Skip to main content

Seks timers idræt i folkeskolen bremser fedme

Blot fire ekstra idrætstimer om ugen kan forebygge fedme hos børn. Samtidig nedsættes risikoen for at få hjertekarsygdomme. Det viser nye resultater fra Svendborgprojektet

Det kan rigtig godt betale sig – set fra et sundhedsmæssigt synspunkt – at skrue op for antallet af gymnastiktimer i folkeskolen.

Børn, der har seks idrætslektioner om ugen, bliver ikke nær så tykke og overvægtige som de børn, der har de sædvanlige to timers gymnastik om ugen.

Samtidig falder risikoen for, at børnene udvikler hjertekarsygdomme, betydeligt.  

Det er konklusionen på en ny ph.d.-afhandling, der evaluerer en del af det såkaldte Svendborgprojekt.

Her har eleverne i seks folkeskoler – der er udråbt til idrætsskoler - haft seks ugentlige idrætslektioner siden 2008.

Det er fire timer mere om ugen end normalen i den danske folkeskole. 

Mindre fedt i blodet

- Seks timers skoleidræt forebygger fedme og har derfor en afgørende effekt på børns sundhed og vægt. Går man på en idrætsskole, falder risikoen for at blive overvægtig med mellem 40 og 70 procent, afhængig af målemetode, forklarer Heidi Klakk, der netop har forsvaret sin afhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Samtidig falder risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Børn, der får seks timers skoleidræt, har mindre fedt i blodet, lavere blodtryk og en bedre insulin-resistens, end de børn, der har to timers idræt om ugen, siger hun.

Flere overvægtige på kontrolskolerne

Heidi Klakk har i to år fulgt børnene fra 2.-4. klasse fra Svendborgs idrætsskoler og sammenlignet deres udvikling med børn fra kontrolskolerne, der er almindelige skoler med to ugentlige gymnastiktimer på skemaet.

I alt er 1200 børn jævnligt blevet vejet, målt, scannet og fået deres fedtprocent og blodprofil analyseret. Målet har været at evaluere effekten af de ekstra timer på børnenes fysiske sundhed med fokus på udviklingen af overvægt og hjertekarsygdomme.

- I begyndelsen af projektet var der lige mange overvægtige børn i idrætsskolerne og kontrolskolerne, men det ændrede sig efter to år. Her var der færre tykke børn i idrætsskolerne, mens der var flere børn i de almindelige skoler, der var blevet overvægtige. Kontrolskolerne følger altså den trend, vi ellers ser i samfundet, hvor danske børn generelt bliver tykkere og tykkere. Det sker ikke på idrætsskolerne. Der bliver udviklingen bremset, siger Heidi Klakk.

Bedre stofskifte

Selvom børnene på idrætsskolerne i den toårige periode dyrkede idræt seks timer ugentligt, blev deres kondition samlet set ikke forbedret betydeligt.

Det skyldes måske, at idrætsundervisningen i de små klasser – 2.-4. klasser, som Heidi Klakk fulgte, ikke har nær så meget fokus på kondition som på bevægeglæde og motorik.

Derimod blev børnene sundere og røg som nævnt længere væk fra risikoen for senere hen i livet at udvikle hjertekarsygdomme.

- Resultaterne bekræfter den viden, som vi kender fra voksne, nemlig at fysisk aktivitet har en sundhedsmæssig effekt, uanset om din kondition ændres eller ej. Børnenes metaboliske fitness (kroppens evne til at forbrænde sukker og fedt, red.) er blevet bedre, selvom deres kondition ikke viser de store ændringer, siger Heidi Klakk.

Løfter bunden

Det var især de børn, der fra starten havde den højeste BMI, fedtprocent eller de ”dårligste” blod-profiler, der havde gavn af de ekstra idrætstimer.

- Her oplevede vi det største fald i fedtprocent og risiko for hjertekarsygdomme. Derimod så vi – ret så tankevækkende - det modsatte hos den samme gruppe hos kontrolskole-eleverne. De fik i perioden samlet set en dårligere blodprofil i forhold til projektets start, siger Heidi Klakk, der understreger, at antallet af idrætstimer er afgørende.

- Tidligere studier viser, at fire timers skoleidræt ikke gør den store forskel. Man skal op på seks timer om ugen, før vi ser mærkbare resultater, siger Heidi Klakk.

Heidi Klakk ser gerne, at hendes forskningsresultater kan bruges i debatten om, hvordan skolereformen og fremtidens skole skal skrues sammen.

- 80 procent af danske børn går i kommunale folkeskoler. Derfor er det et godt sted at gøre en indsats. Mange af de socialt dårligst stillede børn dyrker ikke sport i fritiden og får måske heller ikke så meget støtte hjemmefra til at gøre det. Disse børn kan vi netop nå i folkeskolen ved at tredoble idrætstimerne. Det vil være af stor betydning for folkesundheden, siger hun.  
 

 

Se artiklen i Ny Viden: