Skip to main content

Brugbar behandling eller modedille

Psykolog Mette Elmose Andersen vil finde ud af, om mindfulness kan forebygge angst og depressioner hos unge med autisme

Hvad forsker du i?

Jeg undersøger, om mindfulness-træning er effektiv i behandlingen af unge med en Autisme Spektrum Forstyrrelse (autisme). Mange unge med autisme, især dem med gode intellektuelle færdigheder, har svært ved at udnytte deres gode evner, fordi de kommer til kort i mange sociale sammenhænge i deres hverdag. De bliver frustrerede over, at det ikke lykkes dem at gøre sig forståelige, og de overmandes ofte af negative tankemønstre, som kan udvikle sig til angst og dybe depressioner. I dag mangler vi redskaber til at hjælpe dem med disse vanskeligheder, og nogle mener, at mindfulness kan være et sådant redskab. Det er i dag en utrolig populær terapiform, som vinder frem i mange sammenhænge, f.eks. i behandling af stress, og jeg vil gerne være med til at underbygge, om der er tale om en modedille, eller om vi har et godt redskab, som kan udvikles til gavn for unge med autisme og unge med ADHD. 

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er evnen til at kunne være fuldt opmærksom og nærværende i det aktuelle øjeblik. Mindfulness bruges også som betegnelse for behandlingsforløb, som ofte anvendes sammen med kognitiv adfærdsterapi, der fokuserer på, hvad den enkelte tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Med mindfulness kan man få indsigt i sine tankemønstre og lære at se tankerne, som det, de er: en midlertidig negativ tilstand. Man kan lære at være nærværende og at blive bevidst om, at disse tanketyper dukker op på bestemte tidspunkter. Og man kan - ikke mindst – lære at arbejde med dem, så de ikke spænder ben for én i hverdagen.  

Mindfulness praktiseres i dette forløb gennem øvelser, hvor man fra gang til gang har særlige fokusområder, f.eks. stress, opmærksomhed eller at blive afledt. Det kan være åndedrætsøvelser, yoga, gående meditation m.m. 

Der er tale om en meget konkret måde at arbejde med sig selv på, og derfor tror jeg, at den er relevant for mennesker med autisme. De har oftest et stort behov for forudsigelighed og tydelig organisering af forventninger eksempelvis gennem struktur og skemaer.   

Hvorfor har du valgt det emne?

For 10-15 år siden var vi optaget af, hvordan vi kunne gøre verden forståelig for autister – i dag er vi mere optaget af at forstå deres verden. Jeg har tidligere arbejdet på en specialskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD, hvor jeg oplevede, at korte øvelser kunne give nogle af eleverne et redskab til at være i svære situationer og dermed kunne håndtere det svære bedre. Hvis vi kan bruge mindfulness mere målrettet, er der tale om en ret enkel intervention i forhold til f.eks. medicinering, som man har blandede erfaringer med, når det gælder autisme. Man har med tvivlsom effekt symptombehandlet de depressioner og aggressioner, som opstår på grund af de vanskeligheder, som både unge og voksne kan løbe ind i på grund af deres autisme. 

Hvordan arbejder du?

Jeg går frem efter en manual, som er udviklet af forskere på University of Amsterdam.

Vi er tre grupper i Holland, Canada og Danmark, som følger det samme design og den samme manual, så vi kan få evidens for, om mindfulness er en brugbar behandling for unge autister med depressive tanker og angst.  

Når man har autisme, giver det ikke altid mening at være i grupper, så jeg vil gennemføre individuelle forløb på ni uger for unge i alderen 13-23 år. Der skal være tale om normaltbegavede unge med autismeforstyrrelser, som i lange perioder ikke har haft det godt, og jeg samarbejder derfor med børne- og ungdomspsykiatrien.

Jeg vil gennemføre øvelser med de unge én gang om ugen, og de får hjemmeøvelser fra gang til gang, samtidig med at de skal registrere, hvordan de kan bruge deres erfaring. 

Før programmet og under programmet får jeg således data fra de unge om, hvordan de har det i forhold til deres personlige mål. Jeg har også kontakt til forældre og fagfolk omkring de unge for at få deres vurderinger med. 

Efter et år ser jeg de unge igen for at finde ud af om mindfulness-forløbet har ændret deres livsstil. På sigt håber jeg også at få mulighed for at undersøge gruppeforløb her i Danmark. 

Hvad kan din forskning bruges til?

Jeg vil gerne være med til at afklare, om mindfulness kan mindske og forebygge depressioner og angst hos unge med autisme, så vi kan undgå, at folk bruger kræfter på noget, der ikke duer. 

Jeg tror på, at mindfulness har en effekt, men hvis det skal anvendes i klinisk praksis, er det afgørende, at vi kan dokumentere en effekt. 

Mindfulness fokuserer på nogle af de ting, som er svære for mennesker med autisme, og der er tale om meget håndtérbare anvisninger. Jeg tror, at den regelmæssige træning kan styrke deres færdigheder, og at de unge kan lære at mærke, hvordan de har det, inden det hele falder sammen om dem. 

Der er en tendens til, at alle omkring de unge med autisme forsøger at få tingene til at lykkes, men glemmer at klæde de unge på med gode vaner og remedier, som de kan tage med sig og selv arbejde aktivt med. Det er det aktive valg, der giver mindfulness mening.  

Jeg har ikke forventninger om, at alle problemer forsvinder, men om, at de unge og deres omgivelser hurtigere kan opdage, at det er ved at gå galt. Det kan skabe mere stabilitet i de unges liv, for generelt går de i al for lang tid i deres eget rum, hvor det er svært at få tingene til at fungere, og på den måde bliver de aldrig en del af ungdomslivet og får de erfaringer, som hører den del af livet til.

Hvis mindfulness viser sig at være en brugbar behandling, vil jeg gerne undersøge, om unge med ADHD kan have gavn af mindfulness. Der er mange ligheder mellem autisme og ADHD, og hollandske undersøgelser indikerer, at mindfulness har god effekt på ADHD.

Og så håber jeg – under forudsætning af at mindfulness har en effekt – at metoden kan bredes ud og blive anvendt de steder, hvor personer med autisme normalt finder støtte og hjælp.

Fakta om Mette Elmose Andersen

Uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Hun fik i 2011 en ph.d.-grad for afhandlingen “Autism spectrum disorder in a developmental perspective”.  

Mette Elmose Andersen har været ansat på Langagerskolen, som er en århusiansk specialskole for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller ADHD. I dag er hun adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, hvor hun netop er gået i gang med et toårigt pilotprojekt om mindfulness og autisme.

Nyere studier har vist, at 1 procent af befolkningen har autisme (kilde: Socialstyrelsen). Psykolog Mette Elmose Andersen vil finde ud af, om den fordybelse og indsigt, som en af tidens store trends – mindfulness - tilbyder, kan hjælpe unge autister til et bedre liv.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Se artiklen i Ny Viden: 

Redaktionen afsluttet: