Skip to main content

Gør motion os klogere?

Forskere søger fysiologiske og pædagogiske beviser på, at motion gavner vores indlæring

Det er almindeligt anerkendt, at motion er godt for vores indlæringsevne, men nu forsøger forskere fra Syddansk Universitet at få langt mere detaljeret viden:

Er det nok, at personen er i god fysisk form eller skal man motionere umiddelbart inden undervisningen? 
Er det afgørende, om motionen er intensiv eller moderat? 

Og spiller det ind på vores måde at forstå ting på, om vi bevæger os under selve indlæringen?

Ny international viden

Anne Kær Thorsen og Mona Have Sørensen arbejder på hver deres ph.d.-afhandling ved forskningsenheden Rich (Research in Childhood) på Syddansk Universitet.

Tilsammen vil deres resultater give ny viden på internationalt plan, fordi de både leder efter pædagogiske samt biologiske beviser på, at motion er gavnligt for vores kognition, altså evnen til at tænke.

Anne Kær Thorsen fokuserer således på de fysiologiske data.

Leder efter stoffer i blodet

I cirka tre måneder har omkring 150 gymnasieelever jævnligt været til fysiske tests i laboratorier på Syddansk Universitet, hvor de samtidigt har fået målt en række stoffer i blodet.

- Vi ved, at der er en sammenhæng mellem vores kondition og størrelsen på Hippocampus, som er hjernens hukommelsescenter. Man ved også, at ældre som bevæger sig, har mindre risiko for at miste hukommelsen, fortæller Anne Kær Thorsen.

Derfor er et af de stoffer, som hun interesserer sig for i gymnasieelevernes blodprøver et molekyle, som er særligt vigtig for væksten og vedligeholdelsen af hjerneceller i hukommelses- og indlæringscentret. Det kaldes BDNF.

Små elever sjipper til matematik

Kollegaen, Mona Have Sørensen, arbejder med 600 skoleelever fra 1. klasse i Kolding og Svendborg. Overordnet set undersøger hun, hvilken indvirkning motion har på undervisningen.

- Jeg forsøger blandt andet at finde ud af, om bevægelse blot kan være en særskilt del af skoledagen, eller om den bør foregå under selve undervisningen. Altså, bliver du bedre til at gange, hvis du sjipper imens, siger Mona Have Sørensen.

I samarbejde med lærerne har hun arrangeret alternative matematiktimer, hvor eleverne eksempelvis har kastet dartpile efter de tal, som udgjorde facit i regnestykkerne. Eller de har hoppet i hinkeruder, udfyldt med tal.

Hjernen lukker ned

- Dele af din hjerne lukker ned, når du har siddet stille i 20 minutter. Så vi klarer os bedre i en koncentrationstest, hvis vi har gået i 20 minutter, end hvis vi har været helt passive, fortæller Mona Have Sørensen og tilføjer:

- Men samtidigt har vi i vores skolesystem en lang tradition for, at vi skal sidde stille, når vi skal lære.

Undervejs er børnenes kognitive, matematiske og fysiske færdigheder blevet testet.

Data skal nu analyseres

Begge forskere er færdige med de praktiske forsøg. Nu skal de analysere tallene på de forskellige tests og blodprøver, og i løbet af det næste år håber de at have nogle konklusioner klar.

- Selv på verdensplan har man ikke undersøgt så mange elever på en gang. Ud fra en fysiologisk og humanistisk tilgang skal vi se, om vi når frem til de samme overordnede resultater, siger de to forskere.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Foto: Jørgen Hansen

Se hele artiklen i Ny Viden: 

Redaktionen afsluttet: