Ny Viden

Robotter indtager hospitalerne

Robotterne er blevet kolleger med lægen, men hvad kan de egentlig bruges til? Vi har spurgt en robotforsker.

Af Kent Kristensen, , 05-08-2019

Inde på operationsstue 1 er en mand ved at få fjernet blindtarmen. På stuen ved siden af er en større hjerteoperation netop gået i gang. Og lidt længere nede på gangen skærer skalpellen igennem vævet på en yngre kvinde, som skal have fjernet en cyste på tarmen.

Umiddelbart ligner det en helt almindelig dag på operationsgangen. Hvis altså ikke det var fordi, at der ikke er nogen kirurger tilstede. De er i stedet samlet i et kontrolcenter, hvor de på skærme overvåger, at alt forløber efter planen.

Selve operationerne udføres udelukkende af robotter, som på forhånd er nøje programmeret til de pågældende indgreb.

Fuldautomatiske operationer

Ovenstående er endnu ikke virkelighed. Men det er sådan, fremtiden kan blive på hospitalerne, hvis man spørger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Han forsker i robotteknologi ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, og han arbejder især på at udvikle kirurgrobotter til hospitalssektoren.

– Min vision er, at vi en dag kan gennemføre fuldautomatiske operationer, hvor kirurgen har planlagt, hvad der skal ske, men robotten udfører det, siger han.

Robotten kan aflaste

Selv om robotterne allerede flyttede ind på de danske hospitaler kort efter årtusindskiftet, findes der endnu ikke en model, der selv kan gennemføre en operation.

Derimod kan den ved laparoskopi – altså kikkertoperationer – aflaste kirurgen.

– Det foregår på den måde, at robotten holder instrumenterne og bevæger dem. Men det sker via en fjernbetjent konsol, der styres af lægen, som er lige ved siden af. Man kalder det for tele-operation, forklarer Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Psykologisk forskel

Et af forskerens tidligste projekter var en robot, som skulle aflaste laboranter ved at stikke patienten og tage blodprøver. Men den blev aldrig sat i produktion, for som forskeren siger:

– Der er stor psykologisk forskel på, om robotten for eksempel skal tage et billede, eller om den skal prikke hul i din blodåre. Under kirurgi er tilgangen anderledes, fordi patienten er i narkose.

I stedet arbejder han i øjeblikket på en robot, der kan sy operationssår sammen.

Øvede sig med skumgummi

Først øvede den sig i at sy skumgummi i laboratoriet på SDU.

Robotkirurgi

  • Robotkirurgi bruges ved kikkertoperationer.
  • Robotten har 360 graders drejelige ”håndled”
  • Blodårer, kar og nerver står 15 gange forstørret og skarpt i 3D.
  • Kirurgen kan derfor arbejde med millimeterpræcision.

Siden kom den i mesterlære hos de dygtigste kirurger på Odense Universitetshospital, hvor Thiusius Rajeeth Savarimuthu først filmede deres arbejde og siden samlede et katalog med data: Hvor sætter kirurgen eksempelvis nålen i, hvor hårdt og hvor hurtigt?

Forskeren opbyggede derefter et bibliotek af bevægelser. Ud fra dem kan robotten programmeres til at sy patienten, og efter planen står en prototype klar i løbet af tre-fire år.

Fordele og ulemper ved robotterne

Endnu eksisterer der ikke ret meget forskningsbaseret litteratur om fordele og ulemper ved at bruge robotter til operationer. Men det ligger dog nogenlunde fast, at deres indgreb er mere skånsomme.

Derfor kan flere patienter tilbydes operation, og færre får komplikationer. Indlæggelsestiden er kortere, hvorimod selve overlevelsesraten er nogenlunde den samme, som når kirurgen udfører hele operationen.

– Der findes super dygtige kirurger, men fordelen ved at benytte en robot er ensartetheden. Den arbejder stabilt og er upåvirket af skilsmisse, dårlig nattesøvn og andet, som kan forstyrre. Den sikrer god kvalitet hver gang, påpeger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Det er jo fortsat lægerne, der skal undersøge patienten og anbefale en behandling.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu, lektor

Ifølge forskeren bliver en anden væsentlig fordel ved en fuldautomatisk robot, at flere patienter kan få glæde af lægernes ekspertise.

En kirurg, der er rigtig god til at behandle en bestemt sygdom, vil kunne tilse flere patienter og tilrettelægge operationen, fordi vedkommende rent faktisk ikke skal bruge tid på at udføre den.

– Det er jo fortsat lægerne, der skal undersøge patienten og anbefale en behandling. Det er også dem, som skal forberede operationen helt ned i detaljen, så robotten kan programmeres præcist efter deres anvisninger, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Robot kan ultralydsscanne

På SDU, som er internationalt anerkendt for sin robotforskning, er forskerne i gang med at udvikle flere forskellige slags robotter til sundhedssektoren.

Sammen med læger fra Odense Universitetshospital og kolleger fra universitetet har Thiusius Rajeeth Savarimuthu eksempelvis skabt robotten ROPCA, der kan ultralydsscanne.

Den skal anvendes til diagnostik og evaluering af leddegigt.

Mærker på patientens hånd

Robotten har sensorer, der mærker på patientens hånd, så den scanner de rigtige steder uden at trykke for meget. Derefter skal den gemme og analysere data og give en score for gigtens aktivitet.

Billede af robotforsker Thiusius Rajeeth Savarimuthu

 

Robotten skal sikre en ensartet metode til at udføre ultralydsscanninger, så lægerne får det bedste udgangspunkt til at bestemme en behandling. Deres egne manuelle scanninger er ikke tilsvarende nøjagtige.

Der er mange muligheder for scanningsrobotten, for ideen er, at den i fremtiden også skal kunne bruges til diagnostik af andre sygdomme, for eksempel på hjerteafdelingen eller i akutmodtagelsen.

Mange modeller

I universitetets laboratorier arbejder forskerne også på robotter til genoptræning af patienter.

Ligesom de fokuserer på robotter til logistiske opgaver – for eksempel til at bringe medicin rundt til de forskellige afdelinger.

Meget af forskningen foregår i samarbejde med hospitaler samt den store klynge af private robotvirksomheder, som er vokset op i Odense.

Mangler social empati

– Vi har et godt netværk. Men vi ved også, at robotteknologien på hospitalerne typisk vil være bagud i forhold til i industrien. Det skyldes, at teknologien i sundhedssektoren skal igennem mange flere godkendelser, og sådan skal det naturligvis også være, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Ifølge ham bliver en af de største udfordringer i fremtiden at få robotterne udstyret med så meget social empati, at de kan komme ud blandt patienter og personale.

– Vi skal lære dem at tage hensyn. Hvor tæt må de for eksempel køre mellem to mennesker, der står og taler sammen? Og hvordan kan vi få dem til at opføre sig, så patienterne forstår deres hensigt, spørger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Fremtidens sundhedsvæsen

  • SDU er medarrangør konferencen WHINN 2019 om fremtidens sundhedsvæsen.
  • Konferencen præsenterer nye løsninger til sundheds- og plejesektoren og samler deltagere fra hele verden.
  • Konferencen foregår i Odense til november. Læs mere om konferencen her
Mød forskeren

Thiusius Savarimuthu forsker i medicinsk robotteknologi. Han udvikler blandt andet algoritmer til robotter. Han er lektor og ph.d. ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU

Se forskerens profil

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies