Men vi skal da høre Dronningen

Nytårsaften er ikke længere som juleaften forbundet med traditioner

I dag er der næsten frit slag i forhold til, hvordan vi vil fejre nytårsaften. Nogle foretrækker en eksklusiv middag, mens andre slingrer ind i det nye år.

Vi laver heller ikke løjer med hinanden, som det ellers engang var skik på en nytårsaften.

Forklaringen skal både findes i vores udviskede klasseskel og hos de gamle romere, lyder det fra henholdsvis historikeren Lars Bisgaard og kulturforskeren Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet.

Romerne festede på årets korteste dag

Begge henviser til, at dele af nytårsaften kan minde om romernes fest, Saturnalia. Den holdt de i forbindelse med vintersolhverv. Stemningen var løssluppen, og der skulle byttes om på den normale samfundsorden, sådan at slaverne blev opvartet af herrerne.

– Og netop det med at lave om på ordenen prægede også nytårsaften op gennem det seneste århundrede herhjemme. Det var fortrinsvis på landet, hvor der kunne være mange ansatte på de større gårde. Her var det pludselig tilladt for tjenestefolk at drille herskabet, og det kunne begge parter så grine ad nogle dage efter, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen.

Han er selv opvokset på landet og husker, hvordan han som barn allierede sig med karlene på gården og huserede i nabolaget.

– Vi smed rundt med knaldperler og tiggede slik. Undervejs huggede vi også gerne en trillebør eller hejste en cykel op i en flagstang.  Det var en tradition, at vi skulle lave løjer, og det fungerede måske også som en form for ventil. Denne aften lavede man om på hierarkiet, fortæller Johannes Nørregaard Frandsen.

Nytårsaften var domineret af julen

Ifølge lektor Lars Bisgaard slog nytårsskikke først igennem i 1600- og 1700-tallet.

De første mange år var det dog en forholdsvis stille begivenhed. Det var julen, som fyldte, og den varede helt frem til helligtrekongersaften den 5. januar, og langt op i det 20. århundrede var der tradition for at holde folkefest denne aften.

– Det er nærliggende at antage, at nytårsaften langsomt har erstattet helligtrekongersaften, konstaterer Lars Bisgaard.

Kun kongelige havde fyrværkeri

Det er også relativt nyt at fyre lyskugler op imod himlen på årets sidste dag.

Set med europæiske briller var Danmark ganske vist hurtig til at indføre fyrværkeri ved festlige lejligheder.

Således brugte Christian 4. brugte ved flere lejligheder fyrværkeri til at dupere folket med, bl.a. ved et besøg hos den engelske konge i 1616.

Men det var netop kun kongelige, som havde adgang til den slags løjer. Langt op i 1900-tallet måtte almindelige folk nøjes med et varesortiment som hundepropper og knaldperler.

Ifølge Lars Bisgaard var det med loven af 7. juni 1958, at loven om fyrværkeri blev liberaliseret. Den gamle lov af 7. april 1899 havde behandlet fyrværkeri som et militært anliggende.

Medierne styrer vores vaner

I dag er det fortrinsvis medierne, som påvirker vores vaner nytårsaften. Således skal de fleste høre Dronningens nytårstale klokken 18 og gætte på, hvilke emner hun har valgt at tale om.

Nogle har i mange år genset ”90-års fødselsdagen” med Miss Sophie og hendes butler, som DR har vist siden 1973.

Klokken 24.00 skåler vi i boblevand og lytter til rådhusklokkerne. Det er også dér, at vi skal skyde nytåret ind, men det har de fleste gjort i mange timer forinden.

– Nogle vil sige, at nytårsaften i virkeligheden er blevet lidt tom, mens der fortsat er noget hjertelighed forbundet med julen. Den er familiens fest, hvorimod nytårsfesten er noget individuelt, siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden: