Skip to main content
Rumjura

Rummet kan blive det nye vilde vesten

Ingen stat kan tilegne sig rummet. Men eventyrlystne milliardærer og andre private med rumdrømme udfordrer nu traktaterne, som hidtil har holdt styr på pligter og rettigheder i rummet. Forsker på SDU bidrager til at få styr på rodet i rummet.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 26-04-2021

I april for 60 år siden var verden euforisk. Det første menneske havde været i rummet, og med Jurij Gagarins 108 minutters kredsløb om Jorden var det som om, fremtiden var landet på vores planet. Og der kom fuld fart på rumkapløbet.

Siden har menneskehedens fascination af rummet og udviklingen af teknologier, der kan bringe os derud, taget stormskridt fremad.

I dag står vi på tærsklen til et helt nyt kapital i rumalderen. Private virksomheder som Elon Musks SpaceX, Jeff Bezos Blue Origin og Sir Richard Bransons Virgin Galactic har godt gang i udviklingen af private rumfartøjer til både turisme og minedrift i rummet.

Rummet fyldt med gråzoner

Men på ét punkt har udviklingen stået bomstille. De traktater, som holder styr på nationer og personers rettigheder og pligter i rummet, har efterhånden mange årtier på bagen. Og trangen til at opdatere dem er ikke rigtig til at finde i verdenssamfundet.

Det forklarer Danny Johansen, der forsker i de juridiske rammer for privates færden i det ydre rum.

– Det bliver en større og større udfordring, at rumretten er fyldt med gråzoner og fortolkningsmuligheder. De grundlæggende traktater for færdsel i rummet er fra begyndelsen af rumalderen, hvor kun få nationer kunne rejse ud i rummet og den kolde krig prægede alle forhandlinger, siger han og fastslår:

– I dag har rigtig mange private og nationer planer i rummet, men der følger ikke regulering med.

Risiko for konflikt

Danny Johansen fra Juridisk Institut på SDU er en af de ganske få jurister i Danmark, som arbejder på at få lidt styr på det juridiske rod i rummet. Han skal i løbet af sin ph.d. prøve at finde løsninger på:

1. Hvordan verdenssamfundet skal forholde sig til minedrift i rummet

2. erstatninger og forsikringer, når private begynder at rejse ud i rummet

3. de knaster og uoverensstemmelser, som findes mellem EU-lovgivningen om fri bevægelighed og folkeretten i rummet.

Danny Johansen og hans fagfæller inden for rumjura frygter, at rummet kan blive det nye vilde vesten, hvor dem der kommer først, tager det hele. Og den udvikling kommer med en indbygget risiko for et højt konfliktniveau mellem nationer, private virksomheder og andre, der vil være del af nutidens rumkapløb.

Mens vi rumjurister insisterer på, at der skal styr på rodet i rummet, så foretrækker staterne tågede traktater.

Danny Johansen, ph.d.-studerende

– De eksisterende traktater er vage og meget åbne for fortolkninger. Og mens vi rumjurister insisterer på, at der skal styr på rodet i rummet, så foretrækker staterne tågede traktater, der giver dem mulighed for at beslutte mest muligt selv, forklarer Danny Johansen og uddyber:

– Det tydeligste eksempel er, at verdenssamfundet ikke engang er blevet enige om, hvor det ydre rum begynder og luftrummet slutter. Staterne vil nødigt afgive noget af deres suverænitet på det område, for så mister de kontrol med noget af deres luftrum, og det vil de selvfølgelig gerne beholde så højt op så muligt.

Rummet er ekstremt lukrativt

Mest presserende er det dog at finde løsninger på, hvordan man juridisk skal forholde sig til minedrift i rummet. Ellers vil der opstå en masse bøvl de kommende år, som Danny Johansen udtrykker det.

– Rummet er allerede i gang med at blive privatiseret, fx er Elon Musk godt i gang med sine planer om en koloni på Mars i 2050, ligesom både USA og Luxembourg har indført lovgivning, der giver lov til at udvinde og sælge rummets naturressourcer.

– Rummet er ekstremt lukrativt, fordi der findes virkelig mange ressourcer. Derude er der til mange års forbrug af fx kobalt, som bruges i mobiltelefoner, og helium, som bruges i medicin, forklarer han.

Vi er nødt til at se nærmere på de langsigtede – og måske negative – effekter af den udvikling, som er i gang, for der kan hurtigt gå politik i og komme konflikter på de her områder.

Danny Johansen, ph.d.-studerende

Men de fremskredne planer om minedrift i rummet udfordrer den første rumtraktat fra 1967, der sikrer fælles spilleregler for Jordens nationers udnyttelse af rummets ressourcer.

For er det overhovedet til gavn for alle mennesker og lande, hvis private begynder at udvinde mineraler fx på Mars?

Hvad betyder det for økonomien i de lande, som i dag udvinder og sælger tilsvarende mineraler? Og hvordan bliver forskningens undersøgelser af rummet påvirket, hvis vi begynder at udvinde ressourcerne derude?

Lære fra andre traktater

– Vi er simpelthen nødt til at se nærmere på de langsigtede – og måske negative – effekter af den udvikling, som er i gang, for der kan hurtigt gå politik i og komme konflikter på de her områder. Og samtidig er de tågede traktater for det ydre rum svære at jonglere med for private, fastslår Danny Johansen og understreger:

– I min ph.d. prøver jeg – bl.a. ved at lære af andre internationale traktater og hvordan vestlige lande og virksomheder samarbejdede i deres daværende kolonier – at finde nogle metoder til, hvordan verdenssamfundet bedre kan håndtere, at private i stor stil er på vej ud i rummet.

Rumturister er dødbesværlige

Og det er ikke kun minedrift i rummet, der giver hovedbrud hos rumjuristerne. Også private milliardærers planer om ganske snart at sende de første turister ud i rummet, udfordrer på alle mulige måder de gældende traktater om færdsel i rummet.

– Turister i rummet er – rent juridisk - dødbesværlige. De eksisterer ikke i de gældende rumtraktater, så de vil udfordre traktaternes principper på alle mulige måder.

USA har lidt lovgivning, som primært handler om at fraskrive sig det juridiske ansvar, idet deltagerne ved rumflyvninger informeres om alle risici, der er ved at flyve ud i rummet, forklarer Danny Johansen fra Juridisk Institut på SDU og spørger:

– Men vil vi virkelig begynde at sende turister ud i rummet, uden der er fuldstændig styr på ansvar- og erstatningsforpligtelserne?

Færdsel i rummet

De grundlæggende principper for færdsel i rummet bygger på fem traktater. De væsentligste principper er:

· Det ydre rum er åben for udforskning af alle stater, og kan ikke underlægges nogen stats suverænitet

· Private må kun færdes i rummet med tilladelse fra en stat.

· Stater, der opsender genstande i rummet, har ansvar for skader, som deres genstande påfører andre stater eller personer.

· Folkeretten gælder også i rummet.

· Der er pligt til at hjælpe astronauter i nød.

· Stater skal informere FN, når de sender genstande ud i rummet.

Kilde: Danny Johansens speciale: ”Juraen, Universet og alt det der”

Der er med andre ord masser af juridiske udfordringer at tage fat på, for Danny Johansen og hans fagfæller inden for rumjuraen. Men måske de tiltagende problemer med rumskrot løser nogle af udfordringerne med private i rummet?

– Det ydre rum omkring Jorden er efterhånden så fyldt med vragstumper fra rumudstyr og satellitter, at vi inden for et par årtier har druknet os selv i så meget rumskrot, at man knap nok kan komme igennem med flere raketter og satellitter, siger Danny Johansen og uddyber:

– Der er virkelig behov for nogle tiltag om at få fjernet rumskrottet og krav til, at man mindsker sit affald i rummet, hvis de mange privat og nationers planer ude i rummet skal kunne realiseres.

Mød forskeren

Danny Johansen er ph.d.-stipendiat på Juridisk Institut ved SDU. Han er del af forskningsgruppen for international ret og undersøger de folkeretlige problemstillinger ved den stigende privatisering af det ydre rum.

Kontakt

Ansvarlig for siden: Kommunikation

  • Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 26.04.2021