Skip to main content
Retssikkerhed

Tid til at punktere fordomme om voldtægt

Voldtægt er blandt de alvorligste sager i retssystemet og samtidig en akilleshæl for systemet. Ny bog vil vise vej til at håndtere de komplekse sager bedre - for der er brug for mere end en samtykkelov.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 12-05-2021

Gennemsnitligt 11.400 kvinder bliver årligt udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

Langt over halvdelen af overgrebene begås af partnere - nuværende eller tidligere - venner, kammerater, bekendte eller andre familiemedlemmer.

De fleste overgreb sker i offerets eller gerningsmandens hjem.

Der faldt 314 domme for voldtægt i 2019.

Det viser de nyeste tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Men fakta om voldtægt og voldtægtsforsøg matcher dårligt til vores forestillinger om seksuelle overgreb, og det påvirker retssystemets behandling af voldtægtssagerne.

Mødt med fordomme

Med den nye bog ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl” vil forskere fra SDU og andre af landets universiteter og eksperter fra politi og retsvæsen sætte gang i samfundsdebatten om, hvorfor voldtægtssager er så svære at håndtere juridisk, og hvordan det gøres bedre.

Hvorfor - gerningsmændenes motiver

Motivet for voldtægtshandlingen er i mange tilfælde en sort boks. Det skyldes bl.a., at motivet hos gerningspersonen kan være ubevidst og bevidst, ligesom flere motiver kan overlappe og supplere hinanden. Nogle gerningspersoner er motiveret af at opnå seksuel tilfredsstillelse, andre af at skulle leve op til egne (og samfundets) forestillinger om køn og seksualitet. Andre igen er motiveret af at opnå hævn eller for at afreagere på indre spændingstilstande. I en forebyggelsessammenhæng er det imidlertid centralt, at forskningen fokuserer på at besvare spørgsmålet om hvorfor? I en dansk sammenhæng er denne viden endnu meget begrænset.

Kilde: Linda Kjær Minke, professor mso

Et af de væsentlige problemer er voldtægtsmyterne. Det vil blandt andet sige vores forestillinger om, at voldtægt er, når en fremmed springer frem fra en busk og overfalder en forbipasserende, der skriger og kæmper for at undgå overgrebet.

Selvom kun ca. 30 procent af seksuelle overgreb begås af en ukendt gerningsmand, så er voldtægtsmyterne udbredte og kan skabe problemer med håndteringen af sagerne hos politi og domstole.

– Vi er alle bærere af en række voldtægtsmyter. Det betyder, at den forurettede i en voldtægtssag som oftest mødes af en række fordomme allerede ved indgangen til retssystemet, og de følger sagen hele vejen igennem.

– Det gør det svært for den forurettede at stå fast og ikke ende med at føle skam over det, som vedkommende er blevet udsat for, siger professor mso Linda Kjær Minke fra Juridisk Institut på SDU, der er en af bogens redaktører.

Påstand mod påstand

I retssystemet er voldtægtssager en akilleshæl, fordi seksuelle handlinger i sig selv ikke er kriminelle, men hvis den seksuelle handling er gennemført uden samtykke, bliver den kriminel. Voldtægtssager er ofte påstand mod påstand med gerningsperson og forurettede som de eneste vidner.

I retssalen bliver det derfor vanskeligt at bevise, hvad der er foregået. Det fører til frifindelser, for hvis parternes forklaringer er fuldstændig forskellige og der ikke er andre beviser, er retssystemet indrettet, så tvivlen kommer den tiltalte til gode.

Det er helt centralt, at politi og retsvæsen overvejer nøje, hvilke spørgsmål det er relevant at stille, når parterne sidder i den ekstremt ubehagelige situation

Linda Kjær Minke, professor mso

– I retssystemet bedømmes parternes troværdighed, og her spiller voldtægtsmyterne ind i forhold til vores opfattelse af, hvad ”en rigtig voldtægt” og et ”rigtigt offer” er.

– Hvis den forurettede og gerningspersonen f.eks. har mødt hinanden på en bar, er gået hjem sammen, og den forurettede ikke har gjort modstand under overgrebet, kan den forurettede blive opfattet som mindre troværdig, siger Linda Kjær Minke og uddyber:

– Her er det helt centralt, at politi og retsvæsen overvejer nøje, hvilke spørgsmål det er relevant at stille, når parterne sidder i den ekstremt ubehagelige situation, at helt intime detaljer skal udrulles hos politiet og siden i en retssag.

Problemer med retssikkerhed

International forskning og de enkelte danske undersøgelser, der er foretaget, viser nemlig, at en vis andel af voldtægtsofre oplever afhøringer og mødet med retssystemet så ubehagelige, at retssagerne føles som endnu et overgreb.

– Det er et problem, at nogle overgrebsramte i voldtægtssager oplever, at de ikke bliver troet på, at de bliver opfordret til at droppe sagen eller bebrejdet for deres påklædning i løbet af sagen.

– Vi må passe på, at personer, der søger hjælp efter en voldtægt, ikke oplever, at de bliver yderligere traumatiseret af at anmelde et overgreb, siger adjunkt Nina Beck Hansen fra Institut for Psykologi på SDU.

Der mangler viden om traumereaktioner i mødet med personer udsat for seksuelle overgreb, så betjentene ved, hvordan de skal spørge ind til overgrebet på en god måde

Nina Beck Hansen, adjunkt

Hun bidrager sammen med ph.d.-studerende Maria Hardeberg Bach og lektor Maj Hansen fra Institut for Psykologi til den nye bog med to kapitler om henholdsvis voldtægtsofres oplevelser med retssystemet og psykiske og fysiske reaktioner under og efter seksuelle overgreb.

Nina Beck Hansen og Maj Hansen understreger, at både politi og domstole allerede er meget optagede af, at professionalisere behandlingen af voldtægtssager. Og det er deres håb, at de mange tværfaglige bidrag i bogen kan pege på nogle af de løsninger, der er brug for.

– Der mangler viden om traumereaktioner i mødet med personer udsat for seksuelle overgreb, så betjentene ved, hvordan de skal spørge ind til overgrebet på en god måde i forhold til både at få flest oplysninger til efterforskningen og tage hensyn til den overgrebsramtes behov efter et overgreb. Det er det, som ligger i at arbejde mere traumeinformeret i de her sager, uddyber Nina Beck Hansen.

Viden om reaktioner

Med traumeinformeret mener SDU-psykologerne, at de gængse forestillinger om voldtægt og voldtægtsramte afløses af viden om reaktioner hos mennesker, der bliver udsat for seksuelle overgreb.

– Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at reagere på. Under et seksuelt overgreb kan reaktioner være både passive af natur som f.eks. handlingslammelse og være mere aktive af natur som f.eks. at skrige eller kæmpe imod.

– Efterfølgende kan den overgrebsramte blandt andet have problemer med at huske detaljer fra overgrebet og kan udvikle symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse. Dette kan have en betydning for, hvordan en eventuel afhøring forløber, forklarer Maj Hansen.

Risiko for fejltolkning

Og hendes kollega Nina Beck Hansen uddyber:

– I det lys bliver voldtægtsmyterne problematiske, fordi man risikerer at fejltolke de overgrebsramtes traumereaktioner. Derudover kan en empatisk og omsorgsfuld tilgang til afhøringen samt viden om gængse hukommelsesproblemer være gode værktøjer til at opnå en så detaljeret forklaring om det skete som muligt.

– På den måde kan retssystemets mål om objektivitet godt forenes med en empatisk og omsorgsfuld tilgang til mødet med de voldtægtsramte.

Samtykkelov et vigtigt skridt

SDU-forskerne bag bogen om voldtægtssager hilser den nye danske samtykkelovgivning velkommen. Bl.a. fordi det fjerner noget af fokus fra ofret, når det væsentligste er, at den tiltalte skal kunne redegøre for, hvordan vedkommende har fået samtykke.

Samtykkeloven

17. december 2020 vedtog et enigt Folketing en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven, som gør det strafbart at have samleje med en person, som ikke samtykker. I forbindelse med vedtagelsen udtalte justitsminister Nick Hækkerup:

– Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad der er voldtægt, og en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats.

Ifølge juraprofessor Linda Kjær Minke rummer den nye lovgivning også et vigtigt signal om, at vi som samfund har brug for at blive klogere på og finde andre tilgange til de komplekse og tabuiserede sager om voldtægt. Og hun håber, at den nye bog kan bidrage til at få endnu mere hul på debatten.

– Voldtægt er præget af stor skyld og tabu for alle implicerede, og det har hidtil medført, at der er en tendens til at undskylde, bortforklare og måske endda bagatellisere sagerne. Voldtægt er noget vi helst ikke taler om, men det betyder også, at vi har rigtig svært ved at få greb om problemerne, siger Linda Kjær Minke og slår fast:

– Vi er nødt til at kunne tale om de her hændelser på et langt mere åbent grundlag Der er virkelig brug for, at både den enkelte og vi på samfundsplan bliver bedre til at italesætte, hvad der er i orden og ikke i orden i forhold til køn og seksualitet.

Billedet i toppen er fra en demonstration for samtykkelov. Den fandt sted i København den 14. august 2020.

Mød forskeren

Linda Kjær Minke er professor mso (med særlige opgaver) ved Juridisk Institut og forsker bl.a. i virkninger af straf og kriminalpræventive strategier. Hun har redigeret bogen ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl” sammen med to kollegaer.

Kontakt

Mød forskeren

Nina Beck Hansen er adjunkt ved THRIVE, Institut for Psykologi og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, OUH. Hun forsker i udvikling af tværfaglige problemstillinger efter voldtægt samt arbejdsrelaterede traumereaktioner, og hun bidrager til bogen ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl”.

Kontakt

Mød forskeren

Maj Hansen er lektor og forskningsgruppeleder af THRIVE, Institut for Psykologi, som især forsker i forebyggelse, screening og behandling af personer, som har været udsat for traumatiske oplevelser herunder særligt interpersonel vold og bidrager til bogen ”Voldtægtssagen – retssystemets akilleshæl”.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

  • SDU Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 12.05.2021