Skip to main content
Miljø

Ny opfindelse reducerer ammoniak, metan og dårlig lugt fra gylle

En ny miljøteknologi har i laboratorieforsøg vist imponerende resultater. I de bedste tilfælde kunne svinegylles ammoniakfordampning nedbringes med op til 95 procent.

Af Birgitte Dalgaard, , 13-07-2020

Ved at blande garvesyre og fluorid i gylle er det lykkes forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet at uskadeliggøre en stor del af gyllens dårlige indflydelse på miljø og klima.

– Laboratorieforsøg med svinegylle har vist, at vi kan nedbringe ammoniakfordampning med op til 95 procent og reducere udledning af metan med op til 99 procent, afhængigt af mængden af tilsat garvesyre og fluorid.

– Som en glædelig og overraskende sidegevinst viser det sig, at samme teknologi nedbringer lugten af gylle betydeligt, svarende til en halvering af lugtindex, siger professor Henrik Karring fra SDU Chemical Engineering, som står i spidsen for forskningsprojektet ManUREA Technology.

Vi tror på, at vi står med en teknologi, som på sigt kan revolutionere dansk svineproduktions miljø- og klimabelastninger.

Henrik Karring, professor

Vi tror på, at vi står med en teknologi, som på sigt kan revolutionere dansk svineproduktions miljø- og klimabelastninger

Henrik Karring, professor

Forskerne bag har søgt patent på teknologien, som består i at blande garvesyre, som vi kender fra rødvin med små mængder af stoffet fluorid, som vi kender fra tandpasta. På sigt er det planen, at stofferne skal indgå i et granulat, som landmanden blander i gyllen.

– Vi skal fortsat optimere teknologien, så den bliver billigere for landmanden at bruge, men vi tror på, at vi står med en teknologi, som på sigt kan revolutionere dansk svineproduktions miljø- og klimabelastninger, siger Henrik Karring og tilføjer:

– Det er en ”3-i-1”-teknologi, som kan reducere ammoniakfordampning, metan-udledning og lugtgener.

Mindre ammoniakfordampning

Danmark har efter EU’s NEC-direktiv forpligtet sig til at reducere ammoniakfordampningen betydeligt fordi ammoniak skader natur og skaber luftforurening.

Landbruget står for ca. 95 procent af ammoniakfordampningen og bidrager til udledning af drivhusgasser. En stor del af ammoniakfordampningen og klimagasserne kommer fra gylle.

Forskerne tror på, at deres nye opfindelse vil føre til, at landbruget kan lykkes med at nedbringe erhvervets klima- og miljøbelastning på en nem og effektiv måde.

Prisen skal ned

– Vores laboratorieforsøg viser entydigt et stort potentiale i forhold til at reducere både ammoniakfordampning, udledning af metan og lugtgener, siger lektor Anders Feilberg fra forskningsgruppen Air Quality Engineering på Aarhus Universitet, som har været ansvarlig for laboratorieforsøgene med svinegylle tilsat garvesyre og fluorid.

Men udover at virke har forskerne også stor fokus på, at teknologien skal være til at betale. Hvis teknologien koster en bondegård, vil landmændene ikke bruge den.

– Indenfor landbruget er det en væsentlig udfordring at holde omkostningerne til miljøteknologier på et realistisk niveau. Ren garvesyre er dyrt i store mængder, og derfor arbejder vi blandt andet på at optimere doseringen, så teknologien bliver så effektiv og billig som muligt, forklarer Anders Feilberg.

Forsøg i svinestalden

Sidste år modtog Henrik Karring en bevilling på syv mio. kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet. Pengene skal bruges til at optimere og finpudse teknologien med særligt fokus på at reducere metan og teste teknologien i svinestalde.

Før forskerne fandt frem til kombinationen af stofferne garvesyre og fluorid, blev cirka 70 forskellige stoffer undersøgt. Og udover at arbejde med doseringen leder forskerne fortsat efter nye stoffer, som kan booste teknologien.

– Vi har faktisk fundet frem til flere stoffer som har en effekt. Det er vi ved at undersøge nærmere, så jeg vil endnu ikke afsløre noget, men det ser lovende ud, siger Henrik Karring.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Projektet

Titel: Next Generation Manure Ammonia Reduction Technology (ManUREA Technology)

Projektdeltagere: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, SEGES og JH Agro A/S.

Projektperiode: 1. oktober 2015-30. november 2020.

Bevilling: 11.358.000 kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Mød forskeren

Henrik Karring er professor ved SDU Chemical Engineering på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi. Han leder forskningsprojektet Next Generation Manure Ammonia Reduction Technology (ManUREA Technology).

Kontakt