Byer og bæredygtighed

Storbyer skal forberede sig på vand og varme

SDU er ved at opbygge en forskningsgruppe, der undersøger, hvordan byer kan håndtere både årsagerne og virkningerne af klimaforandringer i et bæredygtigt perspektiv.

Af Bente Dalgaard, , 26-11-2019

Verdens storbyer bliver ved med at vokse, og stadig flere mennesker bor i byer. Der er derfor et stigende behov for boliger og bedre infrastruktur.

Men hvis byerne planlægger og bygger på samme måde, som de har gjort hidtil, er der en reel risiko for, at der i dag bygges boliger i områder, som allerede om 20 år vil stå under vand.

Så konkret beskriver professor Nicola Tollin de aktuelle udfordringer, som storbyerne står over for.

Stadig mere sårbare byer

– Byer og de menneskelige aktiviteter i byerne bidrager væsentligt til den udledning af drivhusgasser, som forårsager klimaforandringer.

-Samtidig er byerne eksponentielt sårbare over for de negative effekter af klimaændringerne, for eksempel oversvømmelser og stigning i havniveauet, siger han.

Nicola Tollin er professor MSO (med særlige opgaver) på Institut for Teknologi og Innovation på SDU. Og hans opgave består i at opbygge og koordinere en forskningsgruppe, der beskæftiger sig med byers bæredygtighed og deres modstandsdygtighed i forhold til klimaforandringer.

Hurtigere end forudset

– De negative effekter af klimaforandringerne kommer i et hurtigere tempo og er mere synlige, end forskerne hidtil har været i stand til at forudse. Der er et presserende behov for handling, men byerne har begrænsede økonomiske ressourcer og mangler den nødvendige viden og kapacitet til at handle rettidigt og ambitiøst, siger Nicola Tollin.

For det er ikke kun stigende vandstande, skybrud, oversvømmelser, hedebølger og andre negative effekter af klimaforandringer, storbyerne skal håndtere.

Byer er også sårbare over for andre risici, f.eks. naturkatastrofer som jordskælv eller menneskeskabte katastrofer, der spænder fra kemisk forurening til terrorisme.

Byerne har begrænsede økonomiske ressourcer og mangler den nødvendige viden og kapacitet til at handle rettidigt og ambitiøst

Nicola Tollin, professor

– Det er nødvendigt for byerne at redefinere deres politik, strategi, planlægningssystem og handlinger, så alle disse risici kan tackles integreret og bæredygtigt, siger Nicola Tollin.

Samarbejde med Istanbul

Han har blandt andet indledt et samarbejde med bystyret og teknikere i Istanbul om at skabe en model for, hvordan Tyrkiets største by kan blive mere modstandsdygtig og bæredygtig.

– Vi er nødt til at arbejde med problemerne på en mere systematisk og sammenhængende måde.

-Hvis vi f.eks. går i gang med at undersøge, hvordan man skal sikre bygninger mod sammenstyrtninger og brand ved jordskælv, bør vi i samme ombæring sørge for, at renoveringen af bygningerne udføres med materialer og teknologi, der reducerer de negative miljøaftryk, siger han.

Boligens livscyklus

Nicola Tollin har også arbejdet i Mexico med UN-Habitat, der er FN's program for menneskelige bosættelser og bæredygtig byudvikling, om at finde ud af, hvordan boligsektoren kan være med til at opfylde FN’s verdensmål om bæredygtighed.

– Vi vil helt specifikt se på, hvordan klimaændringer påvirker boligsektoren; hvilke boliger skal tilpasses de negative forandringer, og hvordan påvirker boligsektoren miljøet med hensyn til materiale- og energiforbrug samt brug af vand.

– Og her er det nødvendigt at inddrage hele livscyklussen for boliger – fra de designes og bygges til de bruges og rives ned, siger Nicola Tollin.

Fra national politik til lokal handling

Han peger på, at der er et stort gab mellem de præcise forpligtelser, som regeringer har tilsluttet sig gennem klimaaftalen i Paris i 2015, og den virkelighed, som de, der skal implementere klimamålene, står over for.

Parisaftalen

Stort set alle verdens lande blev i 2015 enige om et fælles mål om at forsøge at holde klodens temperaturstigning på max. to grader celsius og så tæt på halvanden grad som muligt. 

Ifølge FN’s klimapanel er forskellen på 1,5 og 2 graders opvarmning af kloden blandt andet en forskel på 10 centimeter vandstandsstigning ved udgangen af århundredet.

Målet skal nås ved at få udslippet af CO2 til at falde. Samtidig skal der tages højde for bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom.

Aftalen rummer bestemmelser om tilpasning af klimaændringerne samt behovet for finansiering, teknologisk udvikling og kapacitetsopbygning.

– Byernes indsats er helt afgørende for, at det kan lykkes at nedbringe CO 2-udledningen og dæmpe temperaturstigningerne.

-Men der er endnu ikke sket en harmonisering mellem national politik og lokal handling, siger Nicola Tollin.

– Vi er nødt til at finde bedre måder, hvor lokal handling kan understøtte den nationale politik, og hvor regeringer leverer den lovgivning og økonomiske støtte, som byerne skal bruge til at tackle følgevirkninger af klimaforandringerne, f.eks. stigende vandstande.

-Lige meget hvor rig en by er, kan den ikke gøre det selv, siger han.

Byerne har ikke kun behov for afklaring i forhold til de nationale strategier, de har også behov for hjælp til at opbygge lokal viden og kapacitet.

Livslang læring

– Det er jo ikke gjort med, at en professor kommer og giver råd om, hvordan en by kan få en plan for bæredygtig udvikling. Planen skal implementeres, og det kræver en langsigtet indsats både i den private og i den offentlige sektor, siger Nicola Tollin.

– Derfor skal der etableres systemer med livslang læring, hvor forskere og praktikere udveksler viden, siger han.

SDU har derfor oprettet International Urban Resilience Academy, som er en tværfaglig platform, hvor praktikere, beslutningstagere og forskere sammen skaber viden om urban modstandsdygtighed.

Løsninger til København

Det er sket i tæt samarbejde med internationale organisationer, blandt andet UNESCO og UNDRR samt andre universiteter og partnere.

– Vi havde den første aktivitet i september, hvor politiske beslutningstagere, praktikere og forskere fra 20 lande mødtes til BLOXHUB, en sommerskole i urban modstandsdygtighed, i København.

-Ud over at udveksle erfaringer samarbejdede vi også med lokale myndigheder og interessenter om at præcisere nogle af Københavns reelle udfordringer i forhold til klimaforandringer – blandt andet oversvømmelse og hedebølger – og vi arbejdede også sammen om at levere løsninger, siger Nicola Tollin.

Uddannelse af lokale kræfter

Sommerskolen vil blive gentaget i de næste år og udvidet med endnu en sommerskole, som især henvender sig til studerende.

Men Nicola Tollin vil også gerne iværksætte andre aktiviteter, der kan uddanne lokale kræfter i at arbejde med byers bæredygtighed og klimaudfordringer. Her i november tager han til Nigeria, hvor han er med i et projekt om at udbygge kapaciteten i nationale og lokale administrationer.

Her skal man blandt andet se på muligheden for, at 15 statsembedsmænd kan komme til Danmark og få mere viden om, hvordan de kan arbejde med de nigerianske byers problemer.

Med på COP25

Desuden er Nicola Tollin ved at forberede sin deltagelse i den næste klimaforhandling, COP25, der finder sted i Chile i december. Her arrangerer han også to officielle sidebegivenheder; den første om kapacitetsopbygning for bymæssig modstandsdygtighed, og den anden om, hvordan små ø-udviklingslande tilpasser sig klimaændringer.

Rigtigt eller forkert

A. Moskva er Europas største by, og Istanbul er den næststørste
B. Istanbul er med sine 15 mio. indbyggere Europas største by

A. Tokyo er verdens største by med 37,4 mio. indbyggere
B. Tokyo er verdens største by med 41,1 mio. indbyggere

A. 7 af verdens 10 største byer ligger i Asien. De 3 andre er Sao Paolo, Mexico City og Kairo
B. 7 af verdens 10 største byer ligger i Asien. De 3 andre er Sao Paolo, Mexico City og Lagos

A. I dag bor 4,2 mia. mennesker i byer. I 2050 forventes tallet at være steget til 6,7 mia. mennesker
B. I dag bor 4,2 mia. mennesker i byer. I 2050 forventes tallet at være steget til 5,5 mia

Kilde: FN's World Urbanizations Prospects

Rigtige svar: B, A, A, A


Mød forskeren

Nicola Tollin er uddannet arkitekt på IUAV Universitet, Venedig og har en M.Phil. og en ph.d. i bæredygtighed fra Barcelona. 1. februar 2018 tiltrådte han som professor på Institut for Teknologi og Innovation på SDU. Her forsker han i byers bæredygtighed og modstandsdygtighed i forhold til klimaforandringer.

Kontakt

Vidste du at...

Et af FN’s verdensmål handler om skabe bæredygtige byer og samfund.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies