Sundhedsadfærd

Unge overvurderer andres drikkeri

Teenagere gætter forkert, når de skal anslå kammeraternes alkoholforbrug, og det påvirker deres eget forbrug. Den viden bør inddrages i kampagner og undervisning.

Af Kent Kristensen, , 30-07-2018

Hver anden teenager har overdrevne forestillinger om, hvor meget deres klassekammeraterne drikker, og det påvirker deres eget forhold til alkohol.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, som Lotte Vallentin-Holbech fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på SDU står bag.

Afhandlingen er samtidig den første herhjemme, der beskæftiger sig med de unge og deres sociale normer ud fra en sundhedsfaglig vinkel.

I den alder spejler de unge sig ofte i jævnaldrende venner, som de ser op til.

─ Resultaterne viser blandt andet, at cirka hver anden i 8. og 9. klasse overvurderer, hvor mange af deres jævnaldrende der nogensinde har drukket over fem genstande på én aften. Dermed øges risikoen for, at de pågældende selv sætter deres forbrug op, siger Lotte Vallentin-Holbech og uddyber:

─ I den alder spejler de unge sig ofte i jævnaldrende venner, som de ser op til. Og hvis de skal til en fest og har en forestilling om, at de andre har et bestemt antal øl eller shots med, tager de selv et tilsvarende antal med. Og det er jo ærgerligt, når det tal bygger på misforståede forestillinger.

Lotte Vallentin-Holbech fremhæver, at det vil være oplagt at konfrontere unge med deres misforståede forestillinger, når de modtager undervisning om alkohol og rusmidler i skolen.

Unge starter senere

Samtidig påpeger hun, at det er værd at overveje, om undervisningen først skal sættes ind i 8. klasse i stedet for i 6. eller 7. klasse, som det mange steder er tilfældet nu.

Hendes afhandling viser nemlig også, at de unges fejlvurderinger har en tendens til at være større i 9. klasse, og at der er en stærk relation mellem overvurdering og eget forbrug.

─ De unges debut med alkohol har flyttet sig. Tidligere var de typisk 13 år, men nu er debut-alderen nærmere 15 år. Den ændring skal vi tage højde for, når vi fortæller de unge om alkohol, for det gælder om at ramme, når emnet optager dem, påpeger forskeren.

Danske unge drikker mest

Selv om danske unge venter længere tid end tidligere med at trække kapsler og propper af flaskerne, er de fortsat blandt de unge, der drikker mest.

Flere nationale og internationale undersøgelser bekræfter således, at danske unge ganske vist drikker mindre end tidligere, men at de fortsat indtager mere end deres jævnaldrende i andre europæiske lande.

Og i den seneste internationale HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School-aged Children), som nu omfatter 42 lande, havde Danmark den højeste andel af 15-årige, som havde været fulde to eller flere gange.

Det GODE liv

Forskningsprojektet ”Det GODE liv”, var et firårigt projekt, som blandt andet henvendte sig med budskaber om risikoadfærd til elever i 8. og 9. klasse. Projektet involverede de unge i en forebyggende indsats i forhold til sociale normer og flertals-misforståelser, eksempelvis i forbindelse med alkoholforbrug.

Læs mere på projektets hjemmeside

Undersøgelsen viste også, at danske 15-årige indtager omkring ni centiliter alkohol til en fest, mens gennemsnittet for de øvrige lande er cirka det halve – nemlig fem centiliter.

─ Så der er fortsat et stykke vej, hvis vi vil ned på samme niveau, påpeger Lotte Vallentin-Holbech.

Og den målsætning er der flere grunde til at tilstræbe. Dels peger flere studier på, at unge, der drikker tidligt, har øget risiko for at få alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Desuden viser statistikkerne, at berusede teenagere er i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, i slagsmål, have ubeskyttet samleje og blive alkoholforgiftet.

Alle vil gerne accepteres

Skal den udvikling ændres, gælder det Ifølge Lotte Vallentin-Holbech også om at forstå, at det er naturligt, at de unge har nogle normer, som de navigerer efter.

─ Grundlæggende vil vi alle gerne rette ind efter andre og tilpasse os, så vi kan blive accepteret i flokken, siger hun og uddyber:

─ Det gælder især i teenageårene, og derfor er det vigtigt, hvis vi kan få de unge til at forstå, at de nogle gange bygger deres forestillinger på informationer, der ganske enkelt er forkerte, siger hun.

Lotte Vallentin-Holbechs ph.d.-afhandling baserer sig blandt andet på et forskningsprojekt, der hedder ”Det GODE liv”. Det involverer 38 skoler i Syddanmark, og omdrejningspunktet er de unges sundhed og trivsel.

Som led i sin forskning har Lotte Vallentin-Holbech blandt andet spurgt de unge til deres alkoholvaner.

Og til deres forestilling om, hvad kammeraterne drikker. Efterfølgende konfronterede hun dem med, at de sigtede for højt, når de skulle gætte på kammeraternes alkoholforbrug.

Det betød jo også, at nogle af dem, der drak mest, pludseligt opdagede, at de var i klart mindretal.

Lotte Vallentin-Holbech, Postdoc

─ De blev overraskede, og enkelte var skeptiske over, at de havde taget fejl. Men de fleste tog det faktisk meget positivt, fastslår Lotte Vallentin-Holbech og tilføjer:

─ Det betød jo også, at nogle af dem, der drak mest, pludseligt opdagede, at de var i klart mindretal. Så vi skal huske at tage den åbne debat.

─ Derfor er det også vigtigt, at vi tager vores viden med i kampagner, som vi kan skræddersy i forhold til de enkelte målgrupper. Det kan eksempelvis være i forhold til folkeskoler, ungdomsskoler og SSP-samarbejde, understreger forskeren.

Rigtigt eller forkert?

Fra undersøgelserne i projekt Det GODE Liv om elever i 8. og 9. klasse kan man se at:

    1. næsten hver tredje har prøvet at drikke sig fuld
    2. næsten hver anden har prøvet at drikke sig
    1. dobbelt så mange i 9. klasse som i 8. klasse har prøvet at drikke sig fulde
    2. lige mange i 9. klasse som i 8. klasse har prøvet at drikke sig fulde
    1. næsten 4 ud af 10 elever aldrig har drukket alkohol
    2. næsten 2 ud af 10 elever aldrig har drukket alkohol
Se de korrekte svar længere nede

Rigtige svar: 1:B. 2:A. 3:A. 4:A

Mød forskeren

Lotte Vallentin-Holbech er cand. scient.san.publ. og ph.d. ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU. Hun forsker primært i unge og deres sundhed, sociale normer og risikoadfærd.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies