Skip to main content
Skeletsamling

Kæben fra Blåvand

ADBOU er en forskningsenhed under Retsmedicinsk Institut. Når der bliver fundet et skelet eller knogler, og politiet tilkaldes, bliver knoglerne sendt til netop Retsmedicinsk Institut på SDU. Hvis der er kød på dem, bogstaveligt talt, undersøges de på retsmedicin. Er der tale om rene knogler, undersøges de på ADBOU.

Af Marianne Lie Becker, , 15-07-2020

Da vi besøger ADBOU, har Jesper Lier Boldsen samme morgen fået tilsendt en del af en menneskekæbe. Den er blevet fundet på stranden i Blåvand i pinsen.

ADBOU´s opgave er nu at afgøre, om kæben kan være af politimæssig interesse. Det er den, hvis den vurderes at være mindre end 100 år gammel, så den kan indgå i en aktiv efterforskning af for eksempel en savnet person. Eller hvis den viser tegn på en forbrydelse.

Det er afgørende for retssikkerheden, at sådanne skeletfund bliver undersøgt og professionelt vurderet.

Jesper Lier Boldsen, professor

Kvinde mellem 15 og 20 år

Efter at have studeret kæben i få sekunder, er Jesper Lier Boldsen og hans kollega Svenja Weise klar med en afgørelse: Kæben er gammel, meget ældre end 100 år. Det ser de på tænderne, som er slidt flade, som de blev i eksempelvis vikingetiden, da mennesker indtog en anden, mere hård kost.

Og der er ingen tegn på, at den afdøde har været til tandlæge.

De to forskere er enige om, at den afdøde er en kvinde, sandsynligvis død som ung, mellem 15 og 20 år gammel. Det sidste baserer de på, at det hul i kæben, hvor visdomstanden skulle have siddet, er afrundet på den måde, stedet typisk er, mens tanden er under dannelse.


Mere end 500 år gammel

– Vores bud er, at kvinden her er død for mere end 500 år siden, måske endda for helt op til 10.000 år siden. Hun kan stamme helt tilbage fra stenalderen, hvor området vest for Blåvand var fastland.

– Det kan være, at gravpladsen, hvor hun blev stedt til hvile, nu ligger under havets bund og er blevet forstyrret af fiskere med trawl, som har rodet i havbunden og rykket knoglerne op. Og så er kæben her skyllet i land, siger Jesper Lier Boldsen.

Vurderingen er klar. Jesper Lier Boldsen vil med det samme svare politiet: det er ikke en sag af interesse for dem.

Ofte gamle knogler

Det er det sjældent, når borgere finder knogler rundt omkring i landet. Ofte er det slet ikke menneskeknogler, de leverer til politiet.

Og de menneskeknogler, der bliver fundet, er som oftest helt tilbage fra middelalderen, så de udelukkende kan have historisk interesse.

– Men det er afgørende for retssikkerheden, at sådanne skeletfund bliver undersøgt og professionelt vurderet. Vi har eksempler på fejltagelser, der er foretaget ved bestemmelser af skeletdele fundet i vandkanten, beretter Jesper Lier Boldsen.

Fotos: Lars Skaaning

Vidste du, at man kan se på et kvindeskelet, om det stammer fra Fyn?

Ifølge Jesper Lier Boldsen er der mindre forskel på mænds og kvinders kranier på Fyn end i resten af landet. Kvindekranier fundet på Fyn har tydeligere øjenbrynsbue og større knude bag øret end kvindekranier fra det øvrige Danmark.

Jesper Lier Boldsen har spekuleret over, hvad årsagen kunne være. Kan det skyldes, at fynske kvinder historisk har været mere selvstændige og selvhjulpne? Fra andre dele af verden ved vi, at i samfund med stor ulighed mellem kønnene er forskellen på mænds og kvinders højde oftest større, end den er i samfund med en højere grad af lighed.

Så når de fynske piger siger: ’natten er min egen’, har det måske over århundrederne ført til, at fynske mænd og kvinder også i kropsproportioner er blevet mere lig hinanden!

Mød forskeren

Jesper Lier Boldsen er professor og forskningsleder i ADBOU under Retsmedicinsk Institut. Han var været ansat på SDU siden 1985 og er en af hovedkræfterne bag den unikke skeletsamling, som han selv kalder ”Afdelingen for rigtigt døde mennesker”. Han har været interesseret i historieskrivning ved hjælp af skeletter siden 2.g., hvor han læste en bog om menneskets udvikling.

Kontakt