Skip to main content
Skeletsamling

Skeletterne sladrer om livet før døden

Forskere henter vigtig nutidig viden om epidemier, dødsårsager og aldersbestemmelse fra de gamle knogler i skeletsamlingen på Syddansk Universitet.

Af Marianne Lie Becker, , 15-07-2020

16.000 skeletter fordelt i 12.000 papkasser.

Det er skeletsamlingen på SDU, som forskningsenheden ADBOU og Jesper Lier Boldsen har opbygget siden midt i 1980’erne. Kasserne med deres indhold af tørre skeletter står i en lagerhal i det sydlige Odense, hvor forskningsenheden indtil nu har holdt til.

På grund af skimmelsvamp i bygningen er forskerne flyttet til campus, mens alle skeletterne midlertidigt skal opbevares i en SDU-bygning i Tietgenbyen. Før skeletterne kan flyttes, skal hver eneste knogle dog renses for svampesporer. Et kæmpestort arbejde, som forskerne har måttet opfinde en simpel blæsemaskine til at udføre.

Jesper Lier Boldsen og kollegerne i forskningsenheden ærgrer sig over fremover at skulle arbejde adskilt fra deres materiale; de 16.000 skeletter. De lader sig dog ikke slå ud af en smule modgang, for der er gang i mange projekter og nye, der skal søsættes.

Samlingen her er den eneste kilde til viden om livet for de 99 procent af befolkningen, som fra vikingetiden og frem til det 16. århundrede ikke fandt vej til de skriftlige kilder.

Jesper Lier Boldsen, professor

Det vil ikke være for meget at sige, at Jesper Lier Boldsen, professor og forskningsleder, er førende på skeletter i Danmark, og måske også internationalt. Men hans passion er slet ikke skeletterne.

– Jeg lever af at se på døde mennesker, men de døde interesserer mig som sådan ikke. Jeg interesserer mig for livet før døden, fortæller han.

– Samlingen her er den eneste kilde til viden om livet for de 99 procent af befolkningen, som fra vikingetiden og frem til det 16. århundrede ikke fandt vej til de skriftlige kilder.

Historien præger politikken

Skeletsamlingen har flere formål: Et er at opbevare skeletter og lave beretninger for arkæologer. Mange af fundene kommer fra udgravninger i forbindelse med nye byggerier. Når bygherrerne støder på knogler, skal de finansiere udgravninger, som udføres af arkæologer fra museer. De skeletter, der findes, kommer til skeletsamlingen på SDU.

ABDOU

Navnet ADBOU stammer fra samlingens spæde start, da Syddansk Universitet endnu hed Odense Universitet. ADBOU stod dengang for Antropologisk DataBase Odense Universitet. Enheden har beholdt navnet, da det hurtigt blev kendt og anerkendt i forskningskredse verden over.

Et andet formål er historieskrivningen, som de gamle knogler bidrager til. Og historien handler ikke kun om det, vi kan få at vide om gamle dage. Næsten alle nutidens politiske argumenter bygger, ifølge Jesper Lier Boldsen, på en forståelse af historien.

Det tredje formål er at drive historisk sundhedsforskning, dét man kan kalde evolutionær medicin. Men de undersøgelser, der udføres på ADBOU fører ikke – som medicinsk forskning ellers ofte gør – til nye behandlingsmetoder.

Skeletterne bidrager med ny og medicinsk nyttig viden gennem udvikling og afprøvning af modeller for samspillet mellem sygdommene og samfundet.

– På sin vis kan historien ses som et storstilet medicinsk forsøg. Og historien har udsat menneskers liv for påvirkninger, som af etiske årsager naturligvis aldrig bliver tilladt i den moderne forskning, siger Jesper Lier Boldsen.

Mød forskeren

Jesper Lier Boldsen er professor og forskningsleder i ADBOU under Retsmedicinsk Institut. Han var været ansat på SDU siden 1985 og er en af hovedkræfterne bag den unikke skeletsamling, som han selv kalder ”Afdelingen for rigtigt døde mennesker”. Han har været interesseret i historieskrivning ved hjælp af skeletter siden 2.g., hvor han læste en bog om menneskets udvikling.

Kontakt

Epidemier fra fortiden gør os klogere

Lige nu arbejder forskere verden over på at forstå Corona-virus, så der kan udvikles vaccine, forebyggelse og behandling af COVID-19. I ADBOU er de i gang med at give et historisk perspektiv på forekomsten af epidemier af smitsomme sygdomme.

Et af de aktuelle projekter går netop ud på at undersøge, hvor hyppigt befolkningen i middelalderen blev udsat for alvorlige epidemier.

– Vi har længe arbejdet med både tuberkulose, spedalskhed og syfilis og studeret skeletter fra gravpladser i Danmark. Disse sygdomme kan i modsætning til de fleste andre sygdomme tydeligt ses på skeletterne, siger Jesper Lier Boldsen.

Udryddelse af spedalskhed

Det var en dansker, Vilhelm Møller-Christensen, der grundlagde den knoglebaserede analyse af spedalskheden. Han så først og fremmest på skeletterne fra spedalskhedsinstitutionerne Skt. Jørgensgårdene.

Her isolerede man de mest syge og derfor også de mest smittefarlige. Det førte til, at spedalskheden forsvandt fra de byer, hvor Skt. Jørgensgårdene lå.

Udryddelsen af sygdommen i disse byer førte til, at smittetallet faldt til under en, og sygdommen forsvandt som et problem for folkesundheden.

Adfærd vigtigere end behandling

I Odense blev spedalskheden udryddet i løbet af cirka 75 år efter, at Skt. Jørgensgården var blevet oprettet. Institutionen levede dog videre i godt 200 år mere som fattiggård og hjem for andre mennesker med kroniske sygdomme – f.eks. syfilis.

– Sygdomsbillederne er forskellige, men der er nogle træk, vi kan lære af: social afstand var dengang som i dag en vigtig måde at bremse en epidemi på, fortæller Jesper Lier Boldsen.

Adfærdsændringer viste sig at være vigtigere for reduktionen af sygdomspresset end behandling. Isolering af mennesker med fremskreden spedalskhed udryddede sygdommen i Odense i 1300-tallet, og en ændret seksuel adfærd i 1500-tallet begrænsede smitten med syfilis.

Det arbejder ADBOU på lige nu

  • Et studie af befolkningen i Viborg i middelalderen – TheCityDwellers. Forskerne ser på effekten af indvandring fra land til by. En flytning på så lidt som to kilometer kunne betyde højere dødelighed.
  • Syfilis-epidemien. Studier af skeletterne i samlingen skal vise, hvor udbredt epidemien var. Svære tilfælde af syfilis kan se på knoglerne. I et samarbejde med DTU vil forskerne med mikro CT-scanninger undersøge, om milde tilfælde kan ses inde i knoglerne, selvom de ikke kan ses udenpå.
  • Et projekt, der kan sige noget alment om dansk historie, er på vej. Forskerne på ADBOU vil undersøge skeletter fra fire kirkegårde i og omkring Horsens. Projektet udnytter den enestående kombination af skeletsamlinger fra området. Det tillader en udredning af den befolkningsmæssige baggrund for væksten i økonomien og innovationen fra 1200- til 1700-tallet.

– Da HIV blev udbredt, begyndte mange flere at bruge kondom. Det medførte sandsynligvis færre tilfælde af livmoderhalskræft. Nu må vi se, om den forbedrede håndhygiejne efter corona vil blive opretholdt, så vi kommer til at se mindre smitte med andre sygdomme, siger Jesper Lier Boldsen.

Studier af dødelighedsmønster

Sygdomme som spedalskhed og tuberkulose, der sætter sig spor direkte på skeletterne, er forholdsvis nemme at studere. Men de fleste andre dødelige sygdomme sætter ingen spor på skeletterne.

 Her er det dødelighedsmønstret, der skal studeres, hvis man ønsker at afsløre effekten af epidemierne i fortiden.

Disse spor sætter Jesper Lier Boldsen fokus på for at se, hvordan fortidens epidemier kan bruges til at se ind i fremtiden.


Forudså epidemi fra Kina

– Vi havde – som andre – forventet, at den næste store epidemi kunne komme fra det sydlige Kina. Det skyldes, at vores modeller forudser, at epidemier har optimale betingelser for at opstå på steder med høj biodiversitet, mange mennesker og tæt kontakt mellem mennesker og dyr, siger han.

Når det lige er Kina, han peger på, er det dels fordi, at Kina er et moderne land med høj mobilitet, men især også på grund af landets historie. Så sent som i 1950’erne og 1960’erne sultede kineserne i vid udstrækning, og de begyndte derfor at spise alle mulige slags dyr, som ikke tidligere blev anset for spiselige.

Det sydlige Kina er altså, ifølge Jesper Lier Boldsen, et oplagt epicenter for nye epidemier, men der er andre mulige hotspots i verden.

Der kommer måske noget værre

Jesper Lier Boldsen mener dog ikke, at COVID-19 er dén epidemi, som han og kollegerne har frygtet.

– Der er mange typer af corona-virus, de fleste forårsager forkølelse og andre milde sygdomme. Selvom COVID-19 slår mange ihjel, er den ikke så dødelig som mange influenzatyper. Vi er bange for, at der kan komme noget værre, men har ingen idé om, hvornår det sker, siger han.

Forskerne i ADBOU er i gang med at søge penge til et forskningsprojekt, der konkret skal søge at finde svar på, hvor lang tid der gennem historien er gået mellem udbrud af nye epidemier. Baseret på hidtidige studier ved de allerede en del om dynamikker i, hvordan nye sygdomme opstår og breder sig. Men der er brug for bedre redskaber til at regne raterne for nye udbrud ud.

Fotos: Lars Skaaning

De største opdagelser fra skeletsamlingen

  • Skeletterne i ADBOUs samlinger har vist, at spedalskheden var langt mere udbredt både i byerne og på landet, end man hidtil havde antaget. Det betød, at middellevetiden i middelalderen var to år lavere, end den ville have været uden sygdommen.
  • Dødeligheden af større børn og yngre kvinder har varieret voldsomt gennem årtusinderne siden istidens ophør. Disse variationer har især været knyttet til raten for opståen af nye smitsomme sygdomme. Generelt har disse variationer haft afgørende indflydelse på menneskets evolution gennem de sidste 10.000 år.
  • Nye metoder til aldersbestemmelse af skeletter. De har bl.a. udmøntet sig i projektet for USA’s justitsministerium. Men disse metoder har også gjort det muligt at vise, at mennesker i gamle dage også kunne blive gamle – over 80 år. Der var dog ikke ret mange, der blev så gamle.
  • Tilsammen tyder disse resultater på, at vi i dag lever livet hurtigere, end vores forfædre gjorde for 10.000 år siden.