Skip to main content
Robotudvikling

SDU-forsker udvikler banebrydende robothånd med inspiration fra græshopper

Forskerhold fra fem lande med SDU-professor i spidsen står bag robotteknologi inspireret af insekter, som bryder med 25 år gammel griberteknologi - resultatet skaber international opmærksomhed.

Af Jakob Haugaard Christiansen, , 02-12-2021

Blot ved at ændre på vinklen i konstruktionen af en robotgriber har en SDU-forsker med inspiration fra insekter forfinet en teknologi, der kan ændre hele robotbranchens måde at konstruere gribere og fødder til robotter. 

Næsten et kvart år hundrede efter at en tysk biolog Leif Kniese blev inspireret af finnen på en fisk til at udvikle en robotgriber, rykker SDU-forsker Poramate Manoonpong nu ved opfattelsen, som ellers har været anvendt lige siden.

Professoren med thailandske rødder har flyttet fokus fra fiskenes til insekternes verden – nærmere betegnet græshopper - og dermed fundet inspirationen til at forbedre både griberen til en robotarm og foden på en inspektionsrobot. Vinklen er bogstaveligt talt blevet ændret fra 90 grader til 10 grader og det har vist sig at have bemærkelsesværdig effekt.

Det betyder, at du sparer op mod 20 procent af energien og griberen kan tage mere nænsomt fat og bl.a. kan bruges til at håndtere fødevarer

Poramate Manoonpong, professor

- I den traditionelle Fin Ray-griber (fra Knise, red.) blev der brugt tværgående bjælker på 90 grader inde i den trekantede konstruktion, så man ved at tilføre energi og presse sammen får griberen til at bøje "ind" om objektet, siger Poramate Manoonpong og uddyber:

- Man har opfattet det som den mest optimale form, så det er første gang, at nogen har set på andre metoder. Vi kunne se, at vinklen hos insekter er anderledes, siger forskeren, der har boet og arbejdet i syv år i Danmark. 

Ved at ændre vinklen på de tværgående bjælker i den trekantede griberform til eksempelvis 10 eller 30 grader kan man opnå en større effekt, da griberen bøjer endnu mere sammen om objektet. Vel at mærke samtidig med at man anvender langt mindre kraft. 

Betydning for branchen

- Det betyder, at du sparer op mod 20 procent af energien, men det betyder også, at griberen kan tage mere nænsomt fat og bl.a. bruges til at håndtere madvarer som æg eller kage og andre meget bløde og skrøbelige genstande. Det kan få betydning for den måde, hele branchen laver gribere på, siger Poramate Manoonpong. 

SDU-professoren står i spidsen for forskningsprojektet på tværs af fem lande, hvor forskerne bogstaveligt talt har ændret vinklen på griberen gennem forskning, hvor de bl.a. har sammenlignet både forskellige vinkler og brug af energi.

Et resultat som nu har sikret Poramate Manoonpong og de øvrige forskere international anerkendelse, efter at resultatet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Advanced Intelligent Systems.

- I første omgang var de skeptiske, men da vi sendte dem videomateriale med vores forsørg, blev forskningsresultaterne optaget i tidsskriftet. Det er vi selvfølgelig meget begejstrede for, siger han. 

Græshopper inspirerer 

Siden 2018 har forskerholdet fra universiteter i Danmark, Thailand, Tyskland, Storbritannien og Iran zoomet ind på de biologiske byggesten i ben og fødder hos insekter som græshopper og fårekyllinger og er nået frem til de banebrydende resultater.

Samtidigt kan teknologien også flyttes fra armen til robottens fødder. Via Poramate Manoonpongs resultater kan en robot fremover vandre sikkert direkte på eksempelvis et olierør og udføre inspektioner. Arbejde som i dag enten må udføres manuelt af mennesker eller ved at slukke for forsyningen og inspicere røret indvendigt ved at sende en robot ind. 

- Hvis du bruger Fin Ray-fødder kan en robot kun gå meget usikkert og langsomt over stenet grund eller direkte på et rør, noget som olie og gas-industrien ellers efterspørger. Vi samarbejder med et stort selskab i Thailand, som ser et stort potentiale i at lade robotter inspicere olie- og gasledninger, siger Poramate Manoonpong, der selv stammer fra en by nord for hovedstaden Bangkok. 

Hurtigere og mere sikkert 

Forskerne har sammenlignet den traditionelle konstruktion fra Kniese med en robotfod med 10 procent vinkel på de tværgående bjælker. Resultaterne viser ikke alene, at robotten får bedre fat, da griberen bøjer sammen om røret, understreger forskeren fra SDU. 

- Vi kunne også se, at robotten skal bruge langt mindre energi og kommer hurtigere frem, fordi en større del af griberfoden har kontakt med røret, så den skal bruge mindre energi på at gå samme strækning, siger han. 

Da forskerne flyttede den seksbenede robot, som er brugt i forsøgene, over på en stenet grund blev de lige så begejstrede. 

- Vi forsøgte først med den klassiske robotfod, som er meget enkel og ikke har nogen stor kontaktflade (mindre mest om et bordben, red.), og der kom robotten stort set ikke fremad, og hvis den gjorde, så kostede det meget energi, og den kunne ikke gå lige, siger han. 

Netop fordi griberen med den nye måde at vinkle bjælkerne kan "få fat" om stenen, kunne vi se, at robotten kan gå hurtigt og let hen over en stenet overflade

Poramate Manoonpong, professor

Ved at bruge den trekantede griber på den stenede overflade blev resultatet anderledes:

- Den minder jo lidt om en svømmefod, og dem ville vi normalt aldrig tage på som mennesker, hvis vi skulle gå på en stenet strand eksempelvis, griner Poramate Manoonpong.

Der blev dog ikke grinet, men snarere jublet blandt forskerne, for svømmefødderne på den seksbenede robot gjorde underværker.

- Netop fordi griberen med den nye måde at vinkle bjælkerne kan "få fat" om stenen, kunne vi se, at robotten kan gå hurtigt og let hen over en stenet overflade. Og den går også lige - hvilket er helt umuligt, hvis du bruger traditionelle robotfødder, siger han.

Kort om projektet

Et internationalt hold af forskere ledet af SDU-professor Poramate Manoonpong fra SDU Biorobotics på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet er inspireret af de biologiske byggesten fra insekter til konstruktionen af en ny generation af robotgribere og -fødder.

Ved at zoome ind på foden på insekter har forskerne fundet ud af, at det giver mening at ændre vinklen på de bærende bjælker i eksempelvis en trekantet griber.

De er traditionelt på 90 grader, men gennem en række forsøg kan forskerne se, at man med fordel kan ændre vinklen i de såkaldte cross-beams helt ned til 10 grader. Vinklingen gør, at robotten lettere kan få fat, da en større del af fladen i griberen når rundt om det objekt, som den skal flytte eller gribe omkring. Der skal bruges mindre energi, da den ændrede vinkel gør, at griberen giver sig lettere.

Metoden kan også flyttes til en robot-fod, som ligner en svømmefod, da den også vil få bedre fat rundt omkring eksempelvis et rør eller en stenet grund, hvor en mere stiv fod ville besværliggøre robottens gang og kræve mere energi.

Udover SDU-professor Poramate Manoonpong og hans kollega Jørgen C. Larsen, lektor fra SDU Game Development and Learning Technology, har forskere fra Kiel University i Tyskland, London South Bank University, Islamic Azad University i Iran, og Vidyasirimedhi Institute of Science and Technology i Thailand bidraget til forskningsresultatet.

Mød forskeren

Poramate Manoonpong er professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og forsker bl.a. i service- og inspektionsrobotter.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 02.12.2021