Skip to main content
Bæredygtighed

Tomater fra varme lande er bedre for klimaet

Tomater fra drivhuse udleder cirka otte gange mere CO2 end dem, som gror under åben himmel. Forskere har afdækket verdens mest spiste grøntsags klimaaftryk, og drivhuset er den store CO2-synder.

Af Birgitte Dalgaard, , 08-01-2021

Hvis vi vil sætte tænderne i saftige tomater og samtidig bevare en god klima-samvittighed, skal vi gå langt udenom tomater, som har groet i drivhuse.

– Når tomaten avles på åben mark, udleder produktionen i gennemsnit 80 kg CO2 pr. ton. Hvis tomaterne avles i drivhus, udleder de helt op til 700 kg CO2 pr. ton. Vi taler om en faktor 5-10, understreger professor Gang Liu fra Institut for Grøn Teknologi.

I forskningsprojektet ”Mapping the EU tomato supply chain from farm to fork for greenhouse gas emission mitigation strategies” har Gang Liu været med til at kortlægge tomatens forsyningskæde og klimaaftryk. Forskerne har afdækket hele tomatens lange vej, fra den gror på gården, til den havner på gaflen:

Det er den grøntsag, vi spiser flest af, og prognoser viser, at vi fremover kommer til at spise endnu flere forarbejdede tomater

Gang Liu, professor

Når vi taler om vigtigheden af at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser, kommer vi ikke udenom at diskutere tomater. Det er den grøntsag, vi spiser flest af, og prognoser viser, at vi fremover kommer til at spise endnu flere forarbejdede tomater, for eksempel ketchup, tomatsovs og flåede tomater, siger han.

Spis ikke lokalt

Normalt lærer vi, at det er mest klimavenligt at købe lokalt-producerede fødevarer, men den regel gælder langtfra, når vi taler om tomater, som har brug for varme for at vokse. Hvis man udelukkende vælger sine tomater ud fra et CO2-aftryk, skal man vælge de tomater, som vokser uden for drivhusene.

– Generelt udleder den sydeuropæiske tomatproduktion mindre CO2, fordi tomaterne i større grad gror på åbne marker. I Spanien, som producerer flest tomater i Europa, vokser 40 procent af tomaterne i drivhuse, men når avlerne i Sydeuropa anvender drivhuse, bruger de også mindre varme, pointerer Gang Liu:

Klimafordelen ved at købe lokalt, og dermed undgå transport, er langt fra nok til at opveje drivhusets klimapåvirkning

Gang Liu, professor

– Vi har en lille tomatproduktion i Danmark. Vi importerer langt de fleste tomater fra Holland, Spanien og Italien, og de bliver formentligt fragtet hertil med lastbil. Klimafordelen ved at købe lokalt, og dermed undgå transport, er langt fra nok til at opveje drivhusets klimapåvirkning.

Men Gang Liu understreger, at forbrugerne kan vægte andre parametre, som for eksempel brug af sprøjtegifte og tillid til producenterne, højere end CO2, når de køber tomater.

Stort madspild

Forskernes kortlægning af den europæiske tomats CO2-aftryk er mundet ud i en række anbefalinger til produktionen på gården, forarbejdningsprocessen, detail-leddet og hjemme hos forbrugerne.

Men når Gang Liu skal pege på de indsatser, hvor der er den største CO 2-besparelse at hente, peger han, udover drivhusene, på et stort madspild.

I 2016 blev der produceret 18 millioner tons tomater i Europa, men kun 11 millioner tons endte med at blive spist.

Tomaten er egentlig en frugt

  • Selvom tomaten botanisk set er en frugt, så er den handelsmæssigt kategoriseret som en grøntsag. USA's højesteret har i sagen 'Nix v. Hedden' afgjort, at tomaten er grøntsag (Kilde: Wikipedia).
  • Danmark importerede i 2016 35.226 tons friske tomater og 48.300 tons forarbejdede tomater i form af for eksempel tomatsauce, ketchup eller flåede tomater.
  • De friske tomater modtog vi især fra Holland og Spanien, mens de forarbejdede især kom fra Italien og Tyskland.

– Det er klart, at når der sker så stort et madspild, så gør det produktionen mindre effektiv og det belaster det samlede klimaregnskab, siger Gang Liu.

Mens den største mængde drivhusgasser blev udledt i produktionsfasen, så viser forskernes undersøgelser, at det er i forarbejdningsfasen, der sker det største spild. 43 procent af tomatspildet sker, når tomaterne trylles om til ketchup eller pastasov.

– Den næststørste andel af spildet, sker i forbrugerstadiet. I butikken eller hjemme hos familien sker 20 procent af spildet, siger Gang Liu.

Bedre udnyttelse

Alle prognoser viser, at vi i fremtiden vil spise flere forarbejdede og færre friske tomater, og Gang Liu peger derfor på, at det er vigtigt, at virksomhederne, som forarbejder tomaterne, bliver bedre til at udnytte hele tomaten og begrænse det betydelige spild:

– Når det er sagt, kan det ud fra et klimaperspektiv være fornuftigt at anvende forarbejdede tomatprodukter uden for sæsonen.

– Og så viser tidligere forskning faktisk, at forarbejdede tomater indeholder mere lycopen, som har en beskyttende virkning mod visse former for kræft, end friske tomater.

Finansiering

Forskningen er finansieret af REFRESH (Resource Efficient Food and dRink for the Entire Supply cHain), under Horizon 2020 – EU’s støtteprogram for forskning og innovation.

Top foto: Unsplash
Mød forskeren

Gang Liu er professor ved SDU Livscykluscenter, Institut for Grøn Teknologi. Gang Liu betegner sig selv som entusiastisk industriel økolog. Industriel økologi dækker over ideen om, at affald og genbrugsmateriale bliver brugt i ny produktion i kontrollerede kredsløb, der principielt efterlader et uskadeligt økologisk fodaftryk.

Kontakt

Danmarks tomatproduktion

Ud af EU's daværende 28 lande (med Storbritannien) er tomatproduktionen i Danmark meget lille. Forskerne har puljet danske data med de mindste tomatproducerende lande. Projektet vurderer hele værdikæden fra gård til gaffel i hele Europa, ikke specifikt dyrkning af tomater i Danmark.