Postmigration

Forskere: Der er brug for et nyt syn på udlændinge i Danmark

Vi kan ikke blive ved med at diskutere for eller imod indvandring, men er nødt til at få et nyt perspektiv på flygtninge og indvandrere, for indvandringen er kommet for at blive. Det er en af konklusionerne i et forskningsprojekt, som en gruppe SDU-forskere netop har afsluttet.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 27-05-2019

Midt i en valgkamp, hvor tonen i den danske udlændingedebat er hårdere end hidtil, insisterer en gruppe SDU-forskere på, at der er alvorligt brug for et anderledes perspektiv på flygtninge og indvandrere i Danmark.

Et perspektiv, der kan punktere de myter, som præger debatten, og give et realistisk billede af, hvilke problemer og udfordringer Danmark og de øvrige mangfoldige og moderne europæiske lande står midt i.

Det er blandt konklusionerne i forskningsprojektet ”Kunst, kultur og politik i den postmigrantiske tilstand”, som forskningsgruppen netop har præsenteret med kombineret filmpremiere og bogreception på Teater Grob i København som led i teaterfestivalen Cph. Stage.

Strammere og halalhippier

Forskerne peger især på, at det danske samfund – og i særdeleshed den politiske debat - er nødt til at bevæge sig videre fra den fastlåste konflikt mellem strammere og halalhippier.

Der er brug for at forholde sig langt mere realistisk til det faktum, at migration har fundet sted i mange årtier, og i dag er et centralt træk ved moderne europæiske lande. Vi kan ikke blive ved med at diskutere for eller imod indvandring, for indvandringen er kommet for at blive.

- Vi er nødt til at ryste beskrivelsen og få bedre fat i virkeligheden i debatterne om indvandring, for virkeligheden er i fuld gang med at rykke sig. Det handler ikke om etnicitet, men om holdninger. Det er langt mere interessant, hvor du vil hen, end hvor du kommer fra, forklarer lektor Moritz Schramm fra Institut for Kulturvidenskaber.

VI i et samfund vil altid bestå af en mangfoldighed af livshistorier og baggrunde

Moritz Schramm, lektor

Han peger samtidig på begrebet postmigration som et enormt nyttigt værktøj til at få bedre greb om virkeligheden efter migrationen.

- Postmigration et meget givende og brugbart perspektiv, fordi man insisterer på, at ”vi” i et samfund altid vil bestå af en mangfoldighed af livshistorier og baggrunde og samtidig understreger, at postmigrantiske samfund er ”messy spaces” fyldt med udfordringer og konflikter.

Mange af politikerne i den nuværende valgkamp ville opponere kraftigt mod det synspunkt. Hvad vil I sige til dem?

- Det er klart, at mange politikere vil afvise de her begreber lynhurtigt, fordi der er brug for at slå igennem med klare budskaber i en valgkamp. Vores projekt er helt modsat at pege på kompleksiteten i udlændinge-spørgsmål og slå fast, at det ikke er så simpelt, som politikerne fremstiller det, svarer ekstern lektor Hans Christian Post.

Er vi farveblinde?

Moritz Schramm uddyber, at det nye perspektiv bidrager til at få stillet de rigtige spørgsmål omkring indvandring, integration og udlændingedebat.

Eksempelvis hvordan og hvorfor man i stor stil skriver dele af befolkningen ud af samfundets ”vi” og holder dem ud i strakt arm med en tillokkende – men reelt uopnåelig - gulerod om fremtidig accept, hvis bare de bliver som ”os”.

- Vi kan ikke løse de eksisterende problemer, hvis vi fastholder fortællingen om, at det kun er dem derude, som er problemet. Der er brug for at tale om privilegier, repræsentationsproblemer og strukturel racisme i det danske samfund. Vi er nødt til at kunne se indad og begynde at få øje på, hvor vi er farveblinde og ikke ser, når nogen bliver marginaliseret.

Lige nu taler alle meget hårdt og brutalt om mennesker, der bor i det her land. Hvis det politiske system ikke vågner op og forstå, at man er nødt til at tale på en anden måde, så er jeg ikke specielt optimistisk

Poul Madsen, chefredaktør

Her er SDU-forskerne – måske noget overraskende – på linje med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. I forskningsprojektets dokumentarfilm ”Vi er her” om migrationen og dens eftervirkninger melder chefredaktøren sig meget klart på banen som fortaler for en ny vej i udlændingedebatten:

- Politikerne i det her land har svigtet. De fastholder drømmen om det gamle Danmark, hvor alle i opgangen hed Petersen og Madsen og Jensen, men den drøm er ikke realistisk. Virkeligheden er, at der er kommet nogle mennesker til det her land, og de er kommet for at blive, og der er en opgave som skal løse omkring integration, lad os nu komme i gang, siger Poul Madsen i filmen og uddyber:

-Lige nu taler alle meget hårdt og meget brutalt om mennesker, der bor i det her land. Hvis det politiske system ikke vågner op og forstår, at man er nødt til at tale på en anden måde, så er jeg ikke specielt optimistisk.

Integration på teaterscenen

Men der er steder i det danske samfund, hvor man allerede er i fuld gang med at tale på helt andre måder om udlændinge og integration.

Blandt andet på teaterscenerne vinder nye perspektiver og alliancer frem, og den tendens undersøger SDU-forskerne nærmere i dokumentarfilmen “Vi er her”, produceret af ekstern lektor Hans Christian Post.

I filmen følger vi tre unge scenekunstnere, Anna Malzer, Zaki Youssef og Sargun Oshana, i deres arbejde med at bringe migration og dens eftervirkninger på banen i dansk teater.

Hvis dem der stemmer DF og dem, som de er bange for, mødtes, ville de have meget til fælles. Mit projekt er at få de her mennesker til at mødes

Anna Malzer, teaterinstruktør

Med filmens fokus på teatret bliver det tydeligt, at virkeligheden - når det kommer til udlændinge og integration – er i fuld gang med at rykke sig.

Både når rapperen Zaki indtager landets førende teatre med forestillinger, der tager danskhed, racisme og nationalfølelser under kras og humoristisk behandling.

Og når Anna Malzer - opvokset på Amager i socialt belastede miljøer – insisterer på at lave teater for både sine brune og hvide venner - og med det projekt i løbet af få år er vokset til en af landets mest nyskabende teaterinstruktører og netop er udnævnt som teaterdirektør på Mungo Park.

Kunst som integration

Og SDU-forskerne har en god forklaring på, hvorfor det er i kunstens verden, der er bevægelser i synet på indvandring og integration.

- Når man undersøger kunst og teater, er det tydeligt, at netop kunsten gør det muligt at lade modsatrettede følelser og ambivalenser stå i rummet, så vi kan mærke dem, siger filminstruktør Hans Christian Post om bevægelserne i den kunstneriske del af samfundet.

Og lektor Moritz Schramm uddyber:

-Kunsten og særligt teatret er en mulighed for at lege med virkeligheden og skabe et både demokratisk og sanseligt rum, hvor man kan afprøve, hvordan vi gerne vil have verden til at se ud, uden at folk zapper væk.


Midler til mapping

Selvom SDU-forskerne formelt sætter punktum på projektet med filmen Vi er her og udgivelse af bogen Reframing Migration, Diversity and the Arts: the Postmigrant Condition på det internationalt anerkendte forlag Routledge, så fortsætter arbejdet med postmigration.

Man er i gang med at søge midler til en mapping af både Danmark og Europa i postmigrantisk perspektiv. Håbet er at kunne sætte SDU på det internationale landkort i det forholdsvis nye forskningsfelt.

Hvad er postmigration

Begrebet kommer fra den virkelige verden, hvor kunstnere og intellektuelle i Berlin og Tyskland med stor intellektuel slagkraft afviste at blive opfattet som indvandrere, der skulle være genstand for en national integrationspolitik. I stedet insisterede man på det simple faktum, at de moderne samfund er bygget op af en mangfoldighed af baggrunde og livshistorier. Et moderne samfunds ”vi” kan ikke i en postmigrantisk forståelse være en homogen gruppe, som ”de andre” står overfor. Der gælder lige muligheder og rettigheder for alle medlemmer af samfundet, uanset hvor man er født. I dag samarbejder hovedkræfterne i bevægelsen jævnligt med højtstående tyske politikere.

Læs mere

Mød forskerne

Moritz Schramm er lektor på Institut for Kulturvidenskaber og har været del af det netop afsluttede forskningsprojekt ”Kunst, kultur og politik i den postmigrantiske tilstand”, der var støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Sammen med kollegaerne Anne Ring Petersen, Sten Pultz Moslund, Mirjam Gebauer, Frauke Wiegand, Sabrina Vitting-Seerup og Hans Christian Post udgiver han nu bogen Reframing Migration, Diversity and the Arts: the Postmigrant Condition på det internationalt anerkendte forlag Routledge.

Kontakt

Mød forskerne

Hans Christian Post er ekstern lektor og tidligere post.doc ved Institut for Kulturvidenskaber som del af forskningsprojektet “Kunst, kultur og politik i den postmigrantiske tilstand”. Som del af projektet har han produceret dokumentarfilmen “Vi er her”, som skal vises på Kulturmødet på Mors i august og på flere festivaler i Tyskland og Østrig. Filmen havde premiere 26. maj på Teater Grob.

Kkontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies