hun forsker i ekstremisme og har i flere år fulgt islamistiske miljøer, især Hizb ut-Tahrir, i både Danmark og Storbritannien.

– Islam opfattes stadig som en ny religion i dansk kontekst, og vi har endnu ikke vænnet os til, at islamister sammenblander politik og religion, og derfor kan vi være i tvivl om, hvad der er mainstream islam, og hvad der er ekstremisme, siger Kirstine Sinclair.

Et af hendes aktuelle forskningsprojekter handler om at finde ud af, hvad der motiverer et menneske til at søge ind i et politisk ekstremistisk miljø – og til at forlade det igen.

Kirstine Sinclair har derfor været i kontakt med tidligere medlemmer af jihadistiske, islamistiske og højreekstreme miljøer i Danmark og Storbritannien for at få dem til at beskrive deres oplevelser og finde ud af, hvilke følelser der er på spil, når mennesker tager så drastiske valg.

– De islamistiske grupper og den ekstreme højrefløj repræsenterer ikke to vidt forskellige verdener. De taler samme sprog og spiller på samme bane. De tidligere medlemmer beskriver også de samme følelser, når de fortæller om, hvorfor de blev en del af et politisk ekstremt miljø, siger Kirstine Sinclair.

Had og stolthed

En dominerende drivkraft er et voldsomt had til andre, men også positive følelser som stolthed over at forsvare en sag og at være del af et fællesskab – at være “brødre” – spiller en væsentlig rolle.
– De, der senere vælger at forlade det ekstremistiske miljø, kan stort set deles op i to grupper: De stærke, som tager kritisk stilling til den gruppe, de er en del af, og vælger at forlade den. Og dem, der knækker, fordi de ikke kan leve med de gerninger, de har begået, siger Kirstine Sinclair.

Mens mange af gevinsterne ved at gå ind i en ekstremistisk organisation eller gruppering er de samme for islamister, jihadister og højreekstreme, eksempelvis nynazister, så er reaktionerne, de mødes med, når de vil ud af miljøet, vidt forskellige.

– Noget tyder på, at jihadisterne og islamisterne har lettere ved at lægge afstand til deres ekstremistiske fortid uden at dehumanisere sig selv. Måske handler det om, at de forlader en organisation med politiske holdninger, som andre grupper i samfundet har en forståelse for, siger Kirstine Sinclair.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden: