Skip to main content

Vi er alle forsøgsdyr

Vores dagligdag er fuld af stoffer, som er potentielt skadelige. SDU-forskere er med til at udvikle testmetoder, der kan identificere de hormonforstyrrende stoffer

Hvert eneste sekund registreres der et nyt stof i den internationale kemi-database CAS, som efterhånden har over 80 millioner unikke stoffer på sin liste.

Ikke alle nye kemiske sammensætninger når uden for laboratorierne, men mange findes i de produkter, som vi bruger i vores hverdag – og i langt de fleste tilfælde aner vi ikke, om de er farlige eller gavnlige for vores sundhed og miljø. For kun de færreste er testet for deres indflydelse på os og naturen.

- Der findes endnu ingen seriøse risikovurderinger af kemikalier for deres hormonforstyrrende effekt, og da man regner med, at mennesker og dyr udsættes for mellem 50.000 og 100.000 kemiske stoffer, er vi forsøgsdyr, hvad enten vi ønsker det eller ej, siger postdoc Henrik Holbech fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Ingen fælles kriterier

Han er del af et SDU-team, der arbejder på at udvikle testmetoder for hormonforstyrrende stoffer. Et område, der kun er i sin vorden, for selv om EU for syv år siden indførte en omfattende kemikalielovgivning, der skal sikre miljø og mennesker mod farlige stoffer, har man endnu ikke fælles kriterier for, hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende.

- Det er vigtigt, at vi får testmetoder, som er internationalt anerkendte, så testresultater kan indgå i dokumentationen af, om et stof er hormonforstyrrende eller ej, siger Henrik Holbech.

Han har netop været til første møde i en ny ekspertgruppe, som det europæiske Kemikalieagentur har nedsat. Gruppen, hvor Henrik Holbech er det ene af to danske medlemmer, skal komme med anbefalinger til, hvilke stoffer EU skal undersøge for hormonforstyrrende egenskaber.

- Man kan håbe på, at der vil blive implementeret en teststrategi i EU i de kommende år, men der er jo mange forskellige interesser på spil. Industrien vil gerne være med til at teste nye stoffer, men er bl.a. bange for at dele af den eksisterende EU-lovgivning kan forbyde hormonforstyrrende sprøjtemidler uden at vurdere den egentlige risiko ved brugen af dem, siger han.

Test på zebrafisk

Forskerne fra SDU har gennem Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som består af Biologisk Institut på SDU, Rigshospitalet og DTU Fødevareinstituttet, udviklet forslag til kriterier for, hvordan EU kan undersøge stoffers hormonforstyrrende egenskaber. Men de er også med i forreste række, når det gælder testmetoder.

Henrik Holbech har således været med til at udvikle den første testmetode, der kan afsløre om et stof er hormonforstyrrende på populationsniveau. Testen er blevet godkendt af OECD, hvilket betyder, at alle OECD-lande har pligt til at acceptere testens resultat, hvis den danske metode bliver brugt. Testen foretages på zebrafisk, som påvirkes med det mistænkte kemikalie i 60 dage fra de er æg til de er kønsmodne. Derefter kønsbestemmes fisken og gennemgår en række analyser, så man med sikkerhed kan fastslå, om kemikaliet har fået fiskene til at skifte køn.

I dag er SDU-forskerne i gang med et nyt testprojekt, der involverer bløddyr, blandt andet muslinger og den store mosesnegl.

- Som biologer har vi en stor interesse i at beskytte naturen og derfor vil vi gerne undersøge effekten af hormonforstyrrende stoffer i alle dyregrupper. Men kemiske stoffer, der har en skadelig effekt ude i naturen, f. eks ved at dyr skifter køn eller får nedsat fertilitet, er også potentielt skadelige for mennesker. Gennem dyreforsøg kan vi f. eks. finde ud af, hvad der sker, når en organisme udsættes for forskellige hormonforstyrrende stoffer samtidig. Det kan være, at små og ellers uskadelige mængder bliver farlige også for mennesker, hvis man udsættes for dem ofte og samtidig, siger Henrik Holbech.

Der er dog blevet sværere at få tilladelse til dyreforsøg, og det kan betyde, at stoffer ikke kan testes grundigt nok, inden de tages i brug.

- Dyrevelfærdsgrupper udgør en stærk lobby i EU. Man skal bare huske, at hvis vi ikke kan udføre en række test på dyr, kommer vi selv til at fungerer som forsøgsdyr uden, at vi er klar over det, siger Henrik Holbech.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Se artiklen i Ny Viden: