Coronavirus

Slut med håndtrykket?

Håndtrykket har været vores foretrukne hilsen siden 1800-tallet. Men med covid-19 pandemiens indtog synes håndtrykkets status truet. Vi har bedt professor Johs. Nørgaard Frandsen gøre os klogere på håndtrykkets historie og komme med nogle bud på, hvilke hilseformer vi kan sætte i stedet.

Af Mimo Antabi, , 12-08-2020


Kan du kort opridse håndtrykkets historie?

Håndtrykket brugt i forbindelse med indgåelse af aftaler er gammelt og omtales i dokumenter som Jyske Lov fra 1241 og andre tekster fra Middelalderen. Aftaler blev indgået ”under Haand og Segl” eller ”Haandfæste”, og begge steder spiller ordet ’hånd’ sproghistorisk set både på underskrift og håndslag.

Når man mødte hinanden i Senmiddelalderen og Renæssancen, strakte man hånden frem, rakte højre hånd med åben håndflade op eller lagde højre hånd på venstre side af brystkassen (hjerteregionen) eller lignende. Det skulle vise, at hånden var tom for sværd eller kniv.

Under Enevælden udviklede der sig en lang række ceremonielle hilseformer: ’Fine folk’, adel og de, der gerne ville være fine, lavede store sving med hatten, stak den under venstre armhule, og hilste med store, fejende armbevægelser.

Når ’småfolk’, bønder og den slags mindre fine folk mødte standsfolk, adel, præst og embedsfolk, flåede de huen af hovedet og krammede den ærbødigt.

Men man gav ikke hånd. Man vidste, det var smittefarligt, så det kom ikke på tale.

Håndtrykket som hilseform dukker først op i 1800-tallet, hvor borgerskabet ønsker at vise, at de er ligemænd (med tryk på mænd, for damer hilste ikke med hånden med det samme). Man gav derfor hinanden hånden, som regel behandsket, så man kunne demonstrere at være på samme niveau.

Det danske håndtryk er altså forholdsvis nyt. Kram og ’hej-hej’ er først kommet til langt senere og er faktisk noget, der begynder fra og med 1960’ernes autoritetsopgør.

Tror du, det igen bliver almindeligt at give hånd?

Håndtrykket har nogle klare fordele, fordi der vises ligemands-holdning og et demokratisk sindelag, og fordi det er et gammelt symbol på en aftale. Desuden kan man mærke den andens gemyt gennem et slapt, stramt, stærkt eller vigende håndtryk. Håndtrykket er et lille stykke krop mod krop.

Desværre er der smittefare ved håndtryk, hvad eksempelvis mange mennesker fra blandt andet Mellemøsten har vidst længe.

Håndtrykket hører til en særlig orden i Nordeuropa. Håndtrykket er IKKE dansk, men det er nordeuropæisk. Derfor vil det efter min mening vende tilbage til dagens orden, når der engang foreligger en vaccine mod corona. Håndtrykket vendte faktisk også tilbage efter det seneste lidt større udbrud af kolera i slutningen af 1800-tallet.

Men vi burde nok tænke i alternativer fremadrettet.

Hvilke alternativer kunne det være?

Jeg vil mene, at de følgende fire er gode bud:

Mød forskeren

Johannes Nørregaard Frandsen er professor, cand.phil. ved Institut for Kulturvidenskaber og leder af H.C. Andersen Centret på SDU.

Se Johannes' profil


1.

Den fjernøstlige lotus-hilsen med hænder mod hinanden og et let buk.




2.

Et let buk.




3.

En fejende bevægelse med højre hånd (også kendt som den adelige bevægelse uden hat).




4.

Hæve og vise højre håndflade.