Skip to main content

By-borgere tager kulturen i egen hånd

Flere og flere kulturelle by-arrangementer foregår uden om de etablerede institutioner og har ganske almindelige borgere som drivkraft

Du sidder på den skrå side under byens vejbro og tænker: ”Gud, her kunne man egentlig lave en fed koncert” Halvanden måned efter har du samlet en flok musikere, sørget for lydudstyr og via Facebook samlet tilskuere til koncerten under vejbroen, som er blevet dit helt eget kultur-arrangement. Måske svært at forestille sig, men ikke desto mindre sker det oftere og oftere, at byens almindelige borgere organiserer deres egne events og arrangementer – helt uden om de etablerede kultur-institutioner.

Det nye by-fænomen har Anne-Lene Sand udforsket i sin ph.d.-afhandling ”Matrikelløse rum – en undersøgelse af selvorganiserede måder at bruge byen på”, som hun forsvarede for ganske nylig. Og det har vist sig, at der er en række fælles træk for disse selvorganiserede kulturbegivenheder, der især tager udgangspunkt i dans og musik, og som hverken er forbeholdt en bestemt type eller en bestemt aldersgruppe.

- Det foregår typisk under eksempelvis vejbroer og i nedlagte lager-haller. Steder der ikke som sådan er ejet af nogen, og som vi andre sikkert vil anse som rå og håbløse. Flere af dem, jeg har interviewet og observeret, betragter sådanne steder som ”Byens grå oaser”, og det forklarer egentlig rigtig godt, at de ser potentialer i stederne, siger Anne-Lene Sand, der er ansat på universitetets Institut for Kulturvidenskaber.

Processen er vigtig

Og netop processen og det organisatoriske i at finde det rette sted til et arrangement er nogle gange næsten vigtigere end selve arrangementet.

- Det er karakteristisk, at der ikke er et skræddersyet koncept eller en lige vej til sådanne arrangementer, og derfor er processen et rigtig vigtigt omdrejningspunkt for gadens kulturelle iværksættere: Hvor finder vi det rigtige sted, hvordan skaffer vi lys, hvordan skaffer vi lyd, kan vi bygge en scene. Det er det, der fylder og driver værket. På den måde kan forløbet i at planlægge arrangementet være et større succeskriterie end hvor mange tilskuere, der rent faktisk dukker op, forklarer Anne-Lene Sand, der fortæller, at der ofte slet ikke er blandet økonomi ind i arrangementerne.

- Jeg har interviewet nogle mennesker, som overvejede at danne en forening, så de kunne søge økonomiske midler. Men de druknede i bureaukrati med ansøgninger og dokumentation og vendte hurtigt næsen den anden vej igen, siger Anne-Lene Sand, hvis forskning viser, at det er afgørende for arrangementerne, at de netop ikke er lagt i faste rammer.

Intet politisk motiv

Anne-Lene Sand forskning viser også, at arrangementerne baserer sig på andre præmisser end i det etablerede kulturliv. Eksempelvis er udstyret til selvorganiserede arrangementer typisk minimale:

- Det hænger selvfølgelig sammen med, at økonomien ofte er nærmest ikke-eksisterende. Men det er også praktisk, fordi man nogle gange skal kunne pakke sit grej i en fart og flytte festen, siger Anne-Lene Sand. Dermed kommer hun ind på endnu et fælles træk ved arrangementerne:

- Da de foregår uden om myndighederne, er de i princippet også ulovlige, eller de balancerer på en hårfin grænse for, hvad der er lovligt. Men samtidig med at initiativtagerne bevidst laver arrangementerne på steder, hvor de kan have tingene lidt for sig selv, giver det dem også en vis spænding, at politiet kan dukke op, forklarer Anne-Lene Sand.

Hun understreger samtidig, at arrangementerne og initiativtagerne til dem ikke har noget politisk motiv. Der er altså ikke – som eksempelvis i 70’erne - tale om aktionsgrupper, der laver gade-events for at vise modstand eller utilfredshed.

- Måske skal tendensen snarere ses som et udkomme af, at vi lever et liv, hvor vi er sat i meget faste former. I skolen, på arbejde, og fritidsinteresser, som foregår på en bestemt ugedag, på et bestemt tidspunkt og også ofte for en bestemt aldersgruppe. Det får disse mennesker til at opsøge byens matrikelløse rum, hvor de kan tage ejerskab og mødes på tværs af alder og kulturelle baggrunde, uddyber Anne-Lene Sand. 

Af Trine Bergman, trb@sdu.dk

Se artiklen i Ny Viden: 

 

 

Redaktionen afsluttet: