Mental træning

Skydeidræt i skoletiden kan hjælpe børn med ADHD

Ny forskning fra Institut for Psykologi på SDU viser, at skydeidræt i skoletiden lærer børnene at fokusere og opleve ro – og det smitter af i familierne.

Af Marianne Lie Becker, , 26-06-2019

Lærere og forældre har længe givet udtryk for, at børn med ADHD profiterer af at gå til skydning i skytteforeninger i Danmark.

Skydeidræt karakteriseres som en mental sport, der sætter høje krav til udøverens koncentrationsevne, åndedrætskontrol, samt balance og skydeidræt beskrives ofte som mental træning.

Teoretisk kan denne form for idræt derfor muligvis hjælpe børn, der kan have vanskeligt ved at koncentrere sig og være i ro, men der har ikke tidligere været forskning på dette område.

Hvilken betydning har det?

På baggrund af tidligere erfaringer fra et idrætsprojekt i DGI, udviklet af ph.d.-studerende Annegrete Månsson, hvor børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer går til skydning i skytteforeninger i skoletiden, har hun i samarbejde med forskere på SDU og Aarhus Universitet gennemført et forskningsprojekt for børn i alderen 10-14 år.

En del af studiets resultater er netop publiceret i Nordic Journal of Psychiatry.

Formålet var at undersøge, hvilken betydning skydeidræt i skoletiden - kaldet FOKUS-skydning - har for børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer.

Uopmærksomme og impulsive

-Det betyder, at alle de deltagende børn enten har diagnosen ADHD eller har symptomer på uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, som netop er kernesymptomer på ADHD.

- Derudover kan børnene ofte stå i emotionelle, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, fortæller Annegrete Månsson.

Hendes projekt består af to studier, et kvantitativt og et kvalitativt.

Forældrene oplever færre symptomer

I det kvantitative studie medvirkede 128 børn. 64 gik til FOKUS-skydning, og 64 var med i en kontrolgruppe og gik ikke til skydning.

I dette studie fandt Annegrete Månsson ikke tydelig effekt af skydetræningen på børnenes kernesymptomer, når det blev vurderet ud fra lærerne og pædagogernes perspektiv.

Til gengæld var der positive effekter på fire ud af otte andre ting, som blev målt i studiet, blandt andet hvordan forældrene vurderede børnenes ADHD-symptomer efter, at børnene havde deltaget i FOKUS-skydning igennem et halvt år.

Jeg tror faktisk, at han har fundet den der indre ro, forstået på den måde, at hvis vi er i gang med noget, så er det det, vi gør

Far til søn, der deltog i skydeidræt

Forældrene oplevede, at børnene var blevet mere opmærksomme, rolige og mindre impulsive, når de var i hjemmet. En far forklarer hvordan han har oplevet det i forhold til sin søn:

-Jeg tror faktisk, at han har fundet den der indre ro, forstået på den måde, at hvis vi er i gang med noget, så er det det, vi gør.

Mere opmærksomme og mindre glemsomme

Derudover viste en computer-test, som bl.a. målte på børnenes

FOKUS-skydning

  • FOKUS-skydning er en forankret indsats i DGI og udbydes over hele landet
  • Børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer går til skydning i skoletiden, én gang ugentligt, typisk fra oktober til april
  • Det foregår i lokale skytteforeninger
  • Skolepersonalet følger børnene ud til den lokale skytteforening, hvor skytteinstruktører står for træningen
  • Der er typisk én instruktør til 1-2 børn
  • Indsatsen foregår som et samarbejde mellem DGI, skoler og skytteforeninger.
     

opmærksomhed, at der var en positiv ændring hos de børn der havde gået til skydning, når de blev sammenlignet med de børn, som ikke havde.

Testen viste, at de børn, der havde gået til skydning bedre kunne opretholde deres opmærksomhed, de havde mindre glemsomhed og skødesløse fejl, når de blev sammenlignet med den gruppe af børn, som ikke havde gået til skydning.

- Det var overraskende i dette studie, at der kunne måles en ændring, som var mærkbar i familierne, når dette ikke kunne måles signifikant af lærerne og pædagogerne i skolerne, siger Anngrete Månsson.

Forskel på ude og hjemme

Hun mener, at noget af forklaringen kan være, at flere af børnene får medicin i skoletiden, så ADHD-symptomerne ikke er så udtalte i skolen som i hjemmet.

Derfor oplever skolepersonalet ikke så stor en ændring på ADHD-symptomerne, som forældrene gør.

-Til gengæld fortæller en lærer fra én af skolerne, at de er blevet inspireret af at se, hvad der skete i skytteforeningen og læreren fortæller at ”skydningen har haft en stor indvirkning på vores pædagogik og også på de ting, vi har kunnet snakke med drengene om og drage paralleller til”, siger Annegrete Månsson.

Hvad synes børnene?

Hun har også undersøgt betydningen af FOKUS-skydning fra børnenes eget perspektiv.

I det kvalitative studie blev seks børn, deres skolelærer, forældre og skytteinstruktører interviewet, og der blev foretaget observationer i to skoler samt to skytteforeninger igennem et skoleår.

Det viste sig, at børnene oplevede, at de gennem skydeidrætten lærte at fokusere på én ting ad gangen, og de mærkede en ro, som de kunne bruge i andre sammenhænge end blot under selve skydetræningen, for eksempel i skolen eller i hjemmet.

Mere rolig i kroppen

Et barn beskriver blandt andet: ”jeg er blevet mere rolig i kroppen”, og et andet barn fortæller: ”før kunne jeg slet ikke fokusere – der kunne jeg næsten ikke høre hvad de snakkede om i timen”.

Derudover viste studiet, at børnene var motiverede for at deltage i FOKUS-skydning og størstedelen af børnene gav udtryk for at de syntes at skydeidrætten var sjov, samtidig med, at de arbejdede med de svære ting.

Forskningsprojektet

  • Forskningsprojektet kobler sig på FOKUS-skydning
  • Det er designet som et mixed-methods studie, bestående af et kvantitativt og et kvalitativt studie
  • Studieprotokollen er publiceret i BMC Psychiatry i 2018
  • Forskningsprojektet blev gennemført af ph.d.-studerende Annegrete Gohr Månsson ved Institut for Psykologi, SDU, og er en del af en ph.d.-afhandling, som forventes færdiggjort i begyndelsen af 2020
  • Professor Kirsten K. Roessler er hovedvejleder, lektor Mette Elmose og professor Søren Dalsgaard er medvejledere i projektet
  • Studiet er finansieret af Trygfonden
     

Læs mere

Mød forskeren

Annegrete Månsson er ph.d.- studerende ved Institut for Psykologi. Oprindeligt er hun uddannet fysioterapeut, har en master i idræt og velfærd og er uddannet indenfor kognitiv terapi. Annegrete har tidligere arbejdet indenfor psykiatrien samt været projektleder for idrætsprojekter for børn og unge med ADHD.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies