Skip to main content

De religiøse fjendebilleder forandrer sig ikke

Sammenstødet mellem de tidlige kristne og Romerrigets pluralistiske religionssyn skabte for et par tusinde år siden fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi oplever i Europa i dag.

Når grænserne omkring os smuldrer eller mister betydning, får religion – og religiøse fjendebilleder – større vægt. 

Det så man for et par tusinde år siden i Romerriget, da kristendommen var ung, og det ser man i dagens Europa, hvor globaliseringen udvisker nationale og regionale grænser.

Forfægter sin egen identitet

- Globaliseringen indebærer en kulturel og religiøs pluralisme, hvor vi skal operere i fællesskab. Men det betyder ikke, at alle modererer sig. Tværtimod opstår der et behov for at skærpe og forfægte sin egen identitet. Det skaber andre former for grænser, f.eks. religiøse, og risikoen for konflikter stiger, siger Susanne William Rasmussen, der er lektor på religionsstudier på SDU’s Institut for Historie.

Hun har med udgangspunkt i antikken i flere år forsket i kulturmøder og religiøse fjendebilleder.

I en ny bog undersøger hun, hvordan sammenstødet mellem den tidlige kristendom og Romerrigets mere pluralistiske religions-opfattelse skabte fjendebilleder, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, vi i dag oplever mellem muslimske indvandrere og traditionskristne europæere.

Higer efter anerkendelse

 - Der er grundlæggende tale om den samme frygt for at miste kultur og identitet. Minoriteterne – i antikken de første kristne og i dagens Europa muslimer - higer efter social og religiøs anerkendelse, mens majoriteterne føler sig udfordret på deres traditioner og værdier. De mener, at minoriteterne i fællesskabets navn skal adoptere disse værdier og underordne sig, siger Susanne William Rasmussen.

- De religiøse fjendebilleder kan i værste fald udvikle en uheldig og overdrevet religiøs fanatisme hos dele af minoriteterne, og en lige så uheldig og overdrevet nationalisme og religiøs nidkærhed hos dele af majoriteterne, siger hun.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk 

Se artiklen i Ny Viden: