Andelsbevægelsen

Tyske tilflyttere satte skub i dansk økonomi

Forskere nyfortolker dansk økonomisk historie, som går længere tilbage end 1880’ernes omdannelse af det danske landbrug. Grunden til andelsbevægelsen blev lagt af tysktalende godsejere sidst i 1700-tallet, lyder konklusionen.

Af Marlene Jørgensen, , 09-05-2019

Danmarks første andelsmejeri blev stiftet i 1882, og frem til 1890 spredte andelsbevægelsen sig til hele landet. Men hvor kom udviklingen fra? Og hvorfor skete det i Danmark - og ikke i samme stil i andre lande?

For at finde svarene har SDU-professor og økonomisk historiker Paul Sharp sammen med Markus Lampe fra Vienna University of Economics and Business undersøgt, hvordan landbruget har udviklet sig over tid.

Studiet viser, at til historien om landbrugets modernisering hører, at der i slutningen af 1700-tallet flytter nogle visionære godsejere til Danmark fra Tyskland.

Nye ideer og teknikker fra udlandet

- Mere end 100 år før andelsbevægelsen sker der en videnoverførsel fra udlandet, hvor tilflyttere fra bl.a. Slesvig og Holsten kommer til Danmark, siger Paul Sharp og fortsætter:

- Det var især godsejere og store jordejere, og de kom fra en veludviklet landbrugssektor og bragte derfor nye tanker og teknikker med sig, som hurtigt spredte sig i Danmark.

- Vores forskning viser, at de områder, der efterfølgende udvikler sig mest i forhold til moderne mejeribrug i 1880’erne, er de egne, hvor godsejerne havde slået sig ned 100 år tidligere. Det var derfor tyske og ofte adelige personer, der satte gang i udviklingen i Danmark, fortæller Paul Sharp.

Det er vigtigt at kigge tilbage i tiden for at forstå, hvorfor nogle lande i dag er rige, og andre lande er fattige

Paul Sharp, professor

SDU-professoren er klar over, at det er en anderledes historie end den, man lærer om i historieundervisningen, og som fylder i den danske selvforståelse.

-Men det er vigtigt at kigge tilbage i tiden for at forstå, hvorfor nogle lande i dag er rige, og andre lande er fattige, påpeger han.

- Og når vi forstår, hvordan Danmark er blevet et rigt land, er forskningen desuden et bidrag til vores forståelse for, hvorfor der i dag er så stor ulighed imellem landene i verden, siger forskeren.

Bønder var åbne over for ny viden

En af grundene til, at ideerne og metoderne vinder indpas, er, at befolkningen var meget åben og modtagelig over for nyt, herunder både de nytilkomne og de nye teknologier og måder at køre landbrug på.

Indtil da var landbruget meget traditionspræget, men oplysningstankerne slår tidligt igennem i det danske landbrug i forhold til mange andre steder. Det hænger bl.a. sammen med, at godsejerne indførte en videnskabelig måde at tænke landbrug på, forklarer Paul Sharp:

- Godsejerne oprettede læringspladser på deres herregårde, hvor de små, uafhængige bønder f.eks. lærte at føre regnskab og at drive landbrug mere produktivt. Når der kom en forbedret teknik eller en ny maskine, testede godsejerne dem, og de skrev og udgav artikler om deres erfaringer, siger han.

Bog om forskning udgivet

Forskerne belyser nogle af resultaterne fra forskningsprojektet i bogen ”A Land of Milk and Butter: How Elites Created the Modern Danish Dairy Industry”, som er udkommet på engelsk på University of Chicago Press. Der arbejdes på en dansk oversættelse.

Læs mere om bogen.

Udviklingen skete samtidig på universiteter og på landbrugsskoler, hvilket betød, at der var uddannelsesmuligheder, tidsskrifter inden for landbrugsvidenskab og velafprøvet teknologi på plads inden 1882.

Derfor kunne bønderne trække på den viden og erfaring, da de i løbet af 1880’erne fik mulighed for at gå sammen i andelsmejerier.

- Det viste sig at være afgørende, at de ting var faldet på plads, siger Paul Sharp.

Andelstanken hjalp ikke udviklingslande

- Før og ikke mindst efter Anden Verdenskrig forsøgte man at overføre ideen om andelsbevægelsen til mange udviklingslande, eksempelvis til et land som Indien hvor der også var mange bønder og køer. Men her blev der ikke skabt samme vækst og udvikling.

-Vi mener, at det skyldes, at de grundlæggende og uddannelsesmæssige forudsætninger ikke var til stede, som det var tilfældet for Danmark. For selvom andelsbevægelsen var vigtig, var der flyttet vigtige milepæle forinden, konkluderer professoren.

Nogle af resultaterne fra studiet har Paul Sharp og kollegaen Markus Lampe (WU Vienna University of Economics and Business) samlet i bogen ”A Land of Milk and Butter”, som netop er udkommet.

Kom til boglancering

Mød forfatterne og hør mere om bogen, når SDU inviterer til boglancering onsdag den 15. maj kl. 13:30-14:00 ved Panoramaudsigten ved Campustorvet.
Her vil den internationalt anerkendte professor indenfor økonomisk historie Joel Mokyr give en kort introduktion til bogen, hvorefter Paul Sharp og Markus Lampe vil fortælle mere om resultaterne.
Boglanceringen finder sted i forlængelse af en D-IAS-forelæsning med netop Joel Mokyr. Forelæsningen, der har titlen "Is Technological Progress a Thing of the Past?", foregår fra kl. 12:15-13:15 i O100.
Alle er velkomne til at deltage i begge arrangementer.

Se mere på D-IAS' hjemmeside.

Bogforside
Mød forskeren

Paul Sharp er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Han forsker i økonomisk historie, globalisering i det 19. århundrede, præindustriel økonomisk vækst og udviklingen af den danske mejeriindustri. I 2016 modtog han 5,9 mio. kroner fra Sapere Aude-programmet DFF-forskningsleder til forskningsprojektet ”Rethinking the economic take-off of Denmark”.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies