Robotforskning

Robotten bliver din tætte kollega

Vi står i øjeblikket i midten af den fjerde industrielle revolution, hvor tunge industrirobotter bliver skiftet ud med kollaborative robotter, som arbejder tæt sammen med mennesker.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 09-04-2019

Selvom vores samfund automatiseres, og flere og flere funktioner overtages af robotter, er udgangspunktet for robotforskningen på SDU, at robotterne netop ikke skal udfase mennesket, men i stedet være et redskab for mennesket.

– Vi er internationalt anerkendte for vores kompetencer inden for industrirobotter, og ambitionen er, at vi gennem vores viden og forskning hjælper danske produktionsvirksomheder med at optimere deres produktion gennem optimal udnyttelse af de nyeste teknologier, så de står knivskarpe i den globale konkurrence, siger institutleder Kasper Hallenborg fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.

Han peger på, at vi nu står midt i den fjerde industrielle revolution, hvor udviklingen fra store industrirobotter til små kollaborative robotter er i rivende udvikling.

Mennesker og robotter bliver kollegaer

Kollaborative robotter – eller cobots – betyder, at mennesker og robotter er hinandens kollegaer og arbejder tæt sammen, men hvor medarbejderen af kød og blod qua sin faglighed bestemmer og instruerer robotten i, hvad den skal.

De nye robotter kræver ingen sikkerhedsafskærmning og er nemme at programmere. Ofte vil programmeringen være så simpel, at medarbejderen blot med bevægelser viser, hvad robotten skal gøre. Med computervision og kunstig intelligens kan robotten kopiere det mønster.

– Gentagne undersøgelser viser, at automatisering og robotter skaber arbejdspladser. Der er mange eksempler på, at virksomheder er vendt retur til Danmark efter år i udlandet, fordi automatisering udligner lønomkostninger. Derfor er det vigtigt, at forskningen understøtter virksomhedernes behov for ny teknologi, påpeger Kasper Hallenborg.

Væk fra samlebåndet

Derfor glæder det også institutlederen, at A.P. Møller Fonden har besluttet at donere 100 millioner kroner til robotforskningen på SDU. Pengene skal bruges til at udvide de nuværende faciliteter på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet med en topmoderne bygning, der ventes at stå klar i 2022.

Men allerede nu er SDU ved at skabe et topmoderne Industri 4.0 Lab. Et autentisk fabriksmiljø, hvor kollaborative robotter flytter ind side om side med mobile robotter, kunstig intelligens, virtual reality og augmented reality.

– Laboratoriet skal afspejle den nye virkelighed. For at udnytte de kollaborative robotters potentiale kræver det, at vi tænker produktion på nye måder. Vi skal væk fra samlebåndstankegangen, hvor genstanden efter en linje-baseret produktion til sidst kommer ud som et færdigt produkt. I stedet skal vi tænke i matrix- eller cellebaseret produktion, hvor robotter og mennesker er tætte kollegaer, siger han.

Gentagne undersøgelser viser, at automatisering og robotter skaber arbejdspladser

Kasper Hallenborg, institutleder

I laboratoriet skal flere produktionsceller danne fundamentet for et levende laboratorium. Cellerne består af et arbejdsbord, hvor to robotarme fra Universal Robots arbejder over for hinanden.

Loftet over bordet er dækket af kameraer, som er robotternes øjne. Robotarmene er udstyret med 3D-printede gribere, som kan opsamle og håndtere helt små genstande i både hårde og bløde materialer.

– I laboratoriet vil forskere, studerende og virksomheder arbejde tæt sammen. Robotvirksomheder kan få testet og videreudviklet deres kollaborative robotkomponenter, mens produktionsvirksomheder vil kunne få ideer fra studerende og forskere til, hvordan de kan udvikle deres produktion ved at inkorporere ny teknologi, så de sparer tid og penge, siger Kasper Hallenborg.

Flere får gavn af robotter

Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut får syv ud af ti danske industrivirksomheder stemplet low eller medium technology, og kun hver 20. kan kalde sig for high technology. For eksempel har 44 procent af fremstillingsvirksomheder robotter.

Kasper Hallenborg peger på, at det tal helt sikkert vil ændre sig, når de små virksomheder får øjnene op for de nye kollaborative robotter, mener Kasper Hallenborg:

– En af de helt store udfordringer for industrien er at få robotterne til at klare samleprocesser. Det kræver finmotorik og overblik. Robotten skal for eksempel opsamle en lille skrue blandt mange skruer og skrue den fast i en anden genstand. Men her er vores forskere kommet rigtig langt, påpeger Kasper Hallenborg.

Mærsk-Instituttet

  • Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er i dag forankret i Mærsk bygningen, som A.P. Møller Fonden donerede i 1997, i fakultetsbygningen og i midlertidige pavilloner.
  • Roboteventyret på SDU startede helt tilbage i 1980’erne, hvor A.P. Møller-Mærsk via Lindø Værftet og det daværende Odense Universitet indledte et samarbejde om at udvikle moderne produktionsteknologi til værftet.
  • Det blev starten på etableringen af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på det daværende Odense Universitet, som skulle forske og uddanne i robotteknologi.
  • A.P. Møller Fonden har netop doneret 100 millioner kroner til en ny bygning på SDU.

Læs mere på instituttets hjemmeside.

Forskerne har lavet en digital tvilling af robotten, og gennem computersimulering udviklede forskerne en form for lille skovl. Skruerne samles op af skovlen, og når skovlen rystes, placerer skruerne sig ensartet, og robotten kan derfor nemt håndtere dem.

Efter at skovlen var udviklet til robottens virtuelle tvilling i computeren, kunne forskerne blot trykke print, og ud af 3D-printeren kom skovle i hård plast.

– Det er sådanne løsninger, som er meget værdifulde for virksomheder. I industrien er der rigtig mange samleprocesser, som virksomheder ikke tidligere kunne få robothjælp til, men når robotterne bliver så finmotoriske, at de mestrer bin-picking og samleprocesser, så vil det åbne op for, at mange flere fremstillingsvirksomheder vil se fordelen i at ansætte robotter, siger Kasper Hallenborg.

Kandidater til robotklyngen

I øjeblikket er der ca. 1.400 studerende på bachelor- og kandidatniveau på instituttet – primært inden for de to store hovedretninger robotteknologi og software.

– Hovedparten af vores kandidater finder arbejde i den fynske robotklynge, men den største udfordring er, at vi halter efter med at levere nok ingeniører til klyngen, som i øjeblikket omfatter 129 virksomheder og ca. 3.600 medarbejdere, siger Kasper Hallenborg.

– Med den ny bygning vil vi kunne skabe et endnu mere attraktivt studiemiljø og være i stand til at tiltrække gode forskere, så vi også fremover sikrer SDU's position på området.

Mød forskeren

Kasper Hallenborg, institutleder for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, har skrevet ph.d. i software til intelligente omgivelser. Han har været med til at udvikle styringer til et nyt bagagesystem til lufthavne, som gør, at lufthavnene bedre kan håndtere de store mængder bagage. Han har også arbejdet med velfærdsteknologi, hvor han har udviklet nye hjælpemidler til ældre. Og nu står han i spidsen for indsatsen omkring Industri 4.0.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies